Resuméer af international forskning

Længsel efter helbredelse - oplevelser med bevidstløshed under respiratorbehandling

Karlsson V, Forsberg A. Health is yearning - Experiences of being conscious during ventilator treatment in a critical care unit. Intensive and Critical Care Nursing, 2008 2;24 (1):41-50.

Formål: At undersøge oplevelser af at være vågen i forbindelse med respiratorbehandling på intensivafsnit ud fra et patientperspektiv.

Metode: Undersøgelsen fandt sted i Sverige. 10 tidligere intensivpatienter deltog i undersøgelsen. Efter udskrivelsen fra sygehuset blev de interviewet af førsteforfatteren. Interviewene blev optaget på bånd, transskriberet og tilføjet noter om f.eks. intonation og gestikuleren. Det skriftlige materiale blev tematisk analyseret med et fænomenologisk-hermeneutisk udgangspunkt.

Resultater: Informanterne huskede kun delvist deres ophold i respirator. Oplevelserne af at være vågen under respiratorbehandling opdeles i: "erindringer", "mestring af livet på intensivafsnit", "mestring af livet efter udskrivelse fra intensivafsnit" samt "et nyt jeg". Forskellige stadier af længsel beskrives og sammenholdes med den pleje, patienterne ønsker.

Bemærkninger: I takt med udviklingen mod mere vågne patienter under respiratorbehandling forekommer undersøgelsen meget relevant. De mange citater fra patienterne og fire figurer er med til at gøre området forståeligt. Resultaterne fra denne undersøgelse viser både sammenfald med og modsatrettede oplevelser fra patienterne i forhold til andre studier.

Af Helle Svenningsen, klinisk sygeplejespecialist ansat på Anæstesiologisk afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus;

Udskrivelsestræning bevarer egenomsorgskapacitet

Cebeci F, Celik SS. Discharge training and counselling increase self-care ability and reduce postdischarge problems in CABG patients. Journal of Clinical Nursing. 2008;17:412-420.

Formål: At undersøge hvilken effekt udskrivelsestræning og vejledning havde på patienternes egenomsorgskapacitet efter koronar bypassoperation (CABG).

Metode: I denne tyrkiske undersøgelse indgik i alt 109 patienter i alderen 50-69 år, der havde gennemgået elektiv koronar bypassoperation for første gang. 52 patienter i kontrolgruppen modtog almindelig rutinesygepleje, hvorimod 57 patienter modtog individualiseret træning og rådgivning af forskeren. Udskrivningsrådgivning og træning blev påbegyndt ved indlæggelsen og fortsatte under hele indlæggelsesforløbet med mulighed for telefonisk rådgivning efter udskrivelsen. Effekten blev vurderet ved hjælp af spørgeskema om egenomsorg. Data blev opgjort statistisk.

Resultater: Interventionsgruppen havde en signifikant højere egenomsorgsscore fra udskrivelsen og ved to ambulante besøg end kontrolgruppen. Endvidere oplevede interventionspatienterne færre problemer i det postoperative forløb.

Bemærkninger: Undersøgelsen er gennemført i Tyrkiet, sandsynligvis under andre forhold end i det danske sundhedsvæsen, og patienternes indlæggelsestid var da også ca. 15 dage, hvilket er tre gange så lang tid som i Danmark. På trods af dette kan undersøgelsen inspirere til systematisk udskrivelsesrådgivning, konceptet kan overføres til danske forhold, og det anvendte spørgeskema om egenomsorgskapacitet (eller et lignende) vil kunne anvendes som kontrol af sygeplejeinterventionens effekt.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d., Center for Kliniske Retningslinjer - nationalt clearinghouse for sygepleje, Afdeling for Sygeplejevidenskab

Hjælp til at indtage mad og drikke

Martinsen B, Harder I, Biering-Sørensen F (2008.) The meaning of assisted feeding for people living with spinal cord injury: a phenomenological study. J Adv Nurs 62;5 533-540.

Formålet med denne artikel er at beskrive, hvordan personer, som har behov for hjælp til at spise og drikke, oplever dette. 16 personer med høj cervikal rygmarvslæsion blev interviewet. Data blev analyseret fænomenologisk. I denne metode stræber forskerne efter at beskrive et fænomen, her fænomenet "at få hjælp til at spise" (eng. assisted feeding), som det opleves. Resultaterne bliver udlagt i en helhedsforståelse og i temaer, der underbygger helhedsforståelsen.

At få hjælp til at spise og drikke betyder, at en person med rygmarvslæsion, som ikke kan bevæge armene, låner hjælperens krop ved måltiderne. Personerne, som oftest er skadede ved ulykker, indser efterhånden, at de er paralytiske, at livet er anderledes, og at måltiderne for fremtiden vil have et andet mønster end før. Vedkommende accepterer successivt kendsgerningen.

Relationen mellem hjælperen og den rygmarvsskadede ved måltiderne beskrives som et partnerskab, hvor den skadede lægger linjen. Ved måltiderne indgår hjælpemidler, f.eks. sugerør, hagesmæk og speciel kop, hjælpemidler som bruges, for at personen skal bibeholde sin selvrespekt og ikke føle sig ydmyget. Dog, brug af hjælpemidler er en balancegang, ikke for meget, ikke for lidt. Der er ligeledes overvejelser om hjælperens rolle ved middagsselskaber og på arbejdspladsen. Personerne vil ikke betragtes som handicappede, patienter eller klienter. De ønsker at leve et ganske almindeligt liv.

Forfatterne konkluderer, at det at få hjælp til at spise og drikke er et individuelt anliggende, hvor samspillet mellem parterne er afgørende. Artiklen er detaljeret og velskrevet. Den udgør et værdifuldt bidrag til forståelse af grundliggende sygepleje set med modtagerens øjne.

Af Elisabeth Hall, professor emeritus, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet