Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Når patienten ønsker din medvirken

Spørgsmål og svar om alternativ behandling.

Sygeplejersken 2007 nr. 8, s. 18

Af:

Marianne Bom, journalist

0807-18-01-2Foto: Jens Hasse

Spørgsmål: Har jeg pligt til at acceptere, at en patient ønsker at bruge alternativ behandling?

Svar: Hvis du er ansat på et sygehus, så bør du og dine kolleger så vidt muligt acceptere patientens ønske. Sådan lyder opfordringen fra Sundhedsstyrelsen.

Undtaget er de situationer, hvor den ansvarlige læge mener, at den alternative behandling er til gene for arbejdet, og hvor lægen er bekendt med, at behandling vil kunne indebære en risiko for patienten.

Er lægen bekendt med, at der er en risiko for patienten, skal lægen informere patienten og fraråde den alternative behandling. Sygehuset har ingen pligt til at betale for alternativ behandling. Hvis du er ansat i hjemmeplejen, sundhedsplejen eller et andet sted i den offentlige sektor, må du forhøre dig hos din chef om arbejdspladsens retningslinjer for alternativ behandling.

Spørgsmål: Hvad er alternativ behandling?

Svar: Lægeforeningen definerer alternativ behandling som al behandling, der ikke er lægevidenskabeligt dokumenteret. Statens Institut for Folkesundheds definition: Brug af behandlere uden for det almindelige sundhedsvæsen og uden offentligt tilskud. Ud fra et lovgivningsmæssigt synspunkt defineres alternativ behandling som "de terapier, der rækker ud over de behandlingstilbud, der tilbydes i det statsligt finansierede sundhedssystem og som sådan ikke er omfattet af Sundhedsstyrelsens tilsynskontrol." Dog er sundhedsprofessionelle, der anvender alternative metoder i deres behandling, underlagt de regler, der er beskrevet i lægeloven eller i autorisationslovene.

Spørgsmål: Kan jeg få efteruddannelse i, hvordan jeg håndterer patienters brug af alternativ medicin?

Svar: Ja, du kan tage efteruddannelse i såkaldt komplementær terapi på bl.a. Sundheds CVU Nordjylland. Meningen er ikke at lære dig at udføre alternativ behandling, men at give dig forståelse af og viden om, hvad alternativ behandling er, og hvordan du håndterer mødet med den alternative behandling på jobbet.

Spørgsmål: Må jeg nægte at medvirke til en patients alternative behandling?

Svar: Ja, du må sige fra, hvis du finder, at behandlingen er i strid med dine forpligtelser som autoriseret sygeplejerske. F.eks. hvis du ikke kender risikoen for patienten ved behandlingen. Da du i den situation forhindrer patienten i at få en medicin, som hun eller han tror på gavnlig effekt af, bør du orientere din chef, så chefen kan tage stilling til, om en anden sygeplejerske kan udføre opgaven.

Spørgsmål: Hvad gør jeg, hvis jeg ønsker større åbenhed over for alternativ behandling på min arbejdsplads?

Svar: Du taler med dine kolleger og din chef om emnet. Du kan opfordre til, at I får en fælles politik for, hvordan I griber patienternes brug af alternativ behandling an. Eller til, at I afprøver alternativ behandling. Men det kan være svært at revolutionere et system nedefra.

Spørgsmål: Hvorfor er det vigtigt at acceptere patientens alternative behandling?

Svar: Det er det selvfølgelig først og fremmest, fordi personen er myndig og har ret til at bestemme i sit eget liv. Men man ved også fra undersøgelser, at alternativ behandling giver kræftpatienter mulighed for at mestre deres livssituation. Patienten får mulighed for selv at tage et ansvar, for at være aktiv i stedet for passiv og for at skifte fra en følelse af afmagt til kontrol.

Spørgsmål: Hvad gør jeg, når en patient fortæller, at hun eller han benytter alternativ behandling?

Svar: Du er en respektfuld dialogpartner, som lytter interesseret til patientens beskrivelser. Du fokuserer på, hvilken betydning patienten oplever, at behandlingen har. Du støtter patienten i at være en kritisk forbruger på det alternative marked. Du undlader i din egenskab af sygeplejerske at give patienten gode råd om konkrete alternative behandlinger. Du kan i stedet henvise patienten til at få mere viden på vifab.dk. Ifølge Sundhedsstyrelsen bør du orientere lægen med henblik på vurdering af eventuelle interaktioner med den øvrige behandling, hvis en patient tager naturlægemidler ud over den lægeordinerede medicin.

   
   

Spørgsmål: Må jeg dosere kosttilskud og alternativ medicin til patienten?

Svar: Ja, det må du godt. Men du skal selvfølgelig være sikker på, at der ikke er interaktion med anden behandling. Spørg den ansvarlige læge. Når en patient ønsker hjælp til indtagelse af naturlægemidler, bør plejepersonalet ifølge Sundhedsstyrelsen medvirke hertil, hvis lægen skønner, at brugen ikke er skadelig.

Spørgsmål: Må jeg anbefale alternativ behandling?

Svar: En sygeplejerske har ikke i kraft af sin uddannelse og autorisation en viden om alternativ behandling. Derfor må du ifølge Sundhedsstyrelsen ikke som sygeplejerske anbefale alternativ behandling. Hvis du understreger, at du udtaler dig som privatperson, må du gerne viderebringe andres erfaringer.

Spørgsmål: Hvordan sikrer man sig, at en patients forbrug af alternativ behandling bliver kendt af sundhedspersonalet?

Svar: På nogle afdelinger spørger lægen rutinemæssigt til alternativ behandling under indlæggelsessamtalen. Andre steder er alternativ behandling tabubelagt. Her betror patienterne sig til de personer, som virker åbne for en dialog om emnet.

Spørgsmål: Jeg har en uddannelse i en alternativ behandlingsform. Må jeg udføre behandlingen i mit arbejde?

Svar: Ja, hvis det sker efter aftale med den ansvarlige læge og din chef, og patienten er grundigt informeret og har samtykket. Det vil typisk forudsætte, at man har dokumenteret en positiv virkning i en undersøgelse. Eller det kan være som led i et pilotprojekt, der skal afdække, hvordan den alternative behandling virker.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, hjemmesygeplejen i Aalborg Kommune, Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB), Statens Institut for Folkesundhed og "En alternativ vej" artikel i Sygeplejersken nr. 15/2005.