Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Kun en læge kan tage stilling

Efter loven. Bestemmelserne om, hvornår man kan undlade livsforlængende behandling, står i sundhedslovens § 25 og 26. Sygeplejersken har spurgt Sundhedsstyrelsen, hvordan de skal forstås.

Sygeplejersken 2008 nr. 15, s. 20

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

SY-2088-15-20aFoto: Simon Knudsen 

Hvornår kan man lade være med at starte genoplivning af alvorligt syge patienter?

"Når en læge har vurderet, at patienten er uafvendeligt døende, kan lægen beslutte at undlade eller afbryde livsforlængende behandling. Dvs. en behandling, hvor der hverken er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men kun en vis livsforlængelse."

 Hvem kan tage beslutningen om at undlade eller afbryde genoplivning?

"Det kan kun en læge."

Må sygeplejersken lade være med at genoplive, hvis patienten tidligere har sagt, at han eller hun ikke ønsker genoplivning ved hjertestop?

"Ikke uden at en læge har taget stilling. Men et mundtligt ønske fra patienten har samme status som et livstestamente, så hvis lægen har skrevet i journalen, at patienten er uafvendeligt døende og ikke skal genoplives, er sygeplejerskens grundlag i orden."

Hvad skal sygeplejersken gøre, hvis en alvorligt syg patient får hjertestop, og der ikke er en læge i nærheden?

"Hun skal starte genoplivningen, medmindre lægen på forhånd har taget stilling, og det er noteret i journalen, at der ikke skal foretages livsforlængende behandling, f.eks. i form af genoplivning ved hjertestop."

Kan en sygeplejerske kontakte Livstestamenteregistret for at konstatere, om patienten har frabedt sig livsforlængende behandling i et livstestamente?

"Ja, men det er stadig en lægelig vurdering, om der skal genoplives. I et livstestamente kan man fremsætte et ønske om at undgå livsforlængende behandling i to situationer: Hvis man er uafvendeligt døende, og hvis man pga. sygdom, alderdomssvækkelse m.m. vil være varigt ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og psykisk. Det første ønske er bindende for lægen, det andet er vejledende. Men et livstestamente træder først i kraft, når patienten ikke kan udøve sin selvbestemmelse. Og det er en lægelig vurdering, om patienten er inhabil, ligesom det er en lægelig vurdering, om patienten er uafvendeligt døende eller vil være varigt ude af stand til at tage vare på sig selv."

Kan en læge delegere sin stillingtagen til en sygeplejerske?

"Nej, det er en lægelig vurdering, om en patient er uafvendeligt døende, og om behandlingen kun er livsforlængende, eller der er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring. Den vurdering kan en sygeplejerske ikke foretage."

Må sygeplejersken lade være med at genoplive, hvis tilstedeværende pårørende fortæller, at patienten ikke ønsker at blive genoplivet, og beder om, at man ikke genopliver?

"Nej, det er stadig en lægelig beslutning, hvor de pårørendes oplysninger vil indgå i de samlede overvejelser."

Nogle kommunale omsorgssystemer har en rubrik, hvor man kan dokumentere borgerens ønske i forhold til udsigtsløs behandling. Hvis denne dokumentation er medsendt ved indlæggelse, er det så tilstrækkeligt grundlag for sygehuspersonalet til at undlade genoplivning?

"Nej, det vil kun være vejledende. På sygehuset skal der stadig tages lægelig stilling til patientens aktuelle situation."