Der er liv i den fiktive patient

På University College Syd i Sønderborg er et valgfrit kursus for sygeplejestuderende på syvende semester et skridt på vejen til større opmærksomhed på det store alkoholforbrug, som tilsyneladende er et uafrysteligt karakteristikum ved den danske befolkning (se boks 1). Det sker ved en uges fordybelse i en fiktiv patient, som drikker ca. to flasker vin dagligt plus en del øl. 

Modelfoto: SørenSvendsen
 

Lisbeths liv og levned

Lisbeth er 46 år, hun blev skilt i 2005 og har to børn på 12 og 16 år. Hun ryger 20 cigaretter om dagen og er p.t. langtidssygemeldt pga. nakke-ryg-problemer. Lisbeths mor lever og bor i samme by som Lisbeth, faderen er død af cancer for otte år siden.

Lisbeth har ikke mange veninder, men ser dog en barndomsveninde, Lone, som også er skilt. Økonomisk er Lisbeth trængt. Det sociale liv, hun havde med eksmanden i den lokale dartklub, er erstattet af vin og øl efter arbejdstid, eller når Lisbeth ikke kan falde i søvn.

De to billeder af Lisbeth, der følger med sygehistorien, viser en smilende kvinde med lyst, farvet hår, et tomt glas foran sig i festligt lag og siddende i en brun læderstol i hjemmet med skænken med nips og familiebilleder i baggrunden.

Lisbeth ser brugt ud, og det er hun også. Som ugen skrider frem, bliver Lisbeth mere og mere levende for de studerende, og da jeg på tredjedagen er på besøg hos hold september 05 A og B, taler de om Lisbeth, som om de har kendt hende længe. Metoden hedder storyline og er tidligere beskrevet af underviseren på holdet, Eva Hoffmann (3).

Det er det tredje kursusforløb om alkoholafhængighed, Eva Hoffmann gennemfører, og de studerende har generelt været meget tilfredse og positivt stemt over for kurset.

Mandag morgen begyndte undervisningen med, at de sygeplejestuderende verbaliserede deres fordomme ved at skrive videre på en række udsagn med teksten: "Alkoholikeren kan, alkoholikeren er, alkoholikeren skal, alkoholikeren vil."

Udsagnene blev lagt i en blomstret stofpose, og holdningerne diskuteret hen over formiddagen. Udsagnene lød f.eks.:

• Alkoholikeren kan være ens nabo og være alt fra husmor til håndværker
• Alkoholikeren kan være vanskelig at hjælpe
• Alkoholikeren kan ikke tage vare på sig selv eller sine omgivelser
• Alkoholikeren skal lære at tage ansvar for livet igen
• Alkoholikeren vil ødelægge hverdagen for sig selv og sine nærmeste
• Alkoholikeren skal ikke drikke på sygehuset
• Alkoholikeren skal tage sig sammen og lade være med at drikke
• Alkoholikeren vil ofte bryde sit løfte
• Alkoholikeren er et menneske med mange problemer og har derfor valgt at drikke sin sorg væk.

Fra fordomme til fremlæggelser

Efter at disse fordomme og forudsigelser er blevet vendt og drejet, er der fyldt på med oplæg om forklaringer på Lisbeths alkoholafhængighed og fysiske, psykiske og sociale konsekvenser af afhængigheden. Tirsdag har de studerende arbejdet i seks grupper med hver sin specifikke opgave, og onsdag, da jeg sidder på skolebænken, er det fremlæggelsesdag.

Gruppe 6 har været på gaden og i et supermarked med to store poser tomme flasker for at opsamle reaktioner på misbrugeradfærd. Den unge mand hos bageren ville eller kunne ikke have øjenkontakt med gruppen, og om årsagen svarede han direkte adspurgt: "Vi har mange alkoholikere, som kommer her og køber morgenbrød."

Gruppe 5 har taget sig af de sociale følger af alkoholmisbrug og har skrevet et brev fra Lisbeths børn, Line på 16 år og Christian på 12 år, til deres mor. Børnene er kommet hjem til et tomt køleskab efter en weekend hos deres far, Lisbeth har forsøgt at rydde op, for hun har benyttet lejligheden til at tage sig en ordentlig druktur, mens børnene var væk.

Brevene er fri fantasi, men meget rørende bud på, hvad det gør ved unge mennesker at se en mor i opløsning. "Mor, vi spiller aldrig spil mere ..." skriver den 12-årige.

En studerende fra gruppen har på egen krop oplevet opvæksten i en alkoholafhængig familie. "Senere finder man ud af, at man har haft en beskytterrolle. Som 12-årig lavede jeg mad derhjemme, og når vi havde alkohol på værelset for at prøve at drikke, kom min far op og drak det," fortæller hun.

Næste gruppe har konstrueret en konfronterende samtale mellem Lisbeth og hendes veninde Lone, hvor Lone har besluttet at lufte sin mistanke om Lisbeths alkoholmisbrug.

Dialogen, der er skrevet ned i farvede talebobler, slutter med, at Lone prøver at overtale Lisbeth til, at de følges ad til et behandlingscenter, hvor Lisbeth kan få hjælp. Det lover hun. Bagefter diskuterer klassen, om det er sandsynligt, at Lisbeth vil stå ved sit løfte, eller om hun vil finde på en undskyldning.

"Man har jo børnene, så man må bare ta' sig sammen," mener en studerende. Det fører til en dialog om forsvarsmekanismer og motivation i klassen.

Gruppe 3 skriver en fiktiv dagbog for Lisbeth. Her legaliserer hun sit alkoholforbrug, fortrænger problemet og er samtidig bange for at blive afsløret.

Underviseren kommer med et indspark om at undgå ikke-mål, hvis man vil hjælpe Lisbeth. Find positive mål, brug drømmene om det gode liv og spørg Lisbeth: "Hvad vil du gerne?" råder hun.

Målene må gerne være fremadrettede og uden løftede pegefingre.

"Jeg vil gerne være ædru til min søns konfirmation," er f.eks. mere motiverende og mere konkret end "jeg må ikke drikke i løbet af ugen."

Gruppe 2 har set på de følger af alkoholmisbrug, som Lisbeth helt konkret lider af eller kan komme til at lide af. Det er ikke småting, stort set hele kroppen vil over tid blive påvirket, og når hver 9. kvinde i Danmark får brystkræft, kan det hænge sammen med danske kvinders drikkemønster, som i stadigt større grad ligner mændenes.

Gruppe 1 beder alle tilhørere om at komme op til deres planche, hvor Lisbeth er afbildet i en let forvrænget udgave. Vi skal lugte til hende. Hun har spildt rødvin ud over sit tøj, og selv om hun prøver at se nogenlunde pæn ud for børnenes skyld, lykkes det ikke helt. Håret er lidt fedtet, og blusen lugter skarpt af vin. Sanseoplevelsen fører til en diskussion om Lisbeths udseende generelt.

Alle grupper er i oplægget blevet bedt om at komme med faglige begrundelser for indholdet i deres fremlæggelse, hvilket er nemmere for nogle end for andre. Som hjælp foreligger der en pensumliste og forslag til supplerende litteratur. Men hensigten med storyline-metoden, som er at give de sygeplejestuderende mulighed for at samarbejde, stille kritiske spørgsmål og blive visuelle og kreative, synes at være lykkedes.

Efter fremlæggelserne er det underviserens tur.

Det går ned ad bakke

"Lisbeth er blevet indlagt," fortæller hun, så jeg næsten tror, det er sandt.

"Line fandt hende på badeværelsegulvet, hvor hun var faldet i nat. Line ringede efter sin far, som kom og fik Lisbeth indlagt. Det viste sig, at hun havde brækket hoften."

Det fører til en samtale med klassen om de symptomer, Lisbeth har, mens hun venter på operation. Og hvorfor har hun mon brækket hoften?

Alkoholafhængighed kan på sigt give osteoporose; hvor længe er det lige, Lisbeth har drukket?

Og hvad med alkoholdemens, søvnproblemer og leverpåvirkning?

"Lisbeth er klamtsvedende, og hendes puls er 100," fortæller underviseren, "og hun er vant til at drikke mindst to flasker vin om dagen, hvad med abstinenser" Ved I, hvad man observerer, og hvordan man behandler abstinenser?"

Spørgsmålet er en fiks overgang til to timers ekstern undervisning i abstinensbehandling.

Lisbeths rolle som hovedperson slutter

Efter fem dages undervisning og indlevelse i Lisbeths alkoholafhængighed og følgerne for hende selv og familien skal klassen afslutte forløbet ved at skrive et postkort fra Lisbeth til veninden Lone. Postkortet er dateret 11.9.2013, altså fem år frem i tiden, for at de studerende kan reflektere over Lisbeths fremtidsmuligheder og hendes prognose.

På tidligere kurser har kortene hos nogle studerende været blanke, fordi de antog, at Lisbeth var død, men dette hold er mere optimistisk. De studerende har positive tanker om Lisbeths fremtid og mener nok, at hun vil sejre over sin afhængighed.

• "Jeg kunne ikke se konsekvenserne af min adfærd og mine handlinger, før jeg nåede bunden med endnu en indlæggelse. Jeg har nu været tørlagt i et halvt år. Det har ikke været let, og jeg må erkende, at jeg har haft mange tilbagefald."
• "Det har været en lang vej at nå hertil, og du skal vide, at jeg er utrolig taknemmelig for din støtte gennem alle årene. Du var faktisk den, som tidligst konfronterede mig med mit misbrug, og det var det første skridt på vejen for mig."
• "Jeg er glad for, at du sagde noget. I dag er jeg alkoholiker, men jeg drikker ikke mere."
• "Jeg skammer mig over alle de løgne, jeg har fortalt mig selv og alle andre omkring mig."

Forskellige bud på et farvel til Lisbeth, men en afslutning, der trods alt peger fremad. Lisbeth er nu overladt til at have hovedrollen i sit eget fiktive liv.

For de sygeplejestuderende vil ikke-fiktive patienter med alkoholafhængighed eller tegn på et stort alkoholforbrug uden tvivl få den opmærksomhed, de har brug for i fremtiden.

Skaderne opstår over tid. I øvrigt er der ved længerevarende alkoholafhængighed øget risiko for dårlig sårheling, svækket immunforsvar, vitamin- og blodmangel og komplikationer ved operation.

Jette Bagh er fagredaktør på Sygeplejersken-

Yderligere oplysninger om undervisningsforløbet kan fås hos underviser Eva Hoffmann

Litteratur

1. folkesundhed.dk >forebyggelse> Sund hele livet - de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10. Regeringen. September 2002.
2. si-folkesundhed.dk > Ugens tal for folkesundhed 38
3. Hoffmann E. Skab din egen patient. Sygeplejersken 2003;(5):18-21.