Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Ældre, der er vant til at klare sig selv

Grånende demografi. De velhavende kommuner i Nordsjælland har en stor ældrebefolkning at tage vare på. Men det er samtidig ældre med mange ressourcer.

Sygeplejersken 2008 nr. 25, s. 38-39

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

SY-2008-25-38b
Hanne og Ove Krebs bor i Gentofte Kommune. De får hjemmehjælp til rengøring en gang om ugen og personlig bistand til Hanne Krebs syv gange i døgnet. Foto: Søren Svendsen 

På plejehjemmet bliver alle danskere lige. Luksusplejehjem, hvor velhavende ældre kan betale sig til ekstra kvadratmeter, udsøgt mad og mere personale, findes simpelthen ikke i Danmark. I hvert fald ikke der, hvor man umiddelbart skulle tro, at der var størst chance for at finde ét - i landets tre rigeste kommuner, Rudersdal, Hørsholm og Gentofte. Har man rigtig mange penge, kan man arrangere sig privat i eget hjem, men det er en anden historie. (Se artiklen Tanken om privat hjemmesygepleje er ikke fjern).

Fælles for de tre kommuner er, at de har en stor ældrebefolkning. Andelen af borgere over 65 er væsentlig højere end på landsplan, men hvor meget man bruger pr. ældre borger, er der ret stor forskel på. Gentofte Kommune skiller sig ud med betydelig højere udgifter pr. ældre borger end landsgennemsnittet og flere hjemmehjælpsmodtagere.

"Ja, vi har et højt serviceniveau og er en af de meget få kommuner, der kan tilbyde rengøring en gang om ugen," siger pleje- og sundhedschef Vibeke Appelt.

Ventetiden på en plejehjemsplads er omkring to måneder. Når det kan hænge sammen trods lidt færre boliger for ældre end i landet som helhed, skyldes det efter Vibeke Appelts opfattelse ikke mindst det kommunale genoptrænings- og rehabiliteringscenter Tranehaven, som også egen læge og hjemmeplejen kan henvise til. Her forebygges mange plejehjemsanbringelser.

"Vi har en årelang tradition for at hente vores færdigbehandlede borgere hurtigt hjem fra sygehuset til et genoptræningsophold, hvor der både medvirker læger, terapeuter og sygeplejersker," siger hun.

"Og når der ikke længere er træningspotentiale eller motivation, er den borger, der må flytte i plejebolig, meget udredt, også i forhold til demens, så systemet ved, hvad der skal gøres."

Privat rengøring

Ældre borgere i whiskybæltet får de samme sygdomme som andre, men generelt er de måske knap så nedslidte som danskere i socialt dårligere stillede områder. I hvert fald melder alle tre kommuner om meget ressourcestærke ældre. Også økonomisk. Mange er vant til at have rengøringshjælp, og den beholder de, selv når kommunen kommer ind i billedet.

Rudersdal Kommune, lagt sammen af de gamle Birkerød og Søllerød Kommuner, bruger hverken mere eller mindre pr. ældre borger end resten af Danmark. Der er mange plejehjemspladser, ventetiden er to-tre måneder, og rengøringsstandarden er rengøring hver 14. dag. Men der er færre modtagere af hjemmehjælp end i resten af Danmark, hvordan kan det være"

"Mit bud må være, at vores ældre borgere holder sig i gang," siger pleje- og aktivitetschef Lilian Jørgensen.

"Vi har arbejdet målrettet på at forebygge problemer i mange år, men først og fremmest har vi nogle meget aktive borgere. Foreningslivet er bredt, der er mange kulturelle aktiviteter og tilbud om bevægelse og motion. Vores borgere vil gerne røre sig, uddanne sig og holde sig i gang, og vi har eksempler på 90-årige, der underviser andre."

Hørsholm Kommune bruger færre penge pr. ældre borger end gennemsnittet, og plejeboliger er der også færre af. Til gengæld er der rigtig mange ældreboliger, fremhæver ældrechef Louise Høg.

"Men vi står over for at skulle bygge et rigtig stort plejecenter. Vi har oprettet flere plejeboliger i de seneste år, men udvidelsen er allerede slugt. Vi har en voldsom stigning i ældrebefolkningen, og vi har også en voldsom stor tilgang af udenbys borgere."

Udenbys ældre vil på plejehjem i Hørsholm, fordi deres børn bor der, men også fordi serviceniveauet er godt, mener Louise Høg. Hun fremhæver den flade struktur i ældreplejen og de meget tilfredse medarbejdere som forhold, der gør, at kommunen får meget ud af pengene.

"Men så har jeg også et billede af, at vi har borgere, der er meget ressourcestærke og vant til at købe sig til hjælp. Når vi kommer ind i billedet, er det med massiv hjælp, indtil da har de klaret sig selv.

Og når vi kommer ind med personlig pleje og praktisk hjælp, så er det mit indtryk, at den private hushjælp stadig bliver ved med at komme."

SY-2008-25-38c