Resuméer af international forskning

Headland M. Using a website containing patient's narratives to understand people's experiences of living with arthritis. Journal of Orthopaedic Nursing. 2006;10:106-112.

Formål: At undersøge erfaringer med at leve et liv med arthritis hos mennesker med denne sygdom.

Metode: Undersøgelsen er gennemført i England. Patienthistorierne, der var grundlaget for denne undersøgelse, kom fra en web-side oprettet af BBC. På denne web-side kunne mennesker med arthritis tilkendegive, hvordan livet opleves, når man har denne sygdom. Materialet opstod således, fordi mennesker havde et behov for at udtrykke sig om dette emne, og ikke fordi personerne blev opsøgt af en interviewer. Der indgik historier fra 18 mennesker. Der blev foretaget tematisk analyse af materialet.

Resultat: Respondenterne har benyttet sig af forskellige psykologiske og adfærdsmæssige mekanismer for at kunne håndtere de nødvendige ændringer, de har måttet foretage for at tilpasse sig deres nye situation. Der var meget forskellige opfattelser af kontakten med sundhedspersonalet, bl.a. personalets holdning over for patienterne og betydningen af tiden, fra mistanken opstår, til den endelige dia-gnose foreligger. Sygdommen havde også store sociale konsekvenser for personerne.

Bemærkninger: Det er en utraditionel måde, data er indsamlet på, men det gør jo ikke undersøgelsen mindre interessant eller lødig. Der er mange kilder til information om patienternes oplevelser af sygdom, måske er det kun vores fantasi, der sætter grænser for, hvor man skal og kan finde brugbare informationer.

Preben Ulrich Pedersen , sygeplejerske, ph.d.

Pårørendes opfattelse af kvalitet i plejen på plejehjem

Voitilsenen P, Backman K, Isota A, Laukkala M. Family members' perceptions of the quality of long-term care. Clinical Nursing Research. 2006;15:135-149.

Formålet: At undersøge sammenhængen mellem familiemedlemmers opfattelse af plejekvalitet i forhold til et ældre familiemedlem, demografiske forhold og involvering i plejen.

Metode: Denne finske undersøgelse blev foretaget blandt pårørende til beboere på fire plejehjem. Der blev udleveret 579 strukturerede spørgeskemaer. Der blev returneret 474 skemaer (81,9 pct.). De pårørende var hovedsageligt kvinder (70 pct.) med en gennemsnitsalder på lidt under 60 år. Data er behandlet statistisk ved hjælp af deskriptiv statistik, korrelationsanalyser og regressionsanalyse.

Resultater: Plejekvaliteten blev generelt positivt bedømt. Der blev fundet en sammenhæng mellem alder, besøgshyppighed, uddannelse og vurdering af plejekvaliteten. Der var en stærk sammenhæng mellem involvering i plejen og opfattelsen af plejekvalitet, idet information og støtte fra personalet og mulighed for at deltage i beslutninger var associeret med en vurdering af høj plejekvalitet.

Bemærkninger: Set i lyset af den kritik, der har været af forhold på nogle plejehjem og på baggrund af resultaterne fra denne og andre undersøgelser, vil det nok være anbefalelsesværdigt, at der i primærsektor udformes politikker og undervisning af personale omkring involvering af pårørende i plejen af ældre familiemedlemmer. Artiklen kan eventuelt benyttes som diskussionsgrundlag, da den ud over resultaterne også indeholder et afsnit om forskning på området.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Sundhedsadfærd hos kvinder uden iskæmisk hjertelidelse

Thanavaro JL, Moore SM, Anthony M, Narsage G, Delicath T. Predictors of health promotion behavior in women without prior history of coronary heart disease. Applied Nursing Research. 2006;19:149-55.

Formål: At vurdere sundhedsadfærden og de bedste prediktorer for sundhedsadfærd hos kvinder uden tidligere iskæmisk hjertelidelse.

Metode: I denne amerikanske spørgeskemaundersøgelse deltog kvinder i alderen 35-60 år. I alt blev 147 kvinder inviteret til at deltage. De blev rekrutteret fra lægepraksis. 119 kvinder (83 pct.) udfyldte de udleverede spørgeskemaer. Spørgeskemaerne, der blev benyttet, var alle velafprøvede og gennemtestede. Data er alle opgjort statistisk bl.a. ved brug af regressionsanalyse.

Resultater: Kvinderne havde ikke en adfærd, der tydede på systematisk fremme af egen sundhed. Regressionsanalysen viste, at sundhedsfremmeadfærd især blev praktiseret af kvinder, der kun opfattede få barrierer for at praktisere sundhedsadfærd, havde bedre viden om iskæmisk hjertelidelse, var ikkerygere, og hvor iskæmisk hjertelidelse ikke var familiært betinget.

Bemærkninger: Artiklen er spændende, fordi den afdækker, at disse kvinder uden iskæmisk hjertelidelse ikke systematisk har en adfærd, der forebygger udvikling af iskæmisk hjertelidelse. Mon disse forhold også gør sig gældende blandt danske kvinder?

I artiklen gennemgås en række instrumenter, som med fordel kan benyttes ved undersøgelse af forhold relateret til sundhedsadfærd og iskæmisk hjertelidelse.

Preben Ulrich Pedersen , sygeplejerske, ph.d.