Hvad i alverden kan jeg lære på et plejehjem

Artiklens overskrift stammer fra en sygeplejestuderende og lød under den introduktion, som alle sygeplejestuderende deltog i, lige før de skulle i klinik på et plejehjem i Ballerup Kommune. Snart var røsterne høje og intense blandt de studerende, hvor flere havde samme opfattelse. Jeg var lige ved at tabe kaffekoppen af forundring, da det er min opfattelse, at de ældre på plejehjemmene har massive plejebehov inden for stort set alle specialer. Denne og flere andre oplevelser med de sygeplejestuderendes afvisning af ældreplejen gør det nødvendigt at sætte fokus på de studerendes læringsmuligheder på plejehjemmene.

Dette forhold understøttes af undersøgelser af de sygeplejestuderendes interesse i plejen af svækkede gamle mennesker. Undersøgelserne viser, at kun få sygeplejestuderende finder det attraktivt at arbejde steder, hvor ældre mennesker er i overtal (1,2,3,4).

Målet med artiklen er at italesætte ældreomsorgen som et attraktivt læringsmiljø for sygeplejestuderende og at vise uddannede sygeplejersker, at ældreomsorgen er et attraktivt sted at arbejde.

Fokus på læringsmuligheder

Som en konsekvens af mange sygeplejestuderendes manglende interesse for plejehjemsklinik besluttede lederne på plejecentrene og den uddannelsesansvarlige i Ballerup Kommune i juni 2008 at iværksætte et projekt med fokus på de sygeplejestuderendes læringsmuligheder ved at ændre den kliniske uddannelsespraksis (se boks 1).  

Målet er, at omlægningen skal give den kliniske del af sygeplejerskeuddannelsen på plejehjem et kvalitetsløft og åbne de sygeplejestuderendes øjne for det spændende og mangfoldige speciale, som ældreplejen er.

Den enkelte uddannelsessøgende tilknyttes en fast vejleder, som følger den studerendes udvikling tæt igennem hele uddannelsesforløbet. For at optimere læringsmiljøet har vi valgt, at der kun skal være få vejledere, som så til gengæld får stor erfaring i arbejdet med de studerende. Praktisk udmøntes projektet på den måde, at der planlægges individuelle uddannelsesforløb (se boks 2).  

Det er væsentligt, at vejlederne har flere års praktisk erfaring i arbejdet som sygeplejerske og minimum et års erfaring i Ballerup Kommune. Herudover fordres der kontinuerlig udvikling af vejledernes pædagogiske kompetencer.

Da der er så mangfoldige læringsmuligheder inden for vidt forskellige grene af sygeplejen på et plejehjem, tilbydes de sygeplejestuderende mulighed for at komme i punktpraktikker på plejehjemmene i Ballerup Kommune (se boks 3). 

Det vil være den sygeplejestuderende og vejlederen, der ved forventningssamtalen planlægger de enkelte forløb, og dermed hvilke punktpraktikker der skal være i uddannelsesforløbet. Der stilles samtidig øgede krav til den studerende om at deltage i kvalitets- og udviklingsarbejder samt fler- og tværfagligt samarbejde. Læringsmiljøernes omdrejningspunkt er et struktureret, planlagt uddannelsesforløb med fokus på individualitet og mangfoldighed i de sygeplejefaglige aktiviteter funderet i et praksisfællesskab (se boks 4).  

Man kan lære af beboeren
På nuværende tidspunkt er der fire uddannede kliniske vejledere i Ballerup Kommune. De øvrige vejledere har et pædagogisk vejlederkursus af minimum fem dages varighed. Vejlederne samles to gange årligt, hvor der udveksles viden og erfaringer for at styrke den enkelte i vejlederrollen. Vejlederen vil være den gennemgående person, både i uddannelsessamtalerne, vejledningsforløbene og i det praktiske arbejde hos borgerne. Det er ikke ensbetydende med, at de studerende kun skal og kan lære af deres vejledere. Tværtimod er det vigtigt at benytte alle de ressourcepersoner, der er tilknyttet plejeteamet, såvel mono- som flerfagligt. Herudover skal læringspotentialet i relationen mellem borgeren og den sygeplejestuderende ikke glemmes (5,6,7).

For at få de forskellige samarbejdsrelationer i spil planlægges klinikperioderne, så den studerende følger andre personalemedlemmer med speciel viden inden for et område.

Gennemførelsen af den kliniske periode er et forpligtende samarbejde mellem vejlederne og den studerende. Det er væsentligt at fokusere på, at den studerende skal være en del af et team med åbenhed over for den gensidige videns- og erfaringsudveksling, der finder sted i plejeteamet.

Der er planlagt forskellige undervisningstemaer med formel refleksion i uddannelsesforløbet:

• Dilemmaspil
• Fælles refleksioner ud fra sygeplejefortællinger
• Pleje og omsorg for borgeren med demens.

Klinikken planlægges med vejlederen, så der er balance mellem praktiske handlinger, teoretiske overvejelser og valg af læringsmetoder. 

Ugentlige studiesamtaler

Der lægges stor vægt på at afholde ugentlige uddannelsessamtaler mellem den studerende og vejlederen. Med målene, forventningerne og de valgte læringsmetoder for øje tilrettelægger den studerende og vejlederen i fællesskab den kommende uges studier. Ved hjælp af disse samtaler kan vejlederen følge den studerende og får dermed mulighed for at justere den langsigtede planlægning af studierne. Den studerende udarbejder i samarbejde med vejlederen et skriftligt referat af uddannelsessamtalerne. Ud over de ugentlige uddannelsessamtaler har den studerende mulighed for samtaler og vejledning efter behov. Det forventes, at den studerende tager medansvar for samtaler og vejledning og udviser en opsøgende, spørgende og reflekterende adfærd.

Udvælgelse af borgere og planlægning af arbejdstider sker i samarbejde med vejlederen. Udgangspunktet vil være de sygeplejetemaer og målsætninger, den studerende skal opøve professionskompetence i. Den studerende vil være tilknyttet dagpersonalet, men der kan træffes aftale om at deltage i en aften- eller nattevagt.

Mangfoldige læringsmuligheder

Artiklen rejste spørgsmålet "hvad i alverden kan jeg lære på et plejehjem?" Efter gennemgang af projektet: "Ændret klinisk uddannelsespraksis for sygeplejestuderende på plejehjem" vil jeg gerne svare på spørgsmålet. Som sygeplejestuderende i ældreplejen på et plejehjem kan du lære stort set alt inden for pleje og omsorg i et sygeplejefagligt og udviklingsorienteret perspektiv. Der er læringsmuligheder inden for næsten alle specialer. Du kan få opøvet dit kliniske blik, udøve sygepleje, indgå i faglige samarbejdsrelationer med beslægtede professioner, f.eks. fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister m.fl., med andre faggrupper, f.eks. social- og sundhedsassistenter, med pårørende og ikke mindst med den enkelte borger, som trænger til kompetent omsorg og sygepleje fra dig. Der er ingen begrænsninger, hvis du åbner dine øjne og ser muligheden for at gøre en faglig indsats for nogle af vores allersvageste medborgere.

Vivi Abben er ansat som uddannelseskonsulent i Ballerup Kommune.

Litteratur

1. Bergland Å & Lærum H. Hvem vil arbeide med eldre" Vård i Norden (1999). Publ. nr. 53.
2. Fagerberg I. Kan utbildningen stärke sjuksköterskestudenters interesse för arbete i äldrevården. Klinisk sygepleje (1999) nr. 5. 
3. Schrøder M, Larsen C. Studerende svigter ældreområdet. Dansk gerontologisk selskab (2005) nr. 4. 
4. Schrøder M. Den moderne sygeplejerske fravælger ældreomsorgen. En undersøgelse af historiske og samfundsmæssige faktorer der har betydning for sygeplejestuderendes fravalg af omsorg for ældre. Kandidatuddannelsen. Institut for Sygeplejevidenskab. (2002); Aarhus Universitet.
5. Abben V. At være sygeplejestuderende i Ballerup Kommune. 2008. www.ballerup.dk
6. Larsen K. Teori og praksis i sygeplejerskeuddannelsen (1994). Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet. Speciale.
7. Larsen, K. Praktikuddannelsens kendte og miskendte sider. Ph.d.-afhandling, Institut for filosofi, pædagogik og retorik. Det humanistiske fakultet (1999); Københavns Universitet.
8. Roweder MS. Omsorg og magt - om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Informationspjece til personale, der arbejder med mennesker med svær demens. København: Styrelsen for Social Service; 2004.
9. Skau GM. Mellem magt og hjælp. København: Gyldendal; 2001.