Sygeplejerskemanglen fordobler antallet af vikarbureauer

Foto: Søren Holm

Mens hjemmeplejen og landets sygehuse skriger på arbejdskraft, så går det godt for vikarbranchen. Så godt, at antallet af private vikarbureauer er fordoblet siden 2006. Tal fra Det Centrale Erhvervsregister viser, at antallet af vikarbureauer, der har aftaler med Dansk Sygeplejeråd, er steget fra 52 bureauer i 2005 til 103 virksomheder medio 2008. I samme periode er de offentlige sygehuses forbrug af sygeplejerskevikarer steget med 26 pct., viser et estimat fra Dansk Sygeplejeråds Analyseafdeling.

Flere eksperter advarer nu mod udviklingen, ligesom der i vikarbureauernes egne rækker er bekymring. Sygeplejerske og direktør for et af Danmarks første sygeplejerskevikarbureauer, Hanne Jensen, mener, at brugen af private sygeplejerskevikarer er gået over gevind.

"I dag er det ikke længere dag til dag-bestillinger, vi modtager, men bestillinger om vikarer til at dække vagter i måneder, halve år og faste stillinger. Det synes jeg er en forkert trend. Vikarerne skal være en buffer til systemet og ikke udfylde vakante stillinger. Men det er svært at stoppe den udvikling," siger direktør Hanne Jensen fra Sygeplejerskernes Vikarbureau (SPVB).

En udvikling, der bl.a. er skubbet kraftigt i gang af manglen på sygeplejersker. Direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, mener, at netop sygeplejerskemanglen er den udløsende faktor for den ekspotentielle vækst blandt vikarbureauerne: "Der er så voldsom vækst blandt de her virksomheder, fordi det simpelthen er en ren guldåre lige for tiden. Det er en illustration af, at det er en rigtig god forretning at drive vikarbureau med sygeplejersker," siger Lars Andersen.

Han bakkes op af Danske Regioners formand, der mener, at de offentlige hospitaler skal undgå at bruge de private vikarer.

"De private vikarbureauer tager sig betalt for administration og gevinst, og den udgift vil vi gerne spare væk. Vores fornemmelse er, at ca. 20-30 pct. af det, regionerne betaler til de private vikarbureauer, går til administration og gevinst, mens aflønningerne af sygeplejerskerne udgør de 70-80 pct. Det er vores bedste bud," siger Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner og Region Midtjylland.

En ond cirkel for sygehusene

Ifølge Dansk Sygeplejeråd mangler sundhedsvæsenet 2.400 sygeplejersker, og direktøren for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fremhæver, at manglen på hænder betyder, at sygehusene er nødt til at betale en højere pris for arbejdskraften.

"Der er ikke kommet flere sygeplejersker, men efterhånden som flere sygeplejersker melder sig til vikarbranchen for at få lidt højere løn, flytter man arbejdskraften over i vikarbureauet i stedet for en ansættelse. Dem, der betaler prisen for det, er sygehusene og sygehusejerne," siger Lars Andersen, der mener, at det stigende forbrug af private vikarer er en ond cirkel.

"Det er en omkostningsspiral, for det er meget dyrere for sygehusene. Sygeplejerskerne, der vælger at arbejde i vikarbureauerne, får selvfølgelig noget mere i løn, men der er også en stor mellemhandleravance til bureauerne. Der er nogen, der scorer kassen på en mangelsituation."

Professor i Human Resource Management på Handelshøjskolen (CBS), Henrik Holt Larsen, advarer også mod udviklingen:

"Det bliver dyrere for det offentlige på tre måder. For det første er de vikarer, de hyrer, dyrere, for de får en højere løn. For det andet skal vikarbureauerne tjene et overskud. Og for det tredje er det dyrere at bruge vikarer end fastansat personale, fordi der er en omkostning til administration.

Det er en stor maskine, der skal bygges op for at administrere et vikarbureau."

Administrationen er ikke nødvendigvis dyrere, fordi den ligger i privat regi, end hvis det offentlige selv står for administrationen i et internt vikarbureau, pointerer Henrik Holt Larsen, men fortsætter:

"Det ligner snart en lavine, hvor det bliver sværere og sværere at se løsningerne. Jeg er dybt bekymret over den udvikling, der er sket."

Vikarer er en billig løsning

Brancheformand for vikarbureauerne og direktør for et af de største danske sundhedsvikarbureauer, Activ Care, Torben Evald, er dog langtfra bekymret for det offentliges udgifter til de private bureauer.

"Det har faktisk været en utrolig billig løsning for det offentlige. Når de private vikarbureauer administrerer vikarydelsen, så gør de det nemlig på en særdeles effektiv måde. Kunderne har fået præcis det, som de har efterspurgt - det vil sige fleksibel arbejdskraft og kapacitetsudjævning, og så betaler de kun for den effektive arbejdstid," siger Torben Evald, der også er næstformand for FASID, Foreningen Af Sygeplejevikarbureauer I Danmark. Han vurderer, at fortjenesten i branchen maksimalt udgør 4 pct. af omsætningen.

Men det tal tror formand for Danske Regioner, Bent Hansen, ikke holder vand.

"Jeg giver ikke meget for branchens egen vurdering af, at gevinsten kun skulle udgøre maksimalt 4 pct. Det passer altså ikke," siger Bent Hansen.

Der er ingen, der kan sige, hvor stor fortjenesten i vikarbranchen reelt er.

Men uanset om gevinsten for at sælge sygeplejerskevikarer til det offentlige sundhedsvæsen udgør 4 pct., som branchen siger, eller meget mere, som Danske Regioner vurderer, så mener sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, Dansk Sundhedsinstitut, DSI, ikke nødvendigvis, at vikarbureauerne er en dyr løsning for det offentlige sundhedsvæsen.

"Hvis vikarerne indkaldes som erstatning for fastansatte fuldtidsstillinger, er det en dyr og dårlig løsning, der er helt uhensigtsmæssig. Men hvis det er personale, der indkaldes med kort varsel i tilfælde af sygdom eller ferie, så er det en fleksibel og god ordning at bruge vikarer. Det handler om at bruge dem fornuftigt. Og der kan det godt være, at de private vikarbureauer er den billigste og bedste løsning," siger han.

Sygehuse leverer selv varen

Jakob Kjellberg mener dog, at det er sygehusejernes, de danske regioners, ansvar at forhandle sig til den bedst mulige pris på vikarer med de private bureauer.

"Det er regionerne, der har ansvaret for indkøb af vikarer, og de må forhandle prisen med leverandørerne," siger han og understreger:

"Det har aldrig været ulovligt at tjene penge. Men det offentlige kan jo lade være med at betale prisen eller selv levere varen. Siemens tjener også penge, hver gang de leverer en scanner til det offentlige sygehus, så jeg kan ikke se noget galt i, at virksomheder tjener penge på at levere en vare til sygehusene, der er efterspurgt."

Meget tyder nu på, at det offentlige vælger "selv at levere varen". I Region Midtjylland vil man halvere forbruget af private vikarer for det kommende budgetår, mens man i Region Hovedstaden satser massivt på at oprette interne vikarbureauer.

"For os handler det om at få dækket de vagter ind, der bliver ledige, når der opstår sygdom eller fravær på arbejdspladsen. Hvis udgifterne til ekstra løn for de ekstra timer, sygeplejerskerne på en afdeling tager, ender med at gå op med de udgifter, vi har haft til vikarbureauerne, så er det fint med mig," siger formand for Danske Regioner, Bent Hansen.