Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Lad lægen komme til

Professionalisering. Der skal en rutineret anæstesiolog, altså en læge, ud til de svære ulykkestilfælde, hvor der er brug for mere end en ambulancemand, mener chefen for akutlægebilen i Region Hovedstaden, Søren Loumann Nielsen.

Sygeplejersken 2008 nr. 19, s. 28

Af:

Marianne Bom, journalist

SY-2088-19-28a"I dag har vi overhovedet ikke noget overblik over, hvad der sendes ud til hvilke situationer - og hvorfor. Det er en ineffektiv måde at bruge ressoucerne på," siger Søren Loumann Nielsen. Foto: Henrik Frydkjær.

Hvis der er brug for mere end en ambulancemand på ulykkesstedet, er der ikke grund til at sende en anæstesisygeplejerske ud med akutbilen. Det vil kun være den næstebedste løsning. Det bedste er at sende en læge, en anæstesiolog, mener lederen af akutlægebilerne i Region Hovedstaden, overlæge Søren Loumann Nielsen.

"Jeg mener, at det er et unødvendigt ekstra led at sende anæstesisygeplejersker ud med akutbilerne. I de situationer, hvor der præhospitalt er brug for avanceret luftvejshåndtering, skal der komme en læge til stedet, og jeg mener, at ambulancemanden kan sørge for at ventilere patienten, indtil lægen er fremme," siger han.

Hans argument er, at anæstesiologen takket være sin uddannelse og rutine fra en anæstesiafdeling er den rette til at stabilisere patienten, frigøre luftvejene, diagnosticere og afgøre, hvilket hospital patienten skal sendes til.

Endelig er det lægen, der kan erklære død, hvilket er særligt vigtigt, når der er flere tilskadekomne, og man er nødt til at prioritere de ressourcer, man har til redningsaktionen.

Men det skal ikke være en hvilken som helst anæstesiolog, man sender ud på gader og landeveje, påpeger Loumann Nielsen.

"Vi skal undgå, at det er en administrativ læge, der i sit daglige arbejde sidder mest bag et skrivebord. Det skal være en læge, der til daglig arbejder med anæstesien, så rutinerne er i orden. Det skal også være en læge, der har en stor erfaring på gaden og skadesteder og løbende opretholder denne erfaring," siger Søren Loumann Nielsen.

Han er klar over, at der ikke er ens praktiske vilkår i hele landet, når man afgør, hvem der skal bemande akutbiler. Nogle steder vil der f.eks. være mangel på læger til bilerne, andre steder vil der være lang transport af lægen til ulykkesstedet. Derfor er det nødvendigt at tilrettelægge det akutte beredskab efter de faktiske muligheder i regionen, understreger han.

"Men jeg mener, at man som udgangspunkt burde tilrettelægge den præhospitale indsats efter nogle centrale mål, der er landsdækkende. Det gør man ikke i dag. Et af målene skulle være, at der skal en læge hurtigst muligt ud til de steder, hvor der f.eks. er behov for at frigøre luftveje. De steder på landkortet, hvor det ikke kan lade sig gøre, må man så vælge den løsning, der kommer tættest på målet," siger Søren Loumann Nielsen.

Endelig påpeger han, at det er helt afgørende for den service, som borgerne får af akutbilerne og det akutte beredskab i det hele taget, at der sker en sundhedsfaglig professionalisering af 112.

"Det er på forbedringer af 112, man skal bruge energien lige nu," siger han og efterlyser generelt en bedre sundhedsfaglig rådgivning og visitation i de 80 pct. af opkaldene, som handler om et sundhedsfagligt problem. For akutbilernes udrykning vil det bl.a. betyde, at bilerne prioriteres til de opgaver, hvor der faktisk er behov.

"I dag har vi overhovedet ikke noget overblik over, hvad der sendes ud til hvilke situationer - og hvorfor. Det er en ineffektiv måde at bruge ressoucerne på," siger Søren Loumann Nielsen.