Sygeplejersken
Politiet kom og hentede mor i nat
Familietragedie. Den 11-årige pige var blevet usædvanlig tynd. Sundhedsplejersken opdagede tilfældigt, at hun og hendes søskende var blevet tæsket med en bøjle i årevis. Socialforvaltningen og distriktspsykiatrien havde glemt at fortælle skolen og sundhedsplejen, at der var psykisk sygdom og vold i familien.
Sygeplejersken 2008 nr. 17, s. 18-20
Af:
Annette Hagerup, journalist
Modelfoto: Christoffer Regild
Var hun ikke blevet lovlig tynd hen over sommeren, den 11-årige? Sundhedsplejersken studsede, da pigen trådte ind på hendes kontor på en mindre københavnsk skole efter sommerferien. En tur på vægten afslørede, at pigen var røget under vægtkurven i sommerens løb.
"Har du haft mad med i skole i dag?"
Ja, nikkede pigen.
"Hvem har smurt madpakken?"
"Det har jeg selv," svarede pigen, der er kendt som en ekstremt stille pige, som det er svært at slå ret mange ord af.
"Plejer du selv at smøre din madpakke?" ville sundhedsplejersken vide. "Nogle gange. I dag var det, fordi politiet kom og hentede mor i nat," fortalte pigen videre.
Ved at henvende sig til de sociale myndigheder finder sundhedsplejersken ud af, at familien er godt kendt i systemet. Moren er svært psykisk syg med diagnosen skizofreni.
"Som sundhedsplejersker har vi ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer underretningspligt, hvis vi har mistanke om, at et barn mistrives, eller der er noget galt i hjemmet. Vi har ingen mulighed for at gribe ind på egen hånd, men skal kontakte socialforvaltningen," fortæller sundhedsplejersken, der af hensyn til pigen og hendes familie ønsker at være anonym. Vi kalder for nemheds skyld sundhedsplejersken Charlotte.
Vold i årevis
Charlotte kontakter kommunen, og da det er gjort, kan hun ikke gøre andet end at holde øje med pigen, så godt hun kan, når hun alligevel er på skolen.
"Da pigen finder ud af, at jeg lytter til hende, kommer hun igen, og for hvert besøg åbner hun mere og mere op for, hvad der foregår i hjemmet."
Pigens fortælling er så chokerende, at sundhedsplejersken beslutter sig for at underrette socialforvaltningen endnu en gang.
Det viser sig ved nærmere undersøgelse, at hjemmet har været præget af vold i mange år. Far slår mor, og far slår alle børn med en bøjle. Det handler om en familie uden netværk, som trods morens psykiske sygdom har fået lov at passe sig selv i årevis.
"Det, der chokerer mig, er, at andre offentlige instanser har været inde over familien og morens sygdom. Men alligevel er der ingen, der har fundet anledning til at kontakte hverken skole eller sundhedsplejerske. Distriktspsykiatrien henholder sig ofte til, at de har tavshedspligt og skal beskytte den psykisk syge. I det aktuelle tilfælde venter man bare på, at moren skal blive så dårlig, at hun kan tvangsindlægges," fortæller Charlotte.
Det frustrerer Charlotte, at ingen i det psykiatriske system tilsyneladende har haft tanke for, at der kunne være børn i hjemmet, og at disse kunne have brug for en håndsrækning.
"Hvis nogen havde grebet fat i os, kunne de børn måske have undgået års tæsk og ydmygelser. Hele familien påvirkes, hvis en forælder er psykisk syg. Som sundhedsplejersker kan vi gøre en forskel på et tidligt tidspunkt, før familien bliver en sag for forvaltningen. Vi er ofte kommet i familien, mens børnene var små. Derfor har familien som udgangspunkt tillid til os. Vi kan snakke med familien, lytte til dem, rådgive dem og forhåbentlig overtale dem til at opsøge fagfolk, der kan hjælpe dem i den aktuelle situation, som f.eks. psykologer, parterapeuter og læger," siger Charlotte.
I tilfældet med den 11-årige pige involverer Charlotte skolens tværfaglige team, der foruden hende selv også består af sagsbehandler og psykolog. Teamet går i dialog med familien.
Tidligere måtte børnene ikke gå ud efter skoletid. De skulle gå lige hjem og blive i lejligheden, hvor de ikke kunne foretage sig meget andet end at slås med hinanden.
Efter nogen tid lykkes det på trods af megen modstand at overtale forældrene til at lade børnene komme ud blandt andre børn i fritiden. Alle tre søskende får et kommunalt tilbud svarende til deres alder. Og moren kommer i behandling.
Et år efter besøget, der satte det hele i gang, kommer pigen op til sundhedsplejersken med store, strålende øjne: "Jeg er startet i fritidshjem, og de tog os med til stranden."
"Tænk, hun var 12 år og havde aldrig nogensinde været på en strand," fortæller Charlotte.
Sundhedsplejerskens rigtige navn er redaktionen bekendt.
En enlig mor med socialfobi føder barn med sjælden medfødt sygdom. Lidelsen kræver streng diæt og kontrol på et universitetshospital. Den unge mor har kun et tyndt netværk i sin egen familie og magter ikke at styre barnets diæt på egen hånd. Hun har selv manglet rollemodeller i barndommen og ved ikke, hvad det vil sige at vise omsorg og tolke barnets signaler.
Her bevilger Århus Kommune 15 ekstra besøg.
På grund af de ekstra besøg får sundhedsplejersken mulighed for at komme ind på livet af denne mor. Der er også tid til, at sundhedsplejersken kan gå med i køkkenet og lære hende at lave mad efter diætforskrifterne.
"Mange unge mødre kan ikke lave mad. Tidligere lærte sundhedsplejerskerne de nybagte mødre nogle grundlæggende færdigheder som at lave f.eks. modermælkserstatning eller havresuppe, men det er der normalt slet ikke tid til i dag," fortæller formanden for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Susanne Hede.
Der er ca. 1.700 sundhedsplejersker i Danmark. Sundhedsplejerske er en beskyttet titel, som forudsætter, at man er sygeplejerske og videreuddannet i et år.
Sundhedsplejerskernes arbejde er reguleret i sundhedsloven (Lov nr. 546 af 24. juni 2005), og der findes en tilhørende "Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge" (Bekendtgørelse nr. 1183 af 28. november 2006), og endelig har Sundhedsstyrelsen (senest i 2007) udgivet "Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge - Anbefalinger".
Sundhedsplejersken har som offentligt ansat skærpet underretningspligt og er omfattet af den skærpede tavshedspligt, som følger med indsigt i medicinske data i barnets journal. Hun har pligt til at føre journal over sit arbejde, og journalerne er fortrolige papirer/dokumenter.
200.000 PSYKISK SYGE
Ifølge PsykiatriFonden har mindst 200.000 danskere en alvorligere psykisk sygdom. Hvis en fjerdedel af de psykisk syge også er forældre, betyder det, at mindst 50.000 danske børn lever med en psykisk syg forælder.
En igangværende dansk registerundersøgelse vil i 2009 give det nøjagtige svar på, hvor mange psykisk syge der har mindreårige børn.
De fleste opgørelser fra psykiatriske afdelinger i de nordiske lande finder, at ca. 25 pct. af de til enhver tid henviste patienter også er forældre.
En dansk registerbaseret undersøgelse af to fødselsårgange (1966 og 1973) fandt, at 7,8 pct. af børnene havde oplevet, at én eller begge forældre havde været indlagt på en psykiatrisk afdeling (Christoffersen, 1999).
Kilde: Det Tværministerielle Børneudvalg/Socialministeriet, 2000.