Sygeplejersken
På job: Patienterne får næsten aldrig tryksår mere
Systematik. I ortopædkirurgisk afdeling 7, Næstved Sygehus, bliver patienternes tryksårsrisiko bedømt med en Braden-score. Det er rutine, og det giver resultater.
Sygeplejersken 2007 nr. 23, s. 24-35
Af:
Kirsten Bjørnsson, journalist
Patienten tabte pusten og måtte have ilt efter flytningen til en ny madras. ”Lov mig, du fortæller, hvis du har brug for mere,” siger sygeplejerske Lissi Nielsen.Foto: Søren Svendsen
Hans Helge Hougaard skal scores igen i dag. Hans tryksårsrisiko blev første gang beregnet med en Braden-score, da han blev indlagt på ortopædkirurgisk afdeling i Næstved efter en trafikulykke, og risikoen blev fundet lav. Men på det tidspunkt var han oppegående.
Efter et par dage viste det sig, at han havde en fraktur på en af halshvirvlerne, og nu ligger han på ryggen i sengen med en stiv halskrave, mens han venter på undersøgelsesresultater og en operation på Rigshospitalet. Ikke spor morsomt når man samtidig har KOL og problemer med vejrtrækningen.
Patienten tabte pusten og måtte have ilt efter flytningen til en ny madras. ”Lov mig, du fortæller, hvis du har brug for mere,” siger sygeplejerske Lissi Nielsen. Foto: Søren Svendsen
Sygeplejerske Lissi Nielsen og social- og sundhedsassistent Lone Østerlund Ellevang giver ham sengebad og konstaterer, at to dage fast på ryggen allerede har resulteret i et stort trykspor på bagsiden.
Efter badet udfylder Lissi Nielsen hans Braden-score. Ingen sensorisk svækkelse, huden lejlighedsvis fugtig, fast sengeliggende, let begrænset mobilitet, tilstrækkelig ernæring, potentielt problem med, at huden gnider mod lagnerne, når han flytter sig. I alt 16 point, hvilket placerer Hans Helge Hougaard i middel risiko for tryksår.
Derfor går Lissi Nielsen og Lone Østerlund Ellevang straks i gang med at puste den topmadras op, som afdelingen bruger til patienter i middel risiko. Når scoren viser høj risiko, bruger man en anden aflastning, en fuld luftmadras. "Vi ser næsten aldrig mere, at patienter får tryksår. Men vi bruger også mange penge på at leje madrasser," siger Lissi Nielsen.
Afdelingen scorer alle patienter for tryk-sårsrisiko på nær de yngre planlagte, der selv kommer spadserende ind. Det blev indført i forbindelse med et projekt, som Næstved Sygehus har kørt sammen med Vordingborg Kommune. Projektet sluttede i 2006, men praksis fortsætter.
Tryksår er et velkendt problem. Så når man ikke brugte systematisk risikovurdering før i tiden, skyldtes det mangel på viden og ressourcer, mener Lissi Nielsen. "Men det er også mere nødvendigt i dag, fordi patienterne er blevet ældre og dårligere," tilføjer hun.
Afdelingen har både elektive og akutte patienter med et bredt udsnit af diagnoser, som den typiske provinssyge-husafdeling den er. Specialer er infektioner og sår, men også amputationer, når diabetiske fodsår gør det nødvendigt.
Hvad kræver det specielt at være sygeplejerske i jeres afdeling?
"Man skal kunne kommunikere. Og der er meget praktisk arbejde med at mobilisere osv. Det er tungt, men man lærer at bruge hjælpemidlerne," siger Lissi Nielsen.
"Det er især sårpatienterne, der kræver noget specielt. Vi ser store grimme sår, der lugter, og hvis man ikke synes, de er interessante, skal man ikke søge afdeling 7." Men det synes Lissi Nielsen. Hun lyser op ved spørgsmålet om, hvad det interessante ved sårene er:
"At se dem hele!"
"Det var en patient, der ikke mente, at hun overhovedet kunne klare sig hjemme med et brækket ben. Vi satte ind sammen med fysioterapeut, ergoterapeut, med hjælpemidler og kontakt til hjemmeplejen. Og det lykkedes, så hun syntes, det var trygt at komme hjem."