Boganmeldelser

Bogen til den nyansatte leder

Nethe Plenge

Mød konflikten - om konflikter på arbejdspladsen

Hans Reitzels Forlag 2008
268 sider - 275 kr.

Nethe Plenge har igen skrevet en god og særdeles brugbar bog om konflikthåndtering. I bogen tages der udgangspunkt i forfatterens mange erfaringer som professionel hjælper med konfliktarbejde i institutioner. "Mød Konflikten" er Nethe Plenges egen professionelle redskabssamling, og den er målrettet til konflikthjælpere på arbejdspladsen.

Konflikter er uundgåelige, men kan befordre udvikling, hvis de tackles konstruktivt. Konflikter, som ikke håndteres hensigtsmæssigt, kan derimod være demotiverende og ødelæggende for enhver arbejdsplads.

På arbejdspladser, hvor man bruger sig selv og sin personlighed som redskab i opgaveløsningen, er der behov for indsigt i konflikters opståen, konflikters dimensioner og ikke mindst indsigt i, hvordan konflikter løses konstruktivt. Ledere og tillidsansvarlige har en særlig forpligtelse til at bistå med konfliktløsning og til forebyggelse af unødige konflikter. Men alle medarbejdere kan være konflikthjælpere, og alle vil derfor kunne have glæde af at læse "Mød Konflikten".

Ved at læse den kan man blive klogere både på sig selv, på sine kollegaer og på brugerne, og man kan blive mere bevidst om, hvordan man generelt kan løse og eventuelt forebygge spændinger og konflikter på en konstruktiv måde.

"Mød Konflikten" bærer præg af forfatterens store erfaring med konfliktarbejde i praksis, primært i institutioner, hvor der arbejdes med voksne. Holdningen til konflikter er, at de opstår på grund af ønsket om noget bedre, og motivet er at ville det bedste.

Forfatteren beskriver bl.a. konfliktens bestanddele, sprogets og samtaleformens betydning samt de dilemmaer, som f.eks. en leder kan komme til at stå i som konflikthjælper. Vi får med bogen foræret brugbare fremgangsmåder til at tackle svære problemstillinger og til at give god feedback i en kompleks verden, hvor det gælder om at være skarp og konkret i forhold til sagen, men nænsom i forhold til personen. At fokusere på hvad personen gør, frem for hvordan man mener, at personen er.

Alle teorier i bogen er understøttet af praktiske eksempler og øvelser, der inspirerer og opfordrer læseren til at reflektere, evt. sammen med kolleger. Bl.a. derfor vil man kunne læse bogen flere gange og opleve, at man får noget nyt med hver gang. Det er som om, forfatteren står ved siden af og superviserer, mens man læser.

Bogen kan være et godt redskab på arbejdspladser, hvor der pågår struktur- og organisationsforandringer. Især finder jeg den meget relevant på arbejdspladser, hvor personalets personlige kompetencer er afgørende for opgaveløsningen, og bogen kan med fordel foræres til alle nyansatte ledere og nyvalgte tillids- og sikkerhedsrepræsentanter.

Af Mette Christensen, afdelingssygeplejerske på Geriatrisk Afdeling A,Sygehuset i Nykøbing Falster.

Behandling af alkoholmisbrug med dokumenteret effekt

Anette Søgaard Nielsen

Alkoholbehandling i praksis - Redskaber i den ambulante, psykosociale alkoholbehandling

Hans Reitzels Forlag 2008
376 sider - 425 kr.

Alkoholmisbrug kan forstås uhyre simpelt, selvom det drejer sig om en kompliceret tilstand: "Der er tale om et alkoholproblem, når alkoholbrugen skaber problemer for nogen eller påvirker nogen negativt."

Sådan afrunder forfatteren et fremragende kapitel om, hvordan alkoholmisbrug og -afhængighed kan betragtes med vidt forskellige perspektiver.

Forfatteren er centerleder ved Alkoholbehandling Odense, cand.phil., ph.d. og tilknyttet Statens Institut for Folkesundhed.

Formålet med bogen er at samle og fremstille nogle af de behandlingsmetoder, som international forskning har vist, har effekt. Behandlingsmetoderne er omsat til daglig praksis og tilpasset dansk kultur. Fokus i behandlingen er den motiverende og kognitive referenceramme. Da det drejer sig om ændring af vaner, bliver forståelsen af ændringsprocesser betragtet som fundamentet for alkoholmisbrugsbehandling.

Der er derfor udførlige beskrivelser af forandringsprocessen og det generelle grundlag for psykosocial alkoholbehandling. Disse afsnit kan med fordel læses, også selvom læserens fokus ikke er alkoholmisbrug, men andre livsstilsproblemer. I kapitlet om generelle behandlerfærdigheder beskrives f.eks., hvordan behandlerens oprigtige tiltro til, at klienten kan forandre sin situation, har betydning for, om klienten kan ændre adfærd, og der gives konkrete eksempler på, hvordan modstand kan håndteres. Her som overalt i værket, hvor det er relevant, kommer forfatteren med eksempler på dialog med klienten.

Den primære målgruppe er alkoholbehandlere, og derfor er der størst vægt på en grundig gennemgang af 15 elementer i et individuelt behandlingsforløb. Men der præsenteres bunker af viden og eksempler på god klinisk praksis, som sygeplejersker kan have nytte af. F.eks. hvor vigtigt det er allerede i afrusningsfasen at påbegynde motivationsarbejdet ved at skabe god kontakt, yde omsorg, vise forståelse og empati. Det understreges, at det er individuelt, hvad der opleves som god omsorg. Da koncentrationsbesvær ofte er et problem, anbefales det at udlevere skriftligt materiale. Det er vigtigt at huske, at det er patientens egen beslutning at ændre adfærd.

Ud over fremstillingen af selve alkoholbehandlingen kommer forfatteren rundt om andre væsentlige aspekter af alkoholområdet, som er relevante ikke kun for sygeplejersker, men for alt klinisk personale. F.eks. gennemgås fysiske og psykiske følgevirkninger af alkoholmisbrug.

Bogen, som har et fint register, er velegnet som opslagsværk og bør være tilgængelig på alle kliniske afdelinger.

Selvom anmelderen ikke kan vurdere tyngden af de anvendte forskningsresultater, synes forfatterens intention, at fremstille alkoholbehandlingsmetoder med dokumenteret effekt, at være nået med denne overskuelige og velskrevne bog.

Af Anne Vibeke Jørgensen, tidligere forebyggelseskonsulent, nu patientvejleder, ansat i Patientservice, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital. 

Respektfuld film om Helle og Emil

Åbenhed gør stærk - om skizofreni i familien

PsykInfo Forlaget 2008
Dvd - 48 minutter
100 kr. + ekspedition og forsendelse
Filmen kan købes hos www.psykinfo.dk eller 77 89 32 30

I denne film følger vi 26-årige Helle og 24-årige Emil, som åbenhjertigt fortæller, hvordan de har oplevet at få stillet diagnosen skizofreni. Hvordan symptomerne har udviklet sig, og hvordan de lærer at håndtere dem. Vi møder også deres nærmeste pårørende, som indvier os i deres oplevelse af tingene, mødet med hospitalssystemet, betydningen af at blive inddraget i behandlingen og blive betragtet som en væsentlig ressource.

Filmen er et glimrende bidrag til at opnå viden om en sygdom, der rammer 1 pct. af befolkningen, men som påvirker langt flere i netværket. Et af filmens væsentligste budskaber er nødvendigheden af et tæt samarbejde med de pårørende. Mange mennesker har et yderst sparsomt kendskab til psykiske lidelser, f.eks. Helles far, som udtrykker det således: "Det eneste, jeg vidste om skizofreni, var, at det var forældrenes skyld, det lærte jeg på seminariet for 30 år siden."

Helle, Emil og deres familier har været tilknyttet OPUS og flerfamiliegrupper, hvor de har modtaget undervisning i sygdommens forløb, årsager, behandlingsmuligheder og i, hvordan man bedst muligt støtter den pågældende og forhindrer forværring af symptomerne.

Filmen veksler imellem indslag, hvor Helle og Emil og deres pårørende fortæller, og indslag, hvor den professionelle vinkel repræsenteres ved overlæge Gertrud Krarup fra Risskov samt psykolog Vibeke Bliksted fra OPUS.

Begge understreger helhedssynet i behandlingen forstået sådan, at både den medicinske behandling, den kognitive terapi og de sociale forhold, f.eks. bolig og økonomi, er nødvendige elementer at inddrage. Åbenhed spiller en stor rolle for, at de pårørende kan opleve, at de har nogen at dele problemer og ansvar med. De er aktive medspillere i behandlingen.

Åbenhed er nøgleordet, når det drejer sig om at formidle håb til patienter og pårørende via psykoedukation. Håb om at der kan ske fremskridt og forbedringer.

De to forløb, vi følger, er begge karakteriseret ved at have et stærkt netværk omkring sig. De understreger begge familiens støtte som en vigtig faktor. Vel vidende at andre forløb kan se meget anderledes ud, er det min overbevisning, at filmen vil være rigtig god i undervisningssammenhæng for patienter, pårørende, sundhedsfagligt personale, ja for alle, der har gavn af at få en større forståelse for mennesker med skizofreni og for de store vanskeligheder, disse mennesker må kæmpe med. Det er vigtigt at få formidlet, hvad der virker, og hvilke faktorer, patienterne selv oplever som helbredende, og det er vigtigt at få nuanceret den ensidige og forenklede opfattelse, som bl.a. medierne har et ansvar for, nemlig at mennesker med skizofreni er "sådan nogle, der går rundt og kaster med økser om natten." (Emil).

Som et supplement til filmen følger et lille hæfte med yderligere bidrag fra Helle og Emil samt implicerede fagfolk. En meget informativ og lærerig dvd med en positiv tilgang til en af de rigtig svære diagnoser. Troværdig, autentisk og meget respektfuld. Og så er det en sygeplejerske, der har født ideen til den.

Af Sonja Bech, afdelingssygeplejerske i Distriktspsykiatrien i Virum.

Grundig uden nogensinde at blive kedelig

Ole H. Sørensen, Anita Mac, Hans Jørgen Limborg og Merete Pedersen (Red.)

Arbejdets kerne - om at arbejde med psykisk arbejdsmiljø i praksis

Bogforlaget Frydenlund 2008
263 sider - 269 kr.

Det har været en succes at sætte det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen, bagsiden er desværre, at mange arbejdspladser efterhånden har udviklet den forestilling, at det er noget, der foregår uden for den normale arbejdstid, og ikke noget der indgår i den travle hverdag. Det bliver sikkerheds-organisationerne, HR-afdelingen og konsulenter, der får ansvaret, fordi mange oplever det psykiske arbejdsmiljø som vanskeligt at håndtere.

Men et dårligt psykisk arbejdsmiljø forhindrer en effektiv drift, og derfor er det vigtigt, at ledere og medarbejdere arbejder sammen om at udvikle og forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Mange arbejdspladser går i stå i processen med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Kortlægningen lykkes, men følges sjældent op af handlinger, der kan forbedre miljøet.

16 arbejdslivsforskere har samarbejdet med 14 virksomheder og institutioner; en hjemmepleje med 500 ansatte og en sundhedspleje indgår også for at finde frem til, hvad der skaber det gode psykiske arbejdsmiljø. Projektet kaldes VIPS, der står for "Virksomheders Indsats for et bedre Psykisk arbejdsmiljø". I tre år har forskerne fra projektet fulgt virksomhederne i en interventionsforskning, hvor det psykiske miljø kortlægges, svarene fortolkes og eventuelle handlinger iværksættes og evalueres. Som konklusion på projektet når de 16 forskere frem til 13 teser, som kan bedre det psykiske arbejdsmiljø. Det er enkle sætninger, som forklares, så de kan blive rettesnor for leder og medarbejdere. Her er et par eksempler:

• De langsomme forandringer er de hurtigste.
• Mistillid til andres motiver lammer processen.
• Nej til kærlighed - ja til anerkendelse og respekt.
• Se manglerne i øjnene og dyrk mulighederne.
• Det er svært at holde skruen i vandet, når bølgerne går højt.
• Ingenting kommer af ingenting.

Bogen beskriver processen i de 14 virksomheder og forholder observationerne til organisationsteorier. Forskerne arbejder tæt sammen med virksomhederne, og metoderne afpasses til det enkelte sted, så leder og medarbejdere selv tager ansvar for processen. Det giver variation i læsningen, og det er muligt at lære af at læse om andres erfaringer.

Alle virksomhedernes processer beskrives og analyseres. Der er flere virksomheder, som ikke finder frem til nogen løsning, og hvor processen går i stå. Disse situationer er grundigt analyseret, så det er muligt for læseren at forstå, hvad der kan stoppe processen mod et bedre arbejdsmiljø. Bogen er velskrevet og grundig uden nogensinde at blive kedelig. Det er svært at se, hvor den ene forfatter holder op, og den næste begynder. Den kan anvendes som inspiration for alle, som ønsker at forbedre deres psykiske arbejdsmiljø.

Af Berit Fekkes, supervisor og sygeplejerske. 

Det kræver arbejde at få kontakt med teksten

Anne Juutilainen (red.)

Supervision i sundhedsprofessioner

Hans Reitzels Forlag 2008
210 sider - 250 kr.

Der er skrevet meget lidt litteratur på dansk om sygeplejefaglig vejledning. Det råder Anne Juutilainen bod på ved at redigere bogen "Supervision i sundhedsprofessioner", hvor hun har fået otte sygeplejersker med stor faglig viden og erfaring inden for faglig vejledning/supervision til at skrive en artikel om deres metoder. Omdrejningspunktet for artiklerne er den socialkonstruktivistiske tankegang.

Annemette Olsen fortæller om den historiske udvikling af supervision i sygeplejefaget, om behovet for supervision, som har været stigende, fordi kravene til den enkelte fagperson er steget. Forfatteren redegør også for forskellen mellem faglig vejledning, supervision og coaching. Der er ikke den store forskel på de tre metoder, men ordet coaching appellerer til en større målgruppe p.t.

Helle Merethe Nordentoft redegør for sit ph.d.-projekt "Sprogspil om følelser i supervision". Forfatterens projekt bygger på analyse af videooptagelser fra et supervisionsforløb på palliativ afdeling over 13 gange. Supervisor fungerede her som rollemodel og hjalp deltagerne til at fokusere og sætte følelsesmæssige temaer på dagsordenen, hvilket udviklede gruppemedlemmerne fagligt.

De andre artikler handler om metoder og om gruppeprocessen. De artikler, som optog mig mest og indeholdt nytænkning, var: Marion Thornings artikel om konflikter i supervisionsgruppen. Her giver forfatteren inspiration til, hvordan supervisor kan strukturere og støtte den direkte konfliktløsning i gruppen. I Dorte Lund Jacobsens artikel om narrativ bevidning som refleksionsform beskriver hun metoden, der kræver stor metodisk viden og god strukturering af arbejdsgangen i gruppen. Anne Juutilainen skriver om kreative redskaber anvendt i supervision. Det drejer sig om tegninger, billeder, sten, tekstiler eller andre materialer. Deltagerne vælger f.eks. en sten og foretager herved en symbolsk eksternalisering med stenen, gennem interview kan de så frit reflektere og herved flytte eget problem over til stenen, for til sidst at tage det sagte tilbage igen og forholde det til egen praksis.

Bogen er skrevet til uddannede supervisorer i sundhedsvæsenet. Alle artikler er grundige i deres beskrivelse af metoden og forholder sig til de bagvedliggende teorier. Jeg læste bogen samlet, og læsningen var indimellem meget tør. Jeg blev glad, da jeg i en artikel af Anne Morsing fra bogen fandt følgende sætning "Struktur og metode må aldrig blive på bekostning af nærvær, indlevelse og kontakt." Når der er så meget fokus på metoden, som der er i denne bog, er det op til læseren at finde nærværet og kontakten i teksten, og det kræver lidt arbejde.

Af Berit Fekkes, psykoterapeut, MPF og sygeplejerske. 

Du skal ind til en af vores dygtige polske læger ...eller hvordan man styrer patientens forventninger

Helle Petersen

Det kommunikerende hospital

Børsens Forlag 2008
126 sider - 199 kr.

Et troværdigt omdømme starter indefra, og derfor er intern kommunikation meget vigtig, den smitter af på patienttilfredsheden, fordi kommunikationen mellem personalet foregår i patienters påhør.

Forfatteren har et klart budskab om at være bevidst om kommunikationen på afdelingsniveau og medtænke patienternes oplevelse ind i den interne kommunikation.

Det illustrerer forfatteren ved et levende eksempel: Hospitalsgangen er som et teater, hvor der ikke altid er fred og harmoni mellem skuespillere, instruktør og ledelse. Magtkampe og rituelle argumenter svirrer i luften, når tæppet går. Kendetegnende for kommunikationen på en hospitalsafdeling er, at der ikke er noget tæppe, som går op og ned. Grænsen mellem personalets interne kommunikation og patienternes oplevelse flyder ud, idet store dele af kommunikationen foregår i patienternes nærvær.

Kommunikation på et hospital er en vanskelig opgave, da der ikke er nogen bestemt målgruppe. Patienter og pårørende kommer fra forskellige sociale lag, kulturelle baggrunde og trosretninger, og der er høj aldersspredning. Derfor skal der arbejdes strategisk med kommunikation. Strategisk vil sige, at man kobler sit kommunikationsarbejde til en overordnet strategi og ledelse. Man kommunikerer ikke for kommunikationens egen skyld, men for at nå et overordnet mål.

Bogen indeholder et interessant emne, forventningsstyring. Forventninger skal styres og ledes. Forventninger kan betragtes som de briller, vi på forhånd er iført i forskellige sammenhænge. Har patienter hørt om lang ventetid i ambulatoriet, præger det deres forventninger. Der skal ikke meget ventetid til, før det konkluderes, at der er en lang, irriterende ventetid.

Når patienterne møder personalet med disse forventninger, er det vigtigt at forholde sig til det. Ikke at man kan løse problemet, men patienternes forventninger skal styres. F.eks. kan patienterne blive informeret om, at det er en god ide at tage en bog med, da der kan opstå ventetid. Et andet eksempel fra bogen er, at en smilende social- og sundhedsassistent byder patienten velkommen med et fast håndtryk, og, mens de går ned ad gangen, siger: "Du skal ind til en af vores dygtige polske læger, og jeg er til stede og kan hjælpe, hvis der opstår sproglige problemer."

Patienternes forventninger bliver dels styret, når de ved, at der kan opstå ventetid i ambulatoriet, dels når de informeres om, at det er en dygtig læge, men at det danske sprog måske ikke er i top - endnu.

Forventningsstyring er nøglen til god hospitalskommunikation.

En lærerig bog, hvor forfatteren rundhåndet deler ud af gode erfaringer med kommunikation. Eksemplerne er så levende fortalt, at der kører en indre film for øjet, når man læser bogen. En velskrevet, hurtigt læst bog med gode eksempler.

Af Gitte Lindermann, cand.scien.pol. og sygeplejerske. Er ansat som specialkonsulent ved Region Hovedstaden.

Om at fremme flow og reducere stress

Odense Universitetshospital

Patienthotellet - Et spørgsmål om flow

OUH 2008
Dvd-film og cd-rom

Materiale til undervisning bestående af dvd med videoklip, cd-rom med introduktion og Powerpoint-præsentationer samt undervisermanual svarende til fire timers undervisning med dialog. Flow er en metafor, som den amerikanske psykolog Csikszentmihalyi anvender om oplevelsen af at være ét med en aktivitet, en oplevelse af lethed, at det flyder, velvære og glæde. Det er en evne, alle er i besiddelse af. Det handler om en særlig opmærksomhedsform, hvor man koncentrerer sig dybt, mister tidsfornemmelsen og oplever virkelyst, fordybelse og engagement.

Det pædagogiske forløb er bl.a. planlagt af scenerne:

• morgenrapporten, hvor dagsarbejdet fordeles, samtidig med at sygemeldingerne ringes ind
• det overbookede ambulatorium, hvor bl.a. en uerfaren læge tilkaldes
• den sengeliggende dialysepatient, der vil tale med en læge den dag, stuegangen er aflyst på grund af lægemangel
• patienthotellets receptionist, der møder andre fagpersoners undladelser.

Materialet anskuer de samme scener på dårlige dage og på gode dage. Den, der modtager undervisningen, får derved perspektiv på, at de samme situationer kan udvikle sig både i god og dårlig retning afhængigt af eksempelvis lederens handlekraft, overblik og styrke til selv at tilrettelægge sine arbejdsgange, evne til at kunne lægge professionel distance til plejepersonalets oplevelser og at vælge at hjælpe med omtanke, når man møder andre medarbejderes undladelser.

Film, Powerpoints og manual fremstår som et hele, der understøtter hinanden visuelt og indholdsmæssigt. At benytte undervisning for at tilføre viden er en kendt metode. Hvorvidt det lykkes, er en anden sag, og hvad den nye viden bruges til, er en tredje. Et godt, sammenhængende materiale kan være ét middel, og som sådan er materialet glimrende.

Scenerne virker troværdige og skåret ud af sygeplejerskers hverdag. Derfor er materialet anvendeligt til at drøfte, hvilke problemer vi skaber for os selv på sygeplejerskearbejdspladserne, og hvilken samarbejdskultur vi ønsker at fremme. Materialets pædagogiske filosofi synes at være, at i dialog om stressfremkaldende faktorer ligger kimen til at reducere stress og fremme den enkelte medarbejders flowoplevelse.

Undervisningsmaterialet sigter på at tilføre organisationen viden om flowbegrebet og de forudsætninger i arbejdslivet, der gør det muligt at skabe flow på arbejdspladsen. Materialet kan fungere som en øjenåbner, der hjælper med at definere og italesætte de aspekter i arbejdsdagen, der blokerer for flow. Målgruppen er det sundhedspersonale, der ønsker et velfungerende samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen, baseret på viden om hvad der forekommer uhensigtsmæssigt. Materialet er let at håndtere.

Af Grete Mygind, cand.comm. med speciale i psykologi, sygeplejerske og praktikvejleder på Frederiksberg Hospital, Rehabiliterende Klinik, Geriatrisk Afdeling.

Danskerne er storforbrugere af stearinlys og undgår regelmæssig kirkegang

Peter Gundelach, Hans Raun Iversen og Margit Warburg

I hjertet af Danmark

Hans Reitzels Forlag 2008
296 sider - 325 kr.

I denne bog har en trio bestående af en teolog, en religionssociolog og en sociolog sat sig for at indfange de mentale mønstre, som tilsammen danner det særligt danske, som så mange for tiden er vildt optaget af.

Forfatterne har identificeret syv områder: familien, skolen, velfærdssamfundet, dagliglivet, civilsamfundet, religionen og nationen, og siden udviklet en spørgeguide, som 36 repræsentativt udvalgte danskere har svaret på. Materialet fra disse interview trianguleres med informationer fra større spørgeskemaundersøgelser og andre skriftlige kilder. De forskellige kanonprojekter, som kan anskues som alternative forsøg på at indfange det danske, og som har skabt febrilsk debat i den hjemlige andedam, præger også det anvendte materiale.

Citater fra de 36 interview fylder godt op i bogen, og det er jo altid interessant at høre "folkets stemme", selv om man ikke kan påstå, at informanterne siger noget nyt eller uventet. Bogen er spækket med spredte informationer. Danskerne forsøger at holde familien samlet omkring middagsbordet, er storforbrugere af stearinlys og undgår regelmæssig kirkegang. Danskerne oplever sig selv som lykkelige og privilegerede på grund af tætte sociale bånd og overordnet tillid til samfundets institutioner. Familien sættes højt blandt danskerne, f.eks. taler 40 pct. af de nybagte mødre med deres mor dagligt. Arbejdet er i praksis lige så vigtigt, og for mange er der tale om en konstant afvejning af tiden til det ene og det andet.

Det hele forekommer for denne danske læser meget hjemligt, trygt og bekendt og ligner på mange måder en upåfaldende snak hen over ligusterhækken. Spørgsmålet er, om vi bliver så hulens meget klogere på, hvad det danske er, ved at blive fedtet mere ind i det. Måske ville det være mere fremmende for vor forståelse af danskheden, hvis vi fik præsenteret det selvfølgelige og naturlige fra en vis distance.

Resultaterne af bogens undersøgelser fremlægges med stor forsigtighed, og man kan indimellem sukke efter et større analytisk vovemod og nogle mere dristige forsøg på at beskrive de mærkelige danskere, der i al beskedenhed mener, de tilhører en særlig udvalgt art. Forskerne kunne i højere grad have inddraget den komparative metode, der ved sammenligning med andre mentale mønstre kunne have sat det danske mere i relief. Formodentlig kan de foreliggende data, som bogen bygger på, vendes en gang til og frembringe et lidt skarpere og mere retningsanvisende billede.

At der er behov for en bedre og mere banebrydende indsigt i det danske, kommer tydeligt frem i bogens afslutning, hvor tre herboende danskere med anden etnisk baggrund kommer til orde, da andre etniske medborgere ikke er inddraget i datasamlingen. Bedre sent end aldrig kunne man lidt spydigt tilføje. Disse indlæg demonstrerer klart den mangfoldighed, som danskerne i fremtiden skal flette ind i deres hjerter, hvis de fortsat skal kunne føle sig som verdens lykkeligste.

Af Karen Ellen Spannow, sygeplejerske og etnograf. 

Gennemstrømmes af glæde over valget af fag

Else Pedersen

Sygepleje i gamle dage - en sygeplejerske ser tilbage

Forlaget Lysias 2008
100 sider - 125 kr.

I en tid hvor aviserne til tider strømmer over med alle de problemer, det danske sygehusvæsen kæmper med i disse år, er det helt befriende at sætte sig tilbage i stolen og lade sig føre tilbage til en tid, hvor rytmen og problemerne så lidt anderledes ud.

Else Pedersens fortælling om sit liv som sygeplejerske rækker over en periode i sundhedsvæsenet, der har medført total forandring.

Bogen gennemstrømmes af glæde over valget af fag og de muligheder, det har givet hende, men den afspejler også den bekymring og de krav, de voldsomme omstillinger har medført for den enkelte sygeplejerske.

Det vil nok være næsten ufatteligt for fagets yngre medlemmer at forestille sig en tid, hvor sengene bl.a. kunne bruges til at give ly for en hjemløs vagabond i lange perioder, eller til at en "ikkelivstruet" patient kan melde sin ankomst til jul med "bestilling" af sin egen stue.

Der er en række morsomme episoder i bogen, som både giver stof til eftertanke og fortæller noget om tidsånden og stemningen i sundhedsvæsenet i perioden.

Bogens beretninger om arbejdstider, rengøringsarbejde og disciplin blandt fagets udøvere afspejler, at ikke alt var godt i de "gode gamle dage", men samtidig kan i hvert fald min og ældre generationer af sygeplejersker nikke genkendende til mangt og meget.

Kun indirekte via et avisudklip får læseren noget at vide om, hvor i landet uddannelsen og den efterfølgende karriere udspiller sig, men den anonymiserede fremstilling afskærer ikke læseren fra at få et billede af betydningen af samspillet med kolleger og ledere, og det gør det lettere at sammenligne det, patienter og pårørende oplever i dagens sygehus, både når det gælder liggetid, behandlings- og undersøgelsesmuligheder og ikke mindst maden og hygiejnen.

Forfatterens bekymring er vel, om sygeplejerskeuddannelsen og faget er blevet for akademisk med for lidt vægt på det håndværk, sygeplejen kræver, og om de yngre generationer fortsat kan samles om den faglige identitet og fagets kerneydelse: "at yde en patientrelateret god personlig pleje og omsorg" og dermed opnå den glæde og tilfredshed i faget, som forfatteren selv har haft.

Bogen er letlæselig og bør indgå i den samling af sygeplejeerindringer, der efterhånden har set dagens lys.

Af Kirsten Stallknecht, sygeplejerske, tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd.  

Ledere tåler meget ubehag

Henrik W. Bendix, Annemette Digmann, Per Jørgensen og Kjeld Møller Pedersen
Hospitalsledelse - organisatorisk fænomen

og faglig disciplin

Børsens Forlag 2008
364 sider - 299 kr.

Ledelse er et fag. Det er ikke længere tilstrækkeligt blot at være dygtig til sit primære fag. Hvis man vil være leder, må man vide noget om ledelse. Alle, der udøver ledelse i den offentlige sektor, skal være rustet til at forstå, hvad der foregår på samtlige niveauer i det politiske system.

Dette er forfatternes vinkel, grundholdning og indledning til bogen.

Bogen er skrevet som en antologi, og emnerne spænder bredt og fokuserer på forskellige aspekter af hospitalsledelse.

De generelle udfordringer, som hospitalsvæsenet står over for, såsom ny teknologi, modsætninger mellem faggrupper og den demografiske udvikling, beskrives. Ligeledes fremstilles den interne organisering i form af arbejdstilrettelæggelse og kvalitetssikring samt styringen deraf.

Afslutningsvis anskues hospitalsledelse i et bredere samfundsmæssigt og historisk perspektiv, og der skues ind i fremtiden omkring rekruttering og uddannelse af lederne.

Når ledelse er et selvstændigt fag, hvor dygtige er sundhedspersonalet så til at lære og udøve ledelse"

Bogen fremhæver forskningsresultater, sygeplejersker kan være stolte af. Sygeplejersker er nemlig dygtige til at gøre sig fri af det faglige tunnelsyn og personlige agendaer. Ligeledes kan sygeplejersker handle i det lokale magtråderum. Kompetencer, som lægerne har meget svært ved at lære og praktisere.

Ledernes hverdag vides der meget lidt om. Forfatterne har dog fundet forskningsresultater, der kan beskrive ledernes dagligdag. Det er en interessant vinkel, fordi mange bøger om ledelse handler (normativt) om, hvordan den gode ledelse bør udøves over for medarbejderne. I denne bog er der et afsnit, hvor perspektivet er lederne, deres vilkår og ageren i organisationen.

Undersøgelserne viser, at lederne sjældent organiserer deres arbejde selv. De er styret af ydre forhold. Lederne håndterer ligeledes et miljø uden megen støtte og opbakning, og de tåler generelt meget ubehag.

Alle bøger om ledelse fremhæver, at det strategiske arbejde er vigtigt. Denne type arbejde kan forskerne ikke spore. Strategiske overvejelser og udarbejdelse af visioner bliver i stedet erstattet af de daglige sager, som ruller ind i organisationen.

Sundhedsvæsenet skiller sig kun ud fra disse forskningsresultater på ét punkt: I sundhedsvæsenet indgår lederne i driften. Dette ses ikke i så høj grad andre steder. Hvorfor" Lægerne mener, at

• de faglige opgaver er de mest spændende
• de er de bedste til at udøve faget og ønsker at bevare håndelaget
• at delegering er vanskeligt.

En velskrevet bog med solide referencer.

Af Gitte Lindermann, cand.scient.pol. og sygeplejerske. Er ansat som specialkonsulent i Region Hovedstaden. 

Forbilleder i døden

Irvin D. Yalom
Som at se på solen - at leve med døden
Hans Reitzels Forlag 2008
240 sider - 298 kr.

Den største glæde, jeg oplevede som hospicesygeplejerske, var, når de efterlevende sagde farvel og fortalte, at de fremover ville leve deres liv med mindre angst for døden. De havde oplevet det værste og fundet vejen til det bedste. Deres kære havde vist en vej, så de i døden blev et forbillede. Man kan være et eksempel på, hvordan man skal dø. Man kan være rollemodel for sine børn og sine venner ved at møde døden med mod og værdighed.

Det er Irvin Yaloms ærinde med bogen "Som at se på solen - at leve med døden". I en alder af 75 år har han skrevet denne bog om døden, fordi han vil formidle det, han har lært om at lindre dødsangst. For mere end tredive år siden var Yalom pioner bag samtalegrupper for døende patienter. Siden har han inspireret fagfolk verden over til at etablere samtalegrupper.

Han er psykiater, professor ved Stanford Universitet og privatpraktiserende psykoterapeut. Han har skrevet flere bøger om emnet, mange er oversat til dansk, specielt skal "Eksistentiel psykoterapi" fremhæves. Hans budskab er, at når vi ser døden i øjnene, dæmper det ikke alene dødsangsten, men giver livet større fylde, værdi og vitalitet.

Livet igennem lever vi alle med dødsangst, som vokser og aftager gennem vores livscyklus. Det er uudholdeligt for os at leve hvert øjeblik i fuld bevidsthed om døden. Det er ligesom at se på solen: Det er begrænset, hvor meget vi kan klare. Frygten for døden kan begrænse livet eller forårsage en så voldsom angst, at den ødelægger vores liv. Dødsangst optræder ofte tilsløret i form af overforbrug af alkohol, prestige, penge, sex, magt eller et undgået engagement i livet.

Det er muligt at ændre dødsangst til håndterbar hverdagsfrygt. Selv om døden som fysisk realitet udsletter os, kan forestillingen om døden frelse os. Et fantastisk paradoks!

Tvingende omstændigheder i livet, f.eks. tab og sorg, skaber en mulighed for eksistentiel opvågnen. Det kan få os til at sætte større pris på livet, opnå et tættere forhold til andre mennesker og i sidste ende skabe en mere meningsfuld tilværelse, der kan sprede sig som ringe i vand gennem generationer.

Bogen er sammensat af filosofiske betragtninger, patientfortællinger og Yaloms egen konfrontation med døden. I bogens forord takker han patienter, kollegaer og sin kone Marilyn, som altid ansporer ham til at skrive bedre. Det har hun formået, han skriver frydefuldt.

Jeg er begejstret. "Som at se på solen" får fem læseheste. Et must for sygeplejersker, obligatorisk læsning for sygeplejestuderende.

Epilog: Hver sommer begrænser jeg familiens Tivoli-udflugt til én, til specielt min søns store ærgrelse. Det er jeg opdraget til, så det er en af de ringe, jeg spreder, én årlig tur. Bogen har sat gang i refleksioner, der gør, at jeg kan forklare ham, hvorfor denne begrænsning er nødvendig:

Yalom læner sig op af Freud. Han mente ikke, at forgængelighed ophæver tingenes værdi. Tværtimod, at muligheden for at nyde er begrænset, gør blot nydelsen mere værdifuld. Som med Tivoli, ligeså med livet.

Af Jorit Tellervo, uddannelseskonsulent, ansat i kursusafdelingen SOSU- Uddannelser Greve

Sundhedsvæsenet kan lære af folkeskolen

Camilla Sløk og Kaspar Villadsen (red.)

Velfærdsledelse - i den selvstyrende velfærdsstat

Hans Reitzels Forlag 2008
272 sider - 298 kr.

Bogen handler om betingelserne for ledelse. Forfatternes udgangspunkt er, at det i højere grad er betingelserne for ledelse, der afgør mulighederne for ledelse, end det er beslutninger, der skaber ledelse. Det drejer sig om de betingelser, der er givet på et strukturelt plan, politisk plan og de betingelser, ledelsen selv skaber.

Beskrivelserne af de forskellige betingelser giver læseren (lederen) en forståelse fra et helt andet perspektiv, et perspektiv, der er langt væk fra deres daglige arbejde. Gennem bogen er der megen fokus på konsekvensen af den daglige italesættelse af velfærdsydelserne og modtagerne af disse ydelser.

Kapitlerne viser, at tilvejebringelse af velfærd træffes på det overordnede politiske niveau. Udformningen og implementeringen diffunderer rundt i forvaltningssystemet sammen med de udførende specialister. Bogen er skrevet som en antologi, og kapitlerne kan læses adskilt, men det overordnede tema om betingelser for ledelse er gennemgående.

Der er bl.a. et illustrativt eksempel fra folkeskolen. Undersøgelsen viser, at relationen mellem skole og hjem er under markant forandring, uden at der er ledelseskapacitet til at håndtere de forventningssammenstød og magtformer, som følger denne udvikling. Undersøgelsen har fokus på betingelserne for samtalen mellem skole og hjem.

Forskeren har fulgt lærernes træning i de vanskelige forældresamtaler, og konklusionen er, at folkeskolen er stærkt præget af en monokontekstuel opfattelse, som betyder, at verden kun kan træde frem, som den ses af lærerne. Forældrene bliver gjort til modstandere. Det sprog, der anvendes under lærernes træning, konstruerer bl.a. en virkelighed omkring den egoistiske mor, den vrede og aggressive samt det uenige forældrepar.

Folkeskolen giver sig selv uhensigtsmæssige betingelser for ledelse. Den konstruerer en virkelighed, som ikke giver skolen gode betingelser.

Mon eksemplet kan overføres til sundhedsvæsenet? Jeg tror, der kan hentes meget læring i denne case. Sproget er på et højt abstraktionsniveau. Det er forskere, der er bag pennen, og deres sprog er stilet til en målgruppe, der er vant til læsning på et teoretisk abstraktionsniveau.

Bogen byder på spændende og anderledes vinkler på de teorier, der er valgt. Anderledes i forhold til hvad man ofte møder i litteraturen om ledelse.

Af Gitte Lindermann, cand.scient.pol. og sygeplejerske, ansat som specialkonsulent i Region Hovedstadens Psykiatri.