5 faglige minutter: Midt i en kritiktid

Anerkendelse er den største trivselsfaktor i dit arbejdsliv. Glem lønkamp, glem ferie og arbejdsmiljø, det handler om, at dit indre barn skal være trygt. Og du er tryg og glad, når du føler dig værdsat og accepteret. Så åbner du for kagedåsen, og kreativiteten sprøjter ud, mens chefen gnider sig i hænderne, for produktiviteten stiger måleligt, mens sygefraværet falder.

Så hvor svært kan det være at banke en velfungerende organisation op, når man kender midlet" Lidt ros her, lidt stjerner dér, og medarbejderne er stort set selvkørende og flyvende.

Indtil telefonen ringer, verden udefra banker på: "Hvad sidder du og laver nede på kontoret, kan du overhovedet finde ud af noget som helst - der var stavefejl i det brev, jeg modtog," siger stemmen.

Kritik og brok har altid eksisteret. Men aldrig i en mængde og styrke, som i de seneste år, hvor det er fremherskende i en grad, at man forestiller sig emnet sat i rammer på bachelorniveau. Når vi så ved, at der skal tre gange respekt til at opveje én næsestyver, så ligger det lidt tungt med flyveriet.

Allerede i skolen erfarer vi, at læreren kan og bør skydes ned. Forældre lufter deres opfattelse af læreren i tide og utide (utide er, når børnene lytter med), og ofte er den personlige vinkel fremherskende: Han er sur, hun hakker, han er streng: sådan en møglærer! Pludselig er fokus personligt og det faglige i baggrunden. Den oplevelse tager vi med os, når vi går ud i samfundet og møder møgkassedamer, møgkørelærere, møglæger og møgsygeplejersker.

Det grænseoverskridende i nutiden er det skred, der er sket, fra kritik af dine handlinger og praktik til kritik af din person. Fokus har flyttet sig, og borgere og patienter oplever ikke længere, at de kun har ret til din faglige service, men også til dig som privatperson.

Helt galt bliver det, når fagets repræsentanter sætter grænser ("Nej, jeg vil ikke kysses af din hund eller ligge på ryggen på gulvet og skifte din hæl"). Så kan du risikere at blive nedgjort på både ansættelse, fag og person. Det er faktisk dybt ærekrænkende og udtryk for et mentalt hul i almindelig omgangstone.

Alle kan få ret i betydning af retfærdighed i forhold til loven, men alle kan ikke få det, de ønsker. Så kan man heldigvis kritisere afslaget sønder og sammen, for i dag er alle specialister i service. Men det er her, filmen knækker. For service er et fagligt tilbud og har derfor rammer, og du har ikke solgt din sjæl og din mening, fordi du leverer sygepleje og faglig omsorg.

Desværre har tv grebet dillen og kører program efter program, hvor helten er en sarkastisk model, der kritiserer og nedgør velmenende bedsteborgere, som stiller op med deres alternative talenter. Det er hot og god underholdning at kritisere - og de bliver ikke kun kritiseret på deres talenter, men også på deres person, deres tøj og deres adfærd. Og her bliver det farligt, for det smitter.

Når Blachmann og Ålen kan behandle folk i fjernsynet, så deres afsky for præstationerne forplanter sig fysisk igennem skærmen, så bliver det hurtigt normen, at sådan kan man godt være bekendt at tale til andre.

Istiden var kold. Stenalderen var fuld af sten - men kritiktiden er virkelig ned ad bakke. Jeg vil gerne snart have respekttiden, anerkendelsestiden og tillidstiden - den tid, hvor der ikke skal syntetisk gødning og ros til, for at vi kan blomstre, og hvor vi ikke er i risikozonen for at blive høstet med en mejetærsker, hver gang vi vover og mister fodfæste, for det er dér, al udvikling stopper.

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.