Fars og mors psykiske sygdom holdes skjult

Modelfoto: Christoffer Regild 

Selvom en tredjedel af de nybagte forældre havde en kendt psykiatrisk diagnose, anede sundhedsplejersken i mange tilfælde intet om problemerne, da hun første gang kom på barselsbesøg i hjemmet.

En helt ny undersøgelse fra Århus Kommune afslører, at intensive sundhedsplejerskeforløb kan være med til at afdække skjulte psykiske lidelser hos forældrene. Sundhedsplejen i Århus undersøgte forholdene i 94 børnefamilier, som alle fik bevilget ekstra besøg. Det viste sig, at 14 forældre led af depression, og at 20 forældre havde en psykiatrisk diagnose som f.eks. borderline, skizofreni og posttraumatisk stress.

Sundhedsplejerske Susanne Hede, der står bag undersøgelsen, fortæller, at det hverken er fars depression eller mors angstneurose, der først kommer på bordet, når sundhedsplejersken aflægger barselsbesøg hos den nyfødte. Det er kun i de helt hardcore tilfælde, at sundhedsplejersken på forhånd er underrettet om en forælders psykiatriske diagnose.

"Der skal lang tid til, før det åbenbares, at der er psykiske problemer i familien. Derved risikerer vigtig tid at gå tabt i barnets første levetid. Det er netop i de første måneder, barnets tilknytning til mor og far etableres. Men psykisk syge, f.eks. skizofrene, evner ikke altid at etablere den nære fysiske og psykiske kontakt med barnet, der er nødvendig, hvis barnet skal udvikle sig til en harmonisk person, som evner at knytte sig til andre. Netop derfor er en tidlig og meget omfattende sundhedsplejeindsats så afgørende," fortæller Susanne Hede, der også er formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker.

Ekstra besøg

Århus Kommune har bevilget 2 mio. kr. om året til den særlige indsats med ekstra sundhedsplejerskebesøg. Alt efter familiens situation kan der blive tale om en besøgspakke med fem, 10 eller 15 ekstra besøg.

Besøgspakken udløses i de tilfælde, hvor de syv normale barselsbesøg er brugt op. Det drejer sig tit om familier, hvor sundhedsplejersken har på fornemmelsen, at der er problemer, men er i tvivl om, hvad der er på spil.

I kendte misbrugsfamilier og hos familier med anbragte børn er man i forvejen opmærksom på, at ekstra sundhedsplejerskebesøg kan blive nødvendige.

Før besøgspakken iværksættes, indgår sundhedsplejersken og den enkelte familie en samarbejdsaftale.

"Tidligere var arbejdet i familierne mere præget af tilfældighed. Ved hjælp af metoden mindmapping (se boks) får vi alle hjørner af familiens historie med, og arbejdet i den enkelte familie bliver mere struktureret. Det nye er, at sundhedsplejersken bliver nødt til at skrive sine intentioner ned. Dermed tvinges hun også til at have en åben dagsorden over for familien, og det øger den gensidige tillid," fortæller Susanne Hede.

Familien føler, det er deres dagsorden, der gælder, og at de selv kommer til orde.

Det udvidede antal besøg betyder samtidig, at sundhedsplejersken efterhånden får forældrenes fortrolighed.

Komplekse problemer

Århus-undersøgelsen har afsløret, hvor kompleks problemstillingen er i familier med psykisk sygdom. Susanne Hede fortæller, at der går lang tid, og ofte skal der mange besøg til, før man opdager, at alt måske ikke er, som det skal være.

Første advarselstegn kan være, at barnet ikke udvikler sig, som det skal. Barnet er enten uroligt eller alt for stille. Måske fordi det ikke får mad nok.

Sundhedsplejersken lægger måske mærke til, at moderen ikke "ser" sit nye, lille barn.

Spædbarnets kontakt til andre etableres, når det er helt lille og kigger sin mor i øjnene. Men hvis moren ikke formår at have øjenkontakt med sin nyfødte, sættes spædbarnet tilbage i sin udvikling og lærer i værste fald aldrig at knytte nære relationer.

"Børn, der er omsorgssvigtet i starten, tager det rigtig lang tid at hjælpe," fortæller Susanne Hede.

"Det ville afgjort hjælpe os at kende til familiens sygehistorie på forhånd. Så ville vi vide, hvad vi skulle være opmærksomme på, og kunne tidligt i forløbet sætte ind med ekstra indsats over for mor og barn. Når det gælder skolebørn, ved vi ofte heller ikke, at der er psykisk sygdom i familien. Børnene fortæller det ikke selv på skolen," siger Susanne Hede og fortsætter:

"Er du syv-otte år, og din mor ligger under dynen hele dagen med en depression, så er det svært at have kammerater med hjem. Børnene risikerer at blive ensomme og lukket ude af fællesskabet, fordi de ikke kan fortælle, hvad der foregår derhjemme. Alle sundhedsplejersker i Danmark kender de børn," siger Susanne Hede og efterlyser en bedre kommunikation mellem sygehuse og kommuner:

"Mange problemer for børn og forældre kunne forebygges med øget information. Det ville være optimalt, hvis enten sygehusvæsnet eller den sekundære sektor kunne sende besked til sundhedsplejersken, når far eller mor bliver indlagt med en psykisk sygdom," siger Susanne Hede.

Hun fremhæver, at skjulte problemer i familien bliver meget tydelige, når man får tal på: "Vi har i sundhedsplejen ikke tidligere været klar over, hvor mange skjulte problemfamilier vi har her i kommunen."