Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Hver sjette sygeplejerske føler sig stresset

Ond cirkel. Frokosten må droppes på grund af den alt for store arbejdsbyrde. Treholdsskift og dårlig nattesøvn slider på kræfterne, og ledelsen er alt for dårlig. Det er virkeligheden for alt for mange sygeplejersker, viser ny stor undersøgelse.

Sygeplejersken 2008 nr. 19, s. 15-18

Af:

Britta Søndergaard, journalist

SY-2088-19-15a
Foto: Jakob Boserup
 

OM UNDERSØGELSEN

Sygeplejerskernes arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH) er en undersøgelse af sygeplejerskers arbejdsmiljø. Den seneste SATH-rapport "Stress blandt sygeplejersker" er udarbejdet i samarbejde mellem Dansk Sygeplejeråd og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

I undersøgelsen indgår 4.950 sygeplejersker. Sygeplejerskerne har svaret på, om de inden for de sidste fire uger har oplevet at være stresset hele tiden, en stor del af tiden, lidt af tiden eller på intet tidspunkt. Det er ifølge forskeren bag undersøgelsen den internationalt anerkendte måde at måle stress på.

Find rapporten "Stress blandt sygeplejersker 2008" i listen over SATH-rapporter

Sygeplejersker er mere stressede end gennemsnitsdanskeren. 17 pct. af alle sygeplejersker betegner sig selv som stressede hele tiden eller næsten hele tiden. Til sammenligning oplever 12 pct. af danskerne, at de er stressede.

Problemet er særlig stort på de medicinske afdelinger og for afdelingssygeplejerskerne. 26 pct. af alle mellemledere og sygeplejersker på de medicinske afdelinger siger, at de er stressede.

Det fremgår af den første store danske stress-undersøgelse blandt sygeplejersker, der er foretaget af seniorforsker Vilhelm Borg fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

4.950 sygeplejersker har deltaget i undersøgelsen.

"Sygeplejersker er mere stressede end befolkningen som helhed, og det har konsekvenser for både arbejdspladserne og patienterne. Vores undersøgelse viser, at jo mere stressede sygeplejersker, jo større sygefravær og jo større gennemstrømning af personale på arbejdspladsen. Stressede sygeplejersker har dobbelt så ofte planer om at skifte job som sygeplejersker, der ikke er ramt af stress. Desuden ved vi fra udenlandske undersøgelser, at stress blandt sygeplejersker medfører flere patientfejl," siger Vilhelm Borg.

Han henviser til, at stressede sygeplejersker ifølge undersøgelsen har 12 sygedage om året, mens deres ikke stressede kolleger kun har otte sygedage om året.

SY-2088-19-15bJyder har det bedst

Undersøgelsen afslører store forskelle mellem landsdelene og de forskellige specialer. Jyske sygeplejersker er mindre stressede end deres kolleger i hovedstaden og på Sjælland. En væsentlig del af forklaringen er ifølge rapporten, at sygeplejersker i hovedstaden har mere overarbejde og dårligere psykisk arbejdsmiljø. Rapporten viser også, at sygeplejersker under 40 år er mere udsatte for stress end deres ældre kolleger, bl.a. fordi de har mere overarbejde, arbejder mere på skiftehold og har været kortere tid i faget. Undersøgelsen afkræfter dog, at det øgede stress blandt yngre sygeplejersker skyldes familieforhold og små børn.

Mens de medicinske afdelinger ligger i det røde felt, hvad angår dårligt arbejdsmiljø, så punkterer undersøgelsen myten om, at arbejdsforholdene i psykiatrien skulle være særligt belastende. 12 pct. af de psykiatriske sygeplejersker og hver tiende sygeplejerske på behandlingsafdelinger som røntgen og anæstesi føler sig stressede. Til gengæld har sundhedsplejersker og hjemmesygeplejersker store problemer med stress.

19 pct. af sundhedsplejerskerne og 21 pct. af de kommunalt ansatte sygeplejersker opfatter sig selv som stressede. Ifølge undersøgelsen hænger de store forskelle på sygeplejerskernes arbejdsmiljø sammen med, at de medicinske afdelinger har mere overarbejde, større andel af treholdsskift og dårligere psykisk arbejdsmiljø.

Resultaterne giver ikke noget svar på, hvorfor mellemlederne har så store problemer med stress, men mindre sygefravær end sygeplejersker som helhed.

"Det er almindeligt, at ledere er mere stressede, fordi de har et større ansvar, men de kan ikke bare lægge sig syge, for der er ikke andre, der laver deres arbejde," siger Vilhelm Borg.

Undersøgelsen efterlyser en langt mere målrettet indsats mod stress på sygehuse og i kommunerne. Blandt anbefalingerne er en begrænsning af treholdsskift og overarbejde samt det helt jordnære forslag om at sætte frokostpausen på dagsordenen.

"Vi kan se, at treholdsskift betyder mere stress, mens det ikke stresser at have fast nattearbejde eller toholdsskift. Derfor ville det være godt at begrænse treholdsskift.

Debatten har fokuseret meget på sygeplejerskers løn, men der er mange andre faktorer, som betyder noget for, at et arbejde opleves som attraktivt," lyder det fra Vilhelm Borg.

Han fremhæver, at mange sygehusafdelinger er fanget i en ond cirkel, hvor det dårlige arbejdsmiljø forstærkes på grund af manglen på sygeplejersker.

"I dag holder de fleste sygeplejersker op, når de er mellem 60 og 62, og undersøgelsen viser, at stress er en væsentlig faktor, når sygeplejersker overvejer at forlade arbejdsmarkedet. Hvis man formåede at fastholde flere sygeplejersker over 65 år, ville det løse en del af arbejdskraftmangelen på hospitalerne og medføre mindre stress," siger Vilhelm Borg. 

MEDICINSKE AFDELINGER ER MEST STRESSEDE

Stress blandt sygeplejersker fordelt på afdelinger:

Andelen af basissygeplejersker som "Hele tiden/en stor del af tiden" rapporterer at være stresset inden for de seneste fire uger fordelt på afdelinger.

  • Medicinsk 26 pct.
  • Primærsektoren 21 pct.
  • Andre senge 19 pct.
  • Intensiv 17 pct.
  • Akutte 15 pct.
  • Kirurgisk 15 pct.
  • Psykiatri 12 pct.
  • Behandling 10 pct.  
PSYKIATRIEN HAR LIDT BEDRE ARBEJDSMILJØ

Flere sygeplejersker i psykiatrien oplever høj indflydelse, gode udviklingsmuligheder, høj forudsigelighed, høj tillid, høj retfærdighed og høj anerkendelse.

12 pct. af de psykiatriske sygeplejersker føler sig stressede hele tiden/eller en stor del af tiden mod 17 pct. af sygeplejerskerne i gennemsnit.

"En af de ting, der kan gøre arbejdsmiljøet lidt bedre, er, at psykiatriske sygeplejersker har tværfaglige konferencer og supervision. Det øger den enkeltes indflydelse," siger formanden for Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker Karin Johannesen. Hun understreger samtidig, at forholdene er meget forskellige fra afdeling til afdeling.

"I psykiatrien har vi også afdelinger, der er præget af ubesatte stillinger og med mange korte patientforløb."