Hjælp til børn og unge, som har mistet
Lene Østergaard
Det første år uden - en bog om tab, sorg og savn
Forlaget Alfa 2008
52 sider - 89 kr.
Hvert år oplever mange børn og unge, at en af deres nære dør. Dermed kommer mange voksne også i kontakt med børn og unge, der har mistet. "Det første år uden" henvender sig til forældre, pårørende og professionelle, som kommer i kontakt med de børn og unge, som har mistet.
Bogen er meget informativ. Den henvender sig ikke udelukkende til barnet eller den unge, men er en procesbog, hvor det er meningen, at de voksne, som er omkring barnet, kan bruge bogen som udgangspunkt for en snak om det, der er svært.
Bogen veksler mellem oplæg til samtale mellem barnet og den voksne og fylde-ud-sider med spørgsmål og linjer, hvor barnet kan skrive sine egne oplevelser ned.
I bogen fortæller Camilla på 15 år og andre børn og unge om deres tanker i sorgen. Ud fra disse overvejelser tilføjes den faktuelle viden. Bogen legaliserer den ensomhed og anderledeshed, som efterladte børn ofte rammes af, samtidig med at den giver relevante oplysninger om, hvordan det rent praktisk foregår, når et menneske dør og skal begraves.
Bogen gennemgår, hvad der praktisk sker i forbindelse med et dødsfald, både hvad der sker med den afdøde, hvilke mennesker de efterladte kommer i kontakt med, og hvordan det første år kan gennemleves uden den afdøde. Den er inddelt i tre hovedafsnit: Dødsfald og begravelse, den første tid efter og savn og mærkedage.
Det første afsnit om dødsfald og begravelse kan bruges umiddelbart efter dødsfaldet, og det vil være en fordel, hvis de pårørende blev præsenteret for bogen straks efter dødsfaldet f.eks. af præsten, lægen eller bedemanden. Bestemt en lille anvendelig bog for dem, der gerne vil hjælpe efterladte børn og unge videre.
Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske, cand.pæd. i pædagogisk sociologi, ansat som sundhedskonsulent i Aabenraa Kommune
Bureaukrati er andet end støv og stempler
Tina Bømler (red.)
Sociale organisationer i en omstillingstid
Hans Reitzels Forlag 2008
217 sider - 249 kr.
"Sociale organisationer i en omstillingstid" er en grundbog i organisationsteori. Bogen er skrevet som en antologi, hvor kapitlerne kan læses uafhængigt af hinanden.
Der er mange interessante vinkler på organisationsteori, fra de konstante ændringer i den offentlige sektor og omverdenen til de offentlige organisationer. De professionelles ageren i det konstante krydspres mellem brugere og det politiske niveau bliver illustreret.
Velskrevet og pædagogisk forklares centrale begreber i fagterminologien. Bureaukrati er et begreb, der for nogle klinger negativt, og der kommer tanker om unødvendigt papirnusseri og paragrafryttere. Men der er en lærerig beskrivelse af bureaukratiet som organisation, der giver andre billeder end støv og stempler. Referencen hertil er den klassiske tyske sociolog Max Weber.
De professionelle, f.eks. sygeplejerskerne, lægerne og lærerne, er specialister inden for deres felt og agerer inden for en politisk ramme. Men hvad sker der med deres roller, magt og forventninger, når ændringer som Strukturreformen og Kvalitetsreformen skyller ind over den offentlige sektor"
De professionelles ageren beskrives med reference fra professionssociologien. Det er de gedigne gamle kilder fra de funktionalistiske sociologer, som gør rede for, at de professionelle (selvfølgelig) bliver berørt af de mange ændringer i den offentlige sektor, men at de også hele tiden er stærkt påvirket af professionsmedlemskabet, det vil sige dem selv, deres faglige organisationer og interne fagkulturer og normer, som er lige så stærke som de eksterne påvirkninger.
Forfatteren til dette afsnit er Peter Kragh Jespersen, lektor fra Aalborg Universitet. En forsker, som har leveret meget spændende og givende viden om organisering og ledelse inden for sundhedsvæsenet.
Kulturbegrebet er, ud over relevante kilder fra faglitteraturen, illustreret med Hans Scherfigs kendte roman "Den forsvundne fuldmægtig" fra 1961. Her er kultur blevet en integreret del af strukturen, som har skabt varige og stabile adfærdsmønstre.
Forfatteren tager læseren med i Krigsministeriets 14. afdeling, hvor posten og et formiddagsblad cirkulerer efter et nøje planlagt system. Stand og rang determinerer, hvem der åbner breve, læser posten først, stempler posten og får den cirkuleret. Alt foregår i en meget nødvendig rækkefølge!
Find bogen frem og læs videre. Denne roman giver også nyttig viden om organisationer.
"Sociale organisationer i en omstillingstid" er en velskrevet og velunderbygget bog med gode kapitler, der giver lyst til videre faglig læsning og et spring ind i skønlitteraturen efter samme emne.
Af Gitte Lindermann, cand.scient.pol. og sygeplejerske, ansat som specialkonsulent i Region Hovedstaden.
Et lidt naivt børnesyn
Jesper Juul
Din kompetente familie
Forlaget Apostrof 2008
196 sider - 249 kr.
Der findes mange måder at leve sammen på som mand og kvinde og som forældre, og ingen kan fortælle, hvilken måde der er den rigtige. Forfatteren udtrykker det således: "Det er nok med samlivet som med livet - det kan ikke forebygges, kun leves."
Forfatterens udgangspunkt er, at der i alle familier opstår problemer og konflikter, som bunder i de samme grundvilkår for menneskeligt samvær. Det er derfor muligt at udvikle strategier til at tackle disse konflikter på en god måde.
Forfatteren er ikke i tvivl om, at det er de voksnes samspil, der sætter dagsordenen for, hvordan atmosfæren i familien er. For at skabe den gode atmosfære skal familien være præget af kærlighed og vilje. Især det sidste er vigtigt, for alle par oplever tidspunkter, hvor det er svært at leve sammen, og hvor det er af betydning, at man har bestemt sig for at ville. Det kan børn godt rumme. De tager ikke skade af at opleve forældrenes konflikter, så længe de mærker, at de voksne vil hinanden. Og at tro at børn ikke mærker konflikter, ved de fleste af os vist godt er utopi. Ofte kan børn mærke konflikterne, før de voksne er klar over dem.
Jesper Juul forsøger i denne bog at gennemgå, hvilke forhold man skal være opmærksom på for at kunne leve sammen i ligeværdighed og med respekt for hinanden.
Han griber fat i relevante temaer som valget mellem ansvarlighed og lydighed, det fælles måltid som familiens spejl, at bekymringer skal deles med partneren og ikke med børnene, og at i parforholdet er ingen skyldige, men begge ansvarlige.
Bogen har et rigtig godt kapitel om fælles forældremyndighed, som forfatteren psykologisk set karakteriserer som en absurditet. Ikke mindst fordi det kræver høj grad af samarbejdsvilje, fleksibilitet og tilpasningsevne, det mange ægteskaber forliser på, fordi det er vanskeligt at få til at fungere i praksis.
Som i sine tidligere bøger er tonen kontant, når der gives bud på, hvordan dagens familier kan få hverdagen til at fungere på en mindre konfliktfyldt måde.
Forfatteren slår fortsat til lyd for, at børn nærmest kan opdrage sig selv, bare deres forældre vil hinanden og kvaliteten af de voksnes individuelle og fælles liv er i orden. Ak ja, gid det var så vel! Her må jeg nok slutte mig til dem, der mener, at dette børnesyn er lidt for naivt. Derimod er det rart, at det understreges, at børnenes problemer afspejler omgivelserne, mere end de fortæller noget om barnet. I forhold til tidligere bøger er der dog en lille opblødning i forfatterens lidt stereotype børnesyn. Denne opblødning taler til forfatterens fordel.
Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske, cand.pæd. i pædagogisk sociologi, ansat som sundhedskonsulent i Aabenraa Kommune.
Det faglige budskab tabes
Poula Helth og Hans Jørn Filges
Den nødvendige samtale i arbejdslivet
Dansk Psykologisk Forlag 2008
132 sider - 248 kr.
Den nødvendige samtale i arbejdslivet har fokus på dialogen mellem ledere og medarbejdere på arbejdspladsen.
Forfatternes udgangspunkt er, at moderne medarbejdere i høj grad skal kunne praktisere selvledelse. Det forventer både medarbejdere og ledere, og det vil sige, at medarbejdere selv tager ansvar i forhold til egen og andres indsats på arbejdspladsen. Selvledelse kræver den rette dialog.
Begrundelsen for den nødvendige samtale hentes primært fra sociologien, hvor forfatterne bl.a. fremhæver træk om postmoderne identitet, balance mellem arbejdsliv og privatliv samt perspektiver på magt. Den franske filosof M. Foucaults tanker danner rammen om beskrivelsen af magt. Den vigtige pointe om magt i arbejdslivet er, at magten er usynlig, og at den foregår automatisk. I praksis betyder det, at det er indbygget og kodet i hver eneste ansat at underkaste sig magten på usynlig vis. Derfor går man som medarbejder ikke til chefen med favnen fuld af arbejdsopgaver og anmoder om at få deadline udsat. I stedet tager man arbejdsopgaverne med hjem og gør dem færdig. Man er ansvarlig og leder sig selv.
Med titlen: "Den nødvendige samtale i arbejdslivet" kunne man formode, at bogen handlede om en bestemt samtale, der er nyttig for alle på arbejdspladsen. Det er ikke bogens tema. Samtale er et bredt begreb, og det er nødvendigheden, rammerne og eksempler på samtaler, der beskrives. Værktøjer til den nødvendige samtale præsenteres kun i ét kapitel, og forskellige typer er fremhævet.
Det er prisværdigt, at forfatterne skriver i et læsevenligt sprog og forsøger at give læseren indre billeder under læsningen. Men det faglige budskab tabes, og der henvises ikke mange steder i bogen til kilder og referencer. En samtaletype kaldes "jordemoderkunsten". Er det et begreb forfatterne bruger for at illustrere deres budskab, eller er det hentet fra en teori eller en empirisk undersøgelse"
Et par cases skrives i et ugeblads-novelle-sprog, og det betyder, at der ikke indgydes respekt for problemstillingen i casen. Det medfører, at man mister respekten for en fagbog med i øvrigt gode budskaber og intentioner. Formidlingen trækker det faglige niveau i den forkerte retning.
Af Gitte Lindermann, cand.scient.pol. og sygeplejerske, ansat som specialkonsulent i Region Hovedstaden.
Undervisning som tilpasningsinstrument
Mogens Christiansen og Gert Rosenkvist
Voksenundervisning - Formidling i praksis
Hans Reitzels Forlag
2. udgave 2008
191 sider - 249 kr.
Forfatterne begynder med at sætte fokus på begrebet læring, på hvornår læring foregår, og hvad der kendetegner forskellige læringssituationer samt forskellen mellem at lære som barn og som voksen.
Derefter bliver undervisningsplanlægningen beskrevet som en proces bestående af syv faser: praktiske forhold, deltagerforudsætning, målsætning, planlægning og afgrænsning, forløb, metode og evaluering. Beskrivelsen er på et niveau, så hvis læseren blot har et minimum af undervisningserfaring, er dette overflødig læsning. Er læseren til gengæld total nybegynder på området, er her en drejebog for, hvad der skal tages højde for, inden undervisningen løber af stabelen og under planlægningens forskellige faser.
Efterfølgende bliver forskellige undervisningstyper gennemgået inkluderende metodeovervejelser på et overfladisk plan. Der er et afsnit om, hvem der har ansvar for læring, og hvad det betyder for situationen, ligeledes beskrives forskellige læringsmåder samt, hvad der karakteriserer forskellige deltagertyper i undervisningen.
Fokus bliver rettet mod "det gode læringsmiljø". Her bliver læseren belært om, hvordan miljøet skabes, og hvad der kræves for at skabe det. Yderligere er der kapitler om: visuelle hjælpemidler, undervisningens rammer og underviserens personlige udvikling.
Bogen afsluttes med tre siders refleksion over undervisningens berettigelse, udviklingen inden for undervisningen og den manglende debat om etikken i forskellige undervisningsforhold. At komprimere så væsentlige tematiske overvejelser til tre sider illustrerer ganske godt, hvor dybdegående bogen generelt er.
Som bilag er vedlagt forskellige hjælpeskemaer til de forskellige faser i undervisningen, f.eks. tjekliste, lektionsplan, målanalyse og evaluering.
Den yderst begrænsede litteraturhenvisning er med til, at teksten let fordøjes, men bekræfter samtidig, at bogen, som forfatterne skriver, er formidling i praksis uden den store teoretiske forankring.
I stedet for at være en katalysator for den fælles undren, hvori al læring dannes, leverer bogen en opskrift på, hvordan vejledning og undervisning reduceres til et tilpasningsinstrument, som udelukkende tilgodeser de stadige krav om målstyring, nytteorientering og evalu-eringspligt, der er oppe i tiden.
Af Jens Bydam, sygeplejerske, cand.phil.
Gedigent opslagsværk til personalet i almen praksis
Patientvejledningen 2008
9. udgave
Nyt Nordisk Forlag 2008
256 sider - 299 kr.
Netversionen kan findes på "patientvejledningen.dk"
"Børst ekstra godt på denne her oppe, den har en lille brun plet og er lidt cariespræget," sagde min søde tandlæge, da hun raspede kalken af tænderne. O.k., et ekstra brush-up på en kindtand skulle der nok komme, tænkte jeg, mens jeg lå der med alle remedierne i munden.
Om aftenen kom jeg i tvivl, var det ydersiden eller indersiden, og var det oppe eller nede" . Et par ord på skrift eller en lille tegning, havde det nu ikke været smart"
"Når en læge og patient skilles, bør patienten medgives en vejledning, hvor hun eller han kan søge troværdig information og klar besked om sygdomshåndtering, medicinering, hensigtsmæssig livsstil etc." Citat fra tidligere sundhedsminister Torben Lunds forord i "Patientvejledningen 2008".
En kærkommen hjælp til almen praksis både i bogform og i netversion, så man kan printe vejledningerne ud. Skriftlige vejledninger er gode, når de kombineres med mundtlig vejledning, så patienten får mulighed for at stille spørgsmål.
Her skulle være det hele, og det kan sendes til patienten pr. e-mail. Det er smart, og så er det ICPC-kodet. Dejligt, tænkte jeg.
Således inspireret sendte jeg opgaver ud til en patient og to kolleger i almen praksis. Jens fik siden om forstørret blærehalskirtel. Susanne fik HPV og indvandrere og Betina om AK-behandling. Jeg kiggede på mavesår, depression og ufrivillig vandladning og forsøgte i afsnittet om demens at lære at skelne mellem hukommelsesbesvær og regulær demens.
Afsnittet om mavesår var overskueligt og klart, depressionsafsnittet vældig interessant, men omfattende. Ufrivillig Vandladning ligeså med et meget brugbart vandladningsskema. Afsnittet om demens var detaljeret og spændende, men igen omfattende.
Jens læste siden om den forstørrede prostata og syntes, det var en god side med kolde facts som i en teknisk manual, men han manglede en menneskelig vinkel. Den kommer i slutningen, men mange patienter har vendt blikket et andet sted hen, inden de når dertil, mener han.
Mine øvrige medlæseres rapport var nærmest enslydende: Alt for omfattende til at kunne give patienterne det i hånden ubarberet.
"Der er ikke ret mange patienter, der vil kunne læse den lange udredning. Der står simpelt hen alt for meget, og det er ofte problemet, når man skal finde noget på skrift til patienterne. En folder er ikke det samme som en forstået tekst. Jeg er altid så bange for, at man bare stikker en folder ud og tror, at så er alt godt," skrev Susanne. Betina kunne godt lide det AK-skema, der fulgte med. Hun har selv udarbejdet vejledninger i en årrække, og det har krævet meget arbejde at finde materialet til disse vejledninger. Kan "Patientvejledningen" bruges til det, så hun ikke behøver at søge i så stort et kildemateriale"
Her har bogen sin absolutte force. Vi har "adgang til en stor samling færdige, informative, opdaterede vejledninger klar til brug" skriver Bo Christensen, professor i almen medicin og ansvarshavende redaktør, i forordet. Ikke helt "klar til brug" må vi indvende.
Til gengæld har den praktiserende læge og hans personale i "Patientvejledningen 2008" fået et gedigent opslagsværk med den seneste viden, skrevet på en klar og overskuelig måde.
Af Michala Eich, sygeplejerske, konsulent, ansat i Lægeforeningen samt i en lægepraksis i Værløse.