Sygeplejersken
Liaisonpsykiatrisk støtte til hjertepatienter
Artiklen henvender sig til hjertesygeplejersker. Hovedbudskabet er, at hjertepatienter på grund af krisereaktion kan have svært ved at mestre nødvendige livsstilsændringer i et rehabiliteringsforløb. Korte samtaleforløb med en liaisonpsykiatrisk sygeplejerske kan hjælpe patienterne til en bedre krisebearbejdning og derved reorientering.
Sygeplejersken 2008 nr. 11, s. 58-60
Af:
Elsebeth Glipstrup, liaisonpsykiatrisk sygeplejerske,
Lotte Lundquist, sygeplejerske,
Claudia Pilpel, sygeplejerske
I hjerterehabiliteringen møder vi ofte patienter med krisereaktioner, som er fastlåste i deres følelsesmæssige tilstand og derfor har vanskeligt ved bl.a. at arbejde med nødvendige livsstilsændringer i rehabiliteringsforløbet.
Disse patienter har i høj grad behov for psykisk støtte ud over det, vi i forvejen kan tilbyde dem ved samtaler med sygeplejersken (læs mere om hjerterehabiliteringen på Bispebjerg Hospital i boks 1).
Hjerterehabiliteringstilbuddet på Bispebjerg Hospital henvender sig til fem målgrupper: 1) personer med iskæmisk hjertesygdom, 2) personer med hjertesvigt, 3) personer med en eller flere risikofaktorer, 4) personer af anden etnisk herkomst end dansk, 5) klapopererede personer.
Hjerterehabiliteringen består af et tværfagligt team af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og diætister, som ud fra et helhedsorienteret menneskesyn varetager efterbehandlingen. Arbejdet er baseret på komponenter fra flere teorier, som alle tager hensyn til, at rehabilitering og livsstilsændringer sker i et kompliceret samspil mellem mange forskellige faktorer.
Læs mere på www.hjerterehab.dk
Et samarbejde med liaisonpsykiatrisk enhed har medført, at disse patienter nu får den nødvendige støtte i et kort struktureret kognitivt samtaleforløb med liaisonpsykiatrisk sygeplejerske (se boks 2 for liaisonpsykiatriens målgrupper).
Liaison er fransk og betyder forbindelse. Liaisonpsykiatri er et internationalt psykiatrisk ekspertområde, der drejer sig om at skabe forbindelse mellem soma og psyke (krop og sjæl) både hos den enkelte patient og mellem hospitalsafdelingerne.
Liaisonpsykiatri fokuserer således på mennesker, hvor psykisk sygdom giver sig udtryk i fysiske symptomer/tilstande og psykiske reaktioner hos patienter med fysiske lidelser.
Liaisonpsykiatrisk Enhed på Bispebjerg Hospital har til formål at:
- sikre patienter med somatoforme tilstande (medicinsk uforklarede somatiske symptomer) psykiatrisk vurdering og relevant behandling
- sikre patienter indlagt på somatisk afdeling med alvorlig eller kronisk sygdom undersøgelse og behandling af psykiske komplikationer
- forske inden for det liaisonpsykiatriske område
- oplyse, undervise og uddanne inden for det liaisonpsykiatriske område.
Enheden har en tredelt struktur: en tilsynsfunktion på hele Bispebjerg Hospital, en ambulant funktion, hvor man dia-gnosticerer og behandler patienter med somatoforme lidelser samt en forskningsfunktion.
En stor del af enhedens arbejde består i vejledning og undervisning af personale på somatiske afdelinger på Bispebjerg Hospital, og ambitionen er at udvide dette til hele regionen.
Enheden er aktuelt bemandet med to afdelingslæger, to overlæger, to sygeplejersker samt to sekretærer.
Der eksisterer lignende liaisonpsykiatrisk enhed ved Psykiatrisk Center i Risskov og Vordingborg.
Sygdomsopfattelsen vigtig for mestring
De sidste 10 år har der været fokus på hjertepatienters risiko for at udvikle depression og på behandling af dette. Derimod har der ikke været meget fokus på, hvilken betydning det har for patienter med svære krisereaktioner og deres mestring at få tilbudt et struktureret samtaleforløb. En amerikansk undersøgelse har her vist, at der er en positiv effekt af et kort kognitivt samtaleforløb i efterbehandlingen hos patienter med akut myokardieinfarkt (AMI). Undersøgelsen viste også, at patienternes sygdomsopfattelse ikke altid var direkte sammenhængende med objektive indikatorer på graden af skader efter AMI, og sygdomsopfattelsen havde en signifikant betydning for flere forskellige aspekter af rehabiliteringsforløbet: Patienter, som mente, at AMI ville have langvarige konsekvenser på deres liv, havde således større grad af sygdomsrelateret funktionstab og var langsommere til at vende tilbage til arbejdet, mens patienter, som mente, de selv havde kontrol over deres rehabiliteringsproces, hurtigere vendte tilbage til arbejdsmarkedet. Et dårligere outcome var forbundet med bl.a. stærk sygdomsidentitet, negativ konsekvenstænkning og negative emotionelle repræsentationer (1).
Målgruppen for ekstra støtte
I hjerterehabiliteringen på Bispebjerg Hospital henvises patienter til samtaler med liaisonpsykiatrisk sygeplejerske, hvis de under sundhedssamtalerne eller træningen giver udtryk for at have psykiske problemer i form af tristhed, uoverskuelighedsfølelse, manglende koncentration, indre uro eller lignende.
Patienten hjælpes i samtalerne til at sætte ord og tanker på følelser i forhold til hjertesygdommen og sygdomsopfattelsen. Formålet er krisebearbejdning, så patienten bliver bedre i stand til at nyorientere sig og handle hensigtsmæssigt i den nye livssituation.
Ud fra resultaterne om vigtigheden af sygdomsopfattelse i den amerikanske undersøgelse (1), samt en specifik sundhedspsykologisk tænkning kaldet common sense-modellen (se boks 3) er samtalerne bygget op omkring patientens opfattelse af sin sygdom, og hvordan denne opfattelse påvirker vedkommendes måde at tænke og handle på.
Common sense-modellen er udviklet af professor i sundhedspsykologi Harold Leventhals, USA. Modellen udgår fra en grundlæggende kognitiv præmis om, at den enkelte er en aktiv problemløser, som til enhver tid vil forsøge at finde mening og sammenhæng i forhold til den trussel mod liv og helbred, som hjertesygdom eller anden livstruende sygdom er. Det enkelte individ vil gøre dette ved at udvikle kognitive konstruktioner (sammenhæng mellem tanke, følelse og handling) i forhold til denne trussel, og disse konstruktioner vil være afgørende for, hvordan man handler. Derfor er fokus i samtalerne med patienten at afdække disse konstruktioner og give ham/hende mulighed for at arbejde med disse, så fastlåste eller mindre brugbare konstruktioner erstattes med mere konstruktive. (Læs mere om modellen i (1)).
Sygeplejersken afdækker i samarbejde med patienten fem hovedkomponenter ved tænkning om sygdommen: identitet, tidsperspektiv, årsager, konsekvens og kontrol.
Disse former tilsammen danner en ramme for de faktorer, der er afgørende for patientens mestrings- og copingstrategier. Under samtalerne arbejdes med at afdække mindre hensigtsmæssige tankemåder og erstatte dem med andre mere konstruktive (se boks 4 om liaisonpsykiatrisk sygepleje).
Liaisonpsykiatrisk sygepleje er ganske ny i Danmark. Der findes kun fire sygeplejersker på landsplan, som arbejder klinisk med feltet, men specialet er betydeligt udbygget i en del andre Europæiske lande, f.eks. Holland og Norge. I Holland arbejder de liaisonpsykiatriske sygeplejersker både i primære og sekundære sektorer, og der er liaisonpsykiatriske sygeplejersker i flere sundhedscentre. Deres opgave her er både behandling og visitering af patienter til andre behandlingstilbud eller behandling på liaisonpsykiatriske ambulatorier.
I Danmark varetager den liaisonpsykiatriske sygeplejerske samme opgaver som kolleger andre steder i psykiatrien, men vi adskiller os ved at være brobyggere mellem somatik og psykiatri. Vi vejleder, superviserer og underviser personale på somatiske afdelinger, plejehjem, sundhedscentre og lignende i emner med relevans til psykiatrien. Det kan være krisereaktioner hos patienter, depression, angst, organisk psykosyndrom, funktionelle lidelser m.m. Det kan også være konfliktløsning mellem en patient/beboer og personale.
Det kræver en bred faglig baggrund at kunne arbejde som liaisonpsykiatrisk sygeplejerske. Erfaring fra både somatik og psykiatri er en fordel. Derudover har vi næsten alle efteruddannelser inden for kognitiv terapi, specialuddannelse i psykiatri, diplomuddannelse i supervision og vejledning, uddannelse i gruppeterapi eller lignende.
Da specialet er så nyt her i landet, skal vi til udlandet for at hente erfaring og viden om liaisonpsykiatrisk sygepleje. Der afholdes hvert år en international liaisonpsykiatrisk kongres, hvor sygeplejersker fra hele verden deltager. Her kan hentes helt ny viden, både fra praksisfeltet og fra forskning, og det er derfor af afgørende betydning, at vi som sygeplejersker kan deltage.
Enheden på Bispebjerg er med i et liaisonpsykiatrisk forum, som holder møder med supervision én gang månedligt på Rigshospitalet.
Sygdommen får mindre plads
Vores erfaring er, at samarbejdet med liaisonpsykiatriske sygeplejersker har betydning for både patienter med depression og patienter med krisereaktioner i forhold til at integrere den nye livssituation. Patienter med depression bliver opsporet og kommer i behandling, og hos patienter med svær krisereaktion, der har gennemgået et samtaleforløb med liaisonpsykiatrisk sygeplejerske, ser vi tendens til øget compliance i forhold til livsstilsændringer og generelt øget psykisk overskud til at håndtere situationen efter sygdommen.
Vi har ikke undersøgt resultaterne videnskabeligt, men patienterne lægger særligt vægt på to elementer. En følelse af lettelse; det gør godt at snakke om den situation, man står og har stået i, og en følelse af bedre overskuelighed; ting, der stadig opleves problematisk, bliver mere afgrænsede og håndtérbare. Flere patienter beskriver følelsen af, at sygdommen har fået mindre plads i deres tilværelse, hvilket samlet medfører en øget følelse af kontrol, der gør det lettere at overskue den nye livssituation. Liaisonpsykiatrisk sygepleje udgør derved et vigtigt element i hjerterehabiliteringens samlede tilbud.
Elsebeth Glipstrup er ansat som liaisonpsykiatrisk sygeplejerske på Bispebjerg Hospital. Lotte Lundquist og Claudia Pilpel arbejder begge som sygeplejersker på hjerterehabiliteringen, afd. Y, Bispebjerg Hospital.
Litteratur
- Petrie KJ, Cameron LD, Ellis CJ, Buick D, Weinman J. Changing illness perceptions after myocardial infarction: an early intervention randomized controlled trial. Psychosom Med. 2002; 64: 580-586.
Glipstrup E, Lundquist L, Pilpel C. Liaison psychia-tric support for heart patients. Sygeplejersken 2008; (11):58-60.
Co-operation has been established between the heart rehabilitation unit at Bispebjerg Hospital in Copenhagen and a liaison-psychiatric nurse with a view to offering heart patients a number of supportive interviews, the purpose of which is to help the patients re-orientate themselves after suffering heart disease. The article describes experiences from this cooperation and provides a presentation of liaison psychiatry and liaison-psychiatric nursing in Denmark.
Key words: Heart patient rehabilitation, liaison psychiatry, crisis reaction, re-orientation.