Jagten på den gode psykiatriske sygepleje

"Hvorfor er den kvalitative forskningsmetode relevant, når der er fokus på at undersøge personale og patienters meninger, værdier og forståelse" Hvilke styrker og svagheder kan I identificere i metoden?"

Vi befinder os på specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje, Uddannelsesregion Øst. De studerende diskuterer spørgsmålene som en del af temaet kvalitetsudvikling, og senere skal grupperne præsentere deres overvejelser for resten af holdet og undervisere.

Syv måneder er gået, og tre ud af fem moduler er gennemført. Uddannelsens formål er, at den specialuddannede sygeplejerske skal opnå kyndighedsniveau, hvilket vil sige, at opgaverne skal løses på et højt sygeplejefagligt niveau, hvor sygeplejersken påtager sig et specielt ansvar for

• helhed, kvalitet og initiativ i den kliniske psykiatriske sygepleje
• kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning
• koordinering samt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

Desuden skal uddannelsen medvirke til rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker inden for det psykiatriske område med funktioner i sygehus, distriktspsykiatri og socialpsykiatri.

Uddannelsen fungerer på 10. år og foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Den teoretiske del består af både klasseundervisning, gruppearbejde, præsentationer og selvstændige litteraturstudier. Underviserne hentes fra hele landet, enkelte også fra udlandet. Hver især repræsenterer de forskellige videnskaber og områder af relevans for psykiatrisk sygepleje. F.eks. har holdet fået undervisning af Niels Buus, forskningssygeplejerske, postdoc, og Knud Illeris, professor i læring ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Holdet har modtaget undervisning i recovery af Phil Barker og Poppy Bucha-nan-Barker.

Hvert teorimodul efterfølges af et klinisk modul, hvor den teoretiske viden undersøges i praksis. Under hver klinik skal der udarbejdes en skriftlig opgave i temaerne psykiatrisk sygepleje, pædagogik og læring samt kvalitetsudvikling. På sidste modul skrives afsluttende eksamensopgave.

Vi oplever, at specialuddannelsen styrker os fagligt og personligt og giver dybere indsigt og viden. Det faglige fællesskab, der er på uddannelsen, repræsenterer et bredt område inden for det psykiatriske speciale. Der drages stor nytte af fællesskabet, der giver rum for refleksioner, faglige diskussioner og fælles fordybelse. Erfaringsgrundlaget varierer fra to til 22 år, og den viden og erfaring, den enkelte har med sig, inddrages i undervisningen.

Uddannelsen foregår på fuld tid, hvilket muliggør en anden grad af fordybelse, end hvis vi samtidig skulle fungere på vores respektive arbejdspladser. Tiden væk fra det daglige arbejde gør, at vi opnår større bevidsthed og objektivitet i forhold til psykiatrisk sygeplejepraksis og udvikling. Samtidig opnås der ny og spændende viden og erfaring gennem teori og klinisk arbejde. Det giver optimale forudsætninger for at opnå kyndighedsniveau i psykiatrisk sygepleje.

Hvert år bliver ca. 60 sygeplejersker uddannet fra specialuddannelsen. Når hold 10 slutter i år, er det samlede antal specialuddannede sygeplejersker i psykiatri oppe på ca. 600 på landsplan. Uddannelsen er arbejdsgiverbetalt, og derfor afhænger antallet af studerende på holdene af den økonomiske situation i regionerne.

Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje er den eneste monofaglige uddannelse, hvor sygeplejersker får mulighed for at fordybe sig i praktisk og teoretisk psykiatrisk sygepleje. Det skaber faglig udvikling og dermed bedre psykiatrisk sygepleje.

Jagten på den gode psykiatriske sygepleje er ved at slutte for os, men den fortsætter i klinisk praksis. Vi håber, at mange andre sygeplejersker i psykiatrien kan få samme mulighed.

Betina Bennike, Berit Jonasson, Stine Rastrup,Veronica Køhn og Barbara Askham er studerende på specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje, Uddannelsesregion Øst.

Læs mere om uddannelsen på www.specpsyksygeplejerske.dk