En virkelig god start gav stor tryghed

Fra første arbejdsdag har Line Knudsen følt sig som ligeværdig kollega, samtidig med at hun har kunnet stille alle de dumme spørgsmål, hun stod med som nyuddannet sygeplejerske. Foto: Christoffer Regild

Når du selv er klar." Sådan lød svaret på Line Knudsens spørgsmål om, hvornår hun skulle have sin første nattevagt. For på Neurologisk Apopleksiafdeling F2 på Århus Sygehus har de nyuddannede sygeplejersker stor indflydelse på, hvornår de skal tage mere og mere ansvar.

Det er knap ni måneder siden, Line Knudsen blev ansat i sit første "rigtige" job som sygeplejerske efter eksamen og en lang sommerferie. Hun elsker sit fag, sin afdeling og det sygehus, hun arbejder på. "Det har rigtig meget at gøre med, at jeg er blevet taget så godt imod," siger hun.

Som nyuddannet sygeplejerske er Line Knudsen automatisk kommet med på Århus Sygehus' introduktionsforløb, hvor hun i løbet af fem temadage og sammen med andre ligesindede på tværs af afdelingerne er blevet undervist i sygeplejefaglige emner og har øvet sig i praktiske færdigheder som at lægge kateter.

Noget, hun ikke havde prøvet før. "Det har været et godt afbræk. Jeg har været ligeværdig med alle de andre, og vi har kunnet stille alle de dumme spørgsmål. Det har udelukkende handlet om vores udvikling, både fagligt og personligt."

I gang efter få uger

De første dage på hendes nye arbejde gik med en introduktion til sygehuset, hvor Line Knudsen sammen med de andre nyansatte hørte om alt fra hygiejneforskrifter og tillidsmandssystemet.

De to første arbejdsdage på afdelingen gik hun rundt i sit eget tøj og uden uniform. En erfaren kollega fra afdelingen tog Line Knudsen og tre andre nyansatte med rundt på afdelingen, og sammen gennemgik de stille og roligt alle papirer, formularer og procedurer og talte om, hvordan forløbet var for patienter med apopleksi på netop afdeling F2.

"Det var en virkelig god start. I starten kunne vi ikke omsætte det til praksis, for vi havde ikke set nogle af patienterne endnu, men det gav os en stor tryghed," fortæller Line Knudsen. Det vigtigste var imidlertid, at afdelingsledelsen lod hende selv bestemme, hvornår hun var parat til at tage ansvar.

"Der var ikke noget med, at: "Efter de her uger skal du i vagt." Men: "Når du er klar, kan du bare sige til. Og det med vagterne - det snakker vi om løbende." Det gav os en masse ro i starten. Som nyuddannet føler du dig på den ene side aldrig klar, men omvendt vil de fleste af os jo rigtig gerne ud og have patienter og ansvar, så der gik ikke mange uger, før vi var i fuld gang," siger Line Knudsen.

På en akut afdeling er der sjældent tid til at spise frokost sammen. Til gengæld er det en afdeling med gode, sociale traditioner, f.eks. julefrokost og kvindeløb.

"Det betyder meget, for det er ikke meget, man får talt privat med sine kolleger i arbejdstiden," siger Line Knudsen.

Udgangspunkt i de nyes behov

Nogle af hendes tidligere medstuderende og nuværende kolleger fortæller lignende, positive erfaringer fra deres afdelinger. Mens andre er lidt mere klemte. "Jeg hører, at det fungerer meget forskelligt rundt omkring. Nogle er blevet kastet ud i noget, de ikke kunne overskue. Og jeg hører også om nogle, der har skiftet afdeling, fordi de ikke kunne forsvare det, de oplevede, hverken fagligt eller personligt. F.eks. at de kom i nattevagt efter 14 dage. Det afhænger meget af ressourcerne på afdelingen, men jeg tror, de ekstra penge er godt givet ud - også for at fastholde os. Som situationen er nu, kan vi jo få et andet arbejde med det samme," forklarer hun.

Hun har løbende talt med sin afdelingssygeplejerske om, hvad hun har nået, og hvad hun gerne vil have fokus på. De samtaler er blevet plottet ind i vagtplanen, så det er tydeligt for enhver, at hun og afdelingssygeplejersken bruger tiden på det.

Samtidig er hun to gange mødtes med en mentor, som har støttet hende. Og selvom Århus Sygehus' forløb "Bachelor på Spring" er et obligatorisk forløb, advarer Line Knudsen mod at mejsle introduktionsprogrammer ud i sten, der ikke står til at flytte.

"De afdelinger, der har et meget fast forløb, går det meget nemmere galt for. For hvis man har den forventning, så bliver man meget nemmere skuffet. Det er godt, at det er planlagt, men på en måde, der tager udgangspunkt i mine behov."