Sygeplejersker mødes om forskningsbaserede artikler

Artiklen henvender sig til sygeplejersker med interesse for klinisk udvikling. Hovedbudskabet er, at etablering af en klub, hvor sygeplejersker undervises i og diskuterer forskningsbaserede artikler, styrker såvel klinisk praksis som den sygeplejefaglige identitet.

I kølvandet på oprettelsen af Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje på Aalborg Sygehus i 2000 (se boks 1) og Aalborg Sygehus' status af Universitetshospital i 2003 er der iværksat mange forskellige tiltag for at sikre og udvikle den for patienten gode, kloge og rigtige sygepleje, som det fremgår af den lokale Strategi for Sygeplejeforskning.

Den gode sygepleje definerer vi som omsorgsetisk handling baseret på omsorgens værdier, fænomener og mekanismer. Den kloge sygepleje er funderet i fagets viden, den professionelles eftertænksomhed, erfaringer, sanselige opmærksomhed og gode dømmekraft i konkrete situationer. Den rigtige sygepleje er en varetagelse af patientens sikkerhed, som det foreskrives i lovgrundlag, i diverse retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og i lokale kvalitetsprocedurer (1).  

Boks 1. Sygeplejeforskningen på Aalborg Sygehus

Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje på Aalborg Sygehus har til hensigt at knytte forskning og klinisk praksis sammen til en fungerende helhed. Enheden, som består af en forskningsleder, tre post doc'er og for nuværende seks ph.d.-studerende, udgør en central støttefunktion for sygehusets forskende sygeplejersker. Forskningsenhedens funktion er integreret i sygehusets organisation og har den samlende ekspertise på det sygeplejefaglige forskningsområde. Desuden har forskningsenheden et væsentligt virke som relateret tværfaglige forskningsaktiviteter. Det er derfor essentielt, at forskningsenheden er beliggende i et tværfagligt klinisk forskningsmiljø, "Forskningens Hus." Aktiviteterne i forskningsenheden retter sig imod følgende funktioner:

  1. Ph.d.-studerende.
  2. Udviklingssygeplejersker ansat på forskellige afdelinger og centre ved Aalborg Sygehus. Det drejer sig om et formaliseret netværk med bl.a. ét fælles forskningsprojekt på tværs af sygehusets afdelinger. Desuden hjælp og vejledning til f.eks. journal club's m.m.
  3. Kliniske sygeplejersker, ansat på forskellige afdelinger/centre ved Aalborg Sygehus. Især vejledning i forbindelse med udviklingsprojekter.
  4. Kandidat- og masterstuderende. Især vejledning på opgaver og specialer.
  5. Post doc'er. Intern sparring og koordinering af forskningsaktiviteterne.
  6. Lægefaglige professorer og forskningsansvarlige overlæger.

Forskningsenhedens post doc'er og forskningsleder er ofte projektledere på fælles tværfaglige forskningsaktiviteter.
Læs mere om Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje på: www.foksy.dk

I forlængelse af denne strategi er der udarbejdet en forskningsstrategi for sygeplejen i Medicinsk Center for 2005-2008, og med afsæt heri er der i sommeren 2006 etableret en journal club i Medicinsk Center. Med dannelsen af denne journal club knyttes et tættere samarbejde mellem Forskningsenheden for Klinisk Sygepleje og klinisk sygeplejepraksis, idet der deltager en seniorforsker i møderne sammen med en udviklingssygeplejerske, som er ansat i Medicinsk Center.

I det følgende beskrives først i generelle træk, hvad en journal club er, og hvilken form den har. Efterfølgende beskrives, hvordan den aktuelle journal club i Medicinsk Center på Aalborg Sygehus er etableret, hvordan den fungerer, og hvilke erfaringer vi har gjort i relation til journal club'en.

For mennesker med et fagligt fællesskab

En journal club er et forum af mennesker, som har et fagfællesskab og et ønske om at diskutere fælles emner. Journal clubs udspringer fra den medicinske tradition, hvor de første af slagsen så deres lys tilbage til midten af det 18. århundrede (2). Med akademiseringen af sygeplejefaget har journal clubs også set dagens lys blandt sygeplejersker. I bred forstand er formålet med en journal club at udbrede viden. Mere specifikt kan man sige, at de overordnede formål med en journal club er:

  1. at give deltagerne en mulighed for at sætte sig ind i den aktuelle viden på et specifikt område
  2. at forbedre den kliniske praksis
  3. at tilegne sig kompetencen kritisk læsning (2).

Der er flere andre formål og muligheder med en journal club. I boks 2 er nogle af dem listet op.

Boks 2. Andre formål med en journal club
  •  At stimulere interessen for forskning.At øge deltagernes evne til at læse og fortolke videnskabelige artikler og
    resultater.
  • At medvirke til at styrke den forskningsfaglige identitet hos deltagerne.
  • At styrke deltagernes interesse og evne til selv at frembringe videnskabelige
    artikler m.m.
  • At styrke deltagernes kompetence i at fremlægge videnskabelige resultater
    og styre en efterfølgende diskussion.
  • At introducere deltagerne til et nyt behandlings- eller plejetiltag.
  • At øve deltagerne til en eksamenssituation.

For at sikre, at en journal club får succes, kræves det, at der er en formand, som organiserer møderne. Formanden styrer ikke nødvendigvis diskussionerne, men indkalder til møderne, udsender de aktuelle artikler og sørger for det praktiske (3). Det er vigtigt, at der er et regelsæt for journal club'en, hvor rammer og forventninger til deltagerne klart fremgår. Et sådant regelsæt kan indeholde emner som deltagerantal, mødehyppighed og varighed, forberedelse, mødeleder etc.

Der er ikke et ideelt antal deltagere i en journal club. Hvis der er for mange deltagere, får den enkelte for lidt tid til at deltage aktivt i diskussionerne. En gruppe på 12 eller færre synes ideel og ikke for stor til at skabe en positiv atmosfære for deltagerne. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det sociale aspekt spiller en rolle, og at det er interaktionen og udvekslingen af idéer, der øger potentialet for læring. En journal club skal gerne være et trygt forum, hvor det er tilladt også at stille de spørgsmål, som umiddelbart falder én ind.

Hvor hyppigt gruppen skal mødes og hvor længe ad gangen, er der ikke faste regler om, men regelmæssige, planlagte møder er mere succesfulde end ad hoc-møder. En varighed på en til to timer er det mest hyppige. Det er mest praktisk, at møderne finder sted et centralt sted på arbejdspladsen, hvor man kan mødes uforstyrret. Hvilke artikler eller emner der skal diskuteres, afhænger af gruppens sammensætning og interesseområder og kan være en beslutning, der tages i fællesskab af gruppens medlemmer. For at få det største udbytte af journal club'en er det vigtigt, at deltagerne er forberedte, når de kommer til møderne.

I det følgende beskrives vores overvejelser og erfaringer i forhold til journal club i Medicinsk Center på Aalborg Sygehus.

Fremme anvendelse af forskningsbaseret viden

Formålet med journal club'en i Medicinsk Center er at fremme anvendelsen af forskningsbaseret viden i klinisk sygeplejepraksis. At mødes i journal club'en giver deltagerne mulighed for at øve sig i at analysere og forholde sig kritisk til sygeplejefaglige forskningsresultater samt at vurdere anvendeligheden af disse resultater i relation til egen sygeplejepraksis.

Journal club'en er sammensat af 10 sygeplejersker fra forskellige afdelinger og specialer i Medicinsk Center. Der har været sat opslag op om deltagelse, og de inter-esserede har tilmeldt sig. I gruppen er der både nyuddannede sygeplejersker med en bachelorgrad, sygeplejersker med mange års klinisk erfaring og sygeplejersker, der er i gang med videreuddannelse.

Alt sammen forskelligheder, der giver en god synergieffekt i gruppen, idet der læres af hinanden, og fællesskabet bidrager til en generel kompetenceøgning.

Vi, forfatterne af denne artikel, fungerer som mødeledere. Vi planlægger de praktiske ting i relation til møderne, finder relevante artikler efter deltagernes ønsker, sender indkaldelser ud og er dem, der har det overordnede ansvar for at styre diskussionerne og sikre det faglige niveau.

Artikler på fremmede sprog

Gruppen har, siden den blev etableret, beskæftiget sig med forskningsartikler skrevet på både dansk, engelsk og på de forskellige nordiske sprog. I starten var der i gruppen bekymring for fremmedsprogene, men vi har presset lidt på, og efterhånden er alle glade for, at de er blevet udfordret sprogligt. Artiklerne har haft udgangspunkt i såvel kvantitative som kvalitative tilgange og er valgt af mødelederne ud fra deltagernes ønsker om emner. De har omhandlet almene sygeplejefaglige emner, som ikke er specialespecifikke. Af emner kan bl.a. nævnes humorens betydning i forhold til mestring af kronisk sygdom og lidelse, cancerpatienters oplevelse af smerter og sygepleje, forebyggelse af decubitus, ernæring og sygepleje og seksualitet hos kronisk syge patienter (4-8).

Som inspiration til analyse og fortolkning af artiklerne, og for at sikre det bedst mulige udbytte af dis-kussionerne i journal club'en, har vi anvendt et fælles materiale "Vurdering af kvalitative artikler" (9) og "Analyse og vurdering af forskningsartikler - en vejledning" (10).

Forberedelse forventes

Gruppen mødes to timer hver anden måned fra kl. 13.00-15.00. Møderne afholdes i et konferencelokale i Medicinsk Center. Den aktuelle artikel er sendt ud til deltagerne ca. 14 dage før mødet, og det forventes, at forskningsartiklerne er læst på forhånd.

Mødelederne er ansvarlige for, at diskussionen sættes i gang, og at tiden disponeres således, at artiklens validitet vurderes, ligesom der sker en vurdering af forskningsresultaternes relevans i forhold til egen praksis. Dette indebærer blandt andet en vurdering af relevansen af artiklens forskningsmetode og design, artiklens stringens, analyse og fortolkning.

Den sidste del af mødet bruges til at sætte artiklens emne i relation til egen praksis med henblik på at sætte en refleksionsproces i gang og dermed fremme udvikling af sygeplejen i egen praksis. Det giver gode diskussioner, bl.a. fordi sygeplejerskerne kommer fra forskellige afdelinger og specialer, og derfor er bærere af forskellige kulturer, som medfører, at emnerne bliver mere udfoldet og nuanceret. Deltagerne bliver gjort bevidste om, at egen sygeplejepraksis ikke nødvendigvis er optimal, og gennem diskussion og refleksion får de mulighed for at se på egen praksis i andet lys.

Erfaringerne anvendes

Journal club'en har nu fungeret i et år, og deltagerne har evalueret forløbet. Evalueringen viser, at deltagerne bruger de erfaringer, de får i journal club'en. De fortæller, at de i dag finder det naturligt at læse videnskabelige artikler i forbindelse med sygeplejefaglige emner, og de giver udtryk for, at den fælles analyse og vurdering af forskningsartikler har giver dem mere øvelse i kritisk læsning af artikler generelt. Dette betyder - i forhold til tidligere - at det er lettere for dem at gennemskue og vurdere kvaliteten af artikler. De synes også, at de generelt har fået et større indblik i, hvad forskning handler om. Det vil sige kendskab til forskningsprocessen samt indsigt i de forskellige metodiske tilgange, hvilket de fortæller også er nyttigt i forhold til vejledning af studerende.

Deltagerne synes, at det er udbytterigt at diskutere sygeplejefaglige emner på tværs af afdelinger og specialer, idet der på denne måde fremkommer flere aspekter og nuancer af sygeplejefaglige problemstillinger. Ifølge deltagerne er dette medvirkende til at give en øget bevidstgørelse af egen praksis og dermed også mulighed for ændringer i egen praksis.

Det fremgår også af evalueringen, at gruppens drøftelser er medvirkende til at fastholde visioner for og holde fokus på sygeplejen, som er med til at styrke deres fagidentitet. Endvidere giver journal club'en deltagerne en øget bevidstgørelse af, hvilket grundlag sygeplejen udføres på i egen praksis. De er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt eksempelvis kliniske vejledninger og patientvejledninger i afdelingerne bygger på evidensbaseret viden.

Nogle af deltagerne har oplevet, at det på travle dage har været svært at gå fra afdelingen til møder i journal club'en, hvorfor nogle af dem har planlagt, at møderne lå på deres fridage. For at journal club'en skal fungere optimalt, er den nødt til at være ledelsesforankret, det betyder, at det meldes ud fra lederen, at det er legalt at gå til møderne, så den enkelte sygeplejerske ikke oplever problemer med at deltage i journal club'en.

Forum for kommende udviklingsprojekter

På baggrund af denne positive evaluering er der fra den sygeplejefaglige ledelse i Medicinsk Center givet grønt lys for at fortsætte journal club'en med de nuværende deltagere, men også nye sygeplejersker har meldt sig.

Vi har mange planer med journal club'en og dens medlemmer. Overordnet vil vi gerne, at journal club'en ud over dét, den er i dag, også bliver et forum, som kan inspirere til igangsættelse af udviklingsprojekter i de forskellige afdelinger og på tværs af afdelingerne.

Derudover vil vi gerne, at journal club'en også kan være medvirkende til, at sygeplejersker, som går med et ønske om at videreuddanne sig, bliver inspireret til at komme i gang.

Mere konkret vil vi fremover sætte fokus på det samme sygeplejefaglige emne over flere gange med det formål, at emnet kan danne baggrund for et udviklingsprojekt, og journal club'en vil på denne måde være stedet, hvor litteraturgennemgangen påbegyndes. Det kan være temaer som inddragelse af pårørende i plejeforløb, mundhygiejne eller træthed. Vi planlægger endvidere at kompetenceudvikle gruppens deltagere ved, at de i stigende grad skal overtage mødelederfunktionen og være dem, der udvælger forskningsartikler og leder diskussionerne. Kompetencer, som vi håber, deltagerne vil bruge i egen afdeling for at fremme kvaliteten af de faglige diskussioner og i forbindelse med opstart og gennemførelse af udviklingsprojekter.

Diskussionerne i journal club'en er også meget værdifulde for os som mødeledere, idet det giver os mulighed for at få indblik i, hvilke problemstillinger og oplevelser der fylder hverdagen for de kliniske sygeplejersker. En viden, der medvirker til at nuancere de ofte mere teoretiske perspektiver, som præger vores arbejde. Vi kan varmt anbefale andre at starte en journal club.

Anette Højer Mikkelsen er udviklingssygeplejerske på Medicinsk Center,Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital.
Birgitte Schantz Laursen er seniorforsker ved Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital. 

Litteratur

  1. http://www.aalborgsygehus.rn.dk/Afdelinger/Sygehusledelsen/Klinisk + sygepleje/Dokumentsamling/
  2. Linzer M. The journal club and medical education: over one hundred years of unrecorded history. Postgrad Med J 1987; 63:475-78.
  3. Mattingly D. Journal Clubs. Postgrad Med J 1966; 42:120-122.
  4. Sønder H, Bøje T, Delmar C, et al. Humor - et aspekt i mestring af kronisk sygdom og lidelse. Sygeplejersken 2006;11:28-36.
  5. Simonsen-Rehn N, Sarvimäki A, Benkö SS. Cancerpatienters upplevelser av vården vid smärta. Vård I Norden 2000; 20(3):4-9.
  6. Defloor T, De Bacquer D, Grypdonck MHF. The effect of various combinations of turning and pressure reducing devices on the incidence of pressure ulcers. International Journal of Nursing Studies 2005; 42:37-46.
  7. Alfengård K, Klevsgård R. Nutrition inom vård och omsorg. Kartläggning av rutiner och utbildningsbehov avseende nutrition inom sluten vård och inom vården av äldre i olika boendeformer i ett län i södra Sverige. Vård I Norden 2005; 25(2):42-47.
  8. Kralik D, Koch T, Telford K. Constructions of sexuality for midlife women living with chronic illness. Journal of Advanced Nursing 2001;35(2):180-187.
  9. Lindahl M, Juhl CB. Vurdering af kvalitative artikler. Nyt om forskning 2002;1:17-21.
  10. Pedersen B. Analyse og vurdering af forskningsartikler - en vejledning 2005; upubliceret. Kan rekvireres ved henvendelse til forfatterne.
English abstract

Højer Mikkelsen A, Laursen LB. Nurses meet to discus research-based articles. Sygeplejersken 2007; (23):54-7.

In continuation of the preparation of a nursing research strategy at the Centre for Medicine at Aalborg Hospital, Århus University Hospital a journal club has been established for clinical nurses. This article provides insight into the structure of the journal club and its significance for clinical practice. The club, which has been functioning in its present for about a year now, has been evaluated by its members. Evaluation has shown that members make use of the knowledge and skills they have derived at the club. It is now natural for them to read scientific ar-ticles related to nursing issues and have generally become practised in critical reading of articles. They also believe they have generally gained better insight into what research is about. This is to say know-ledge of the research process and insight into the approaches of the various methods, what they say and how they help them instruct their students.

The members also find that the club helps to increase their awareness when it comes to their own practice and gives them the opportunity to change this practice. This helps to improve their professional identity.

Key words: journal club, professional identity as a nurse, clinical practice.

Emneord: 
Evidensbaseret sygepleje
Forskning