Udfordringen: Utrygge aftener i belastet boligkvarter

Illustration: Lars Andersen

På en aftenvagt i december 2006 føler en sygeplejerske og en social- og sundhedshjælper fra hjemmeplejen i Greve Kommune sig truet, mens de er på besøg i det socialt belastede boligkvarter Askerød.

En gruppe bestående af 13-15-årige indvandrerdrenge passer dem op, og de kan se, at en af drengene har et baseballbat. De to medarbejdere vælger at flygte i hver sin retning. De havde kort tid forinden været udsat for en lignende episode, hvor de havde lagt mærke til, at én af drengene havde en kniv.

Generelt havde medarbejderne i Hjemmeplejeområde Nord længe følt sig utrygge ved at besøge Askerød i vagterne. På det tidspunkt, hvor de to hændelser fandt sted, havde hjemmeplejens ledelse allerede besluttet, at man altid skulle køre to sammen til Askerød i vagterne.

Hvad der helt præcis skete i de to episoder, ved hjemmeplejens ledelse ikke. Områdeleder for Område Nord Susanne Johansen og gruppeleder på plejecentret Nældebjerg Jane Ahlmann, der tidligere var tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i området, fik beretningen af de berørte på første og anden hånd.

"De blev passet op af drengene, og der blev sandsynligvis råbt nogle af de grimme ord, som de unge ofte råber, og hvor man kan vælge, om man skal ignorere det eller tage konfrontationen og sige, at "det der gider jeg ikke høre på."

Men det, at de følte sig truet, tog vi alvorligt, og vi anmeldte episoderne som arbejdsskader, og de to medarbejdere fik tilbudt hjælp," siger Susanne Johansen.

Uniformeret politi ønskes

Ledelsen indkaldte alle aftenvagter til et stormøde for at bearbejde den kollektive følelse af utryghed. Hensigten var at diskutere, hvad der skal til, for at man føler sig tryg og har redskaber til at handle ved en akut hændelse.

"Medarbejderne var mildest talt oppe at køre. Der var et udtalt ønske om, at man kunne få uniformeret politi med sig, og man ville gerne have en handlingsplan nu og her. Alle kendte historier om, hvordan der blev kastet med sten mod politi og Falck, og mange gav udtryk for, at de ikke brød sig om at komme i området," siger Jane Ahlmann.

"Vi spurgte aftenvagterne: "Hvad er det, I tror, at I ikke må"", for der herskede tydeligvis myter om, at ledelsen forventede, at man skulle gå ind i et område, selvom man følte sig bange. Men det er legalt at sige, at man ikke føler sig tryg, og det er ledelsens ansvar at sikre et trygt arbejdsmiljø," siger Susanne Johansen.

Rygterne om, at der var sket noget dramatisk i Askerød, bredte sig hurtigt, og Susanne Johansen og Jane Ahlmann husker, at historierne hurtigt voksede sig store. Derfor blev det også nødvendigt at holde gruppemøder med dagvagterne for at bearbejde myterne.

Vi er her for at hjælpe

Der blev nedsat en arbejdsgruppe under samarbejdsudvalget for at se på, hvordan arbejdsmiljøet kunne gøres mere trygt.

"Jeg kontaktede hjemmeplejen i andre belastede boligområder som Gellerup i Århus, Vollsmose i Odense og Mjølner Parken i København for at høre, hvad de gør. I Vollsmose fortalte de f.eks., at de trak på imamerne, som kunne tale med de unge," siger Jane Ahlmann.

I stedet for at gå til imamerne valgte hjemmeplejen i Greve at bruge de medarbejdere, der har indvandrerbaggrund, hvoraf nogle selv bor i Askerød. Dengang som i dag består de 600 medarbejdere i hjemmeplejen af mindst 10 pct. med udlændingebaggrund, og de har 22 forskellige nationaliteter.

"Det var faktisk dem, som inspirerede os til at udgive en pjece om hjemmeplejens rolle på otte sprog og uddele den til alle beboere i Askerød for at forebygge, at nogle ser sig vrede på os, blot fordi vi repræsenterer myndighederne," siger Susanne Johansen.

Pjecens titel er: "Vi er her for at hjælpe", og på forsiden ser man et bredt udsnit af medarbejderne i deres hvide trøjer og blå veste med "Greve Kommune" på ryggen. På pjecens bagside er en opfordring til at henvende sig, hvis man har lyst til at arbejde i hjemmeplejen.

Politiet, medarbejdere i SSP-samarbejdet og Natteravnene foretog i en periode en ekstra kriminalpræventiv indsats i området, og der blev oprettet en hotline mellem politiet og hjemmeplejen, som Susanne Johansen var ansvarlig for.

"Politiet og SSP-medarbejderne kunne fortælle os, at det ikke er nogen god idé at indsætte mere uniformeret politi. Deres erfaring siger, at trusselsbillede avler trusselsbillede, og vold avler vold," siger Susanne Johansen.

Drejebog for truede

Efter et grundigt forarbejde blev der udarbejdet en handlingsplan for akut opståede hændelser. Den fortæller, hvad man selv skal gøre efter trusler fra borgere eller pårørende, hvad man skal gøre som kollega, hvem der skal underrettes, og hvordan der skal følges op på hændelsen. Endelig handler planen om, hvordan hændelser kan forebygges.

Siden handlingsplanen trådte i kraft, har der ifølge Susanne Johansen og Jane Ahlmann ikke været problemer med, at medarbejdere har følt sig truede.

"Vores retningslinjer er, at hvis man har forventning om uro i området, så skal man ikke gå derind, før uroen har flyttet sig. Hvis det handler om, at en borger har et akut sundhedsproblem, skal man ringe 112. Føler man sig på nogen måde truet, skal man ikke gå ind i området, uanset om truslen er reel eller ej," siger Susanne Johansen.

Som leder er man nødt til at være tæt på sine medarbejdere og deres hverdag, for at man kan vurdere, om de reelt føler sig trygge, mener hun.

"Man skal være særlig opmærksom på de medarbejdere, der giver udtryk for at kunne klare det hele, for det er ikke sikkert, at de har det sådan indeni," siger Susanne Johansen.