Mødrene, der ved, hvad de vil

Foto: Søren Svendsen

Klokken er lidt over halv-ni i Svangreambulatoriet på Gentofte Hospital, og de første kvinder med runde maver i forskellige størrelser er dukket op i venteværelset, hvor de sidder sammen med deres bedre halvdele og venter på, at det bliver deres tur.

"Anne kom du med mig, så tager vi lige den blodprøve," siger en jordemoder næsten familiært til en af kvinderne, som rejser sig og følger med.

Svangreambulatoriet er en del af Fødeafdelingen på Gentofte Hospital. Det er placeret lidt under gadeplan, men fremstår alligevel lyst og hyggeligt. De polstrede stole med armlæn er placeret i små grupper omkring borde sammen med et par sofaer. I en reol står masser af læsestof til at fordrive ventetiden med, og en tavle og to borde med opslag og pjecer byder på al ønskelig information til de vordende forældre, som vicechefjordemoder Marianne Tolstrup beskriver som meget vidende og bevidste om deres graviditet og ønsker til fødsel.

"Vi har at gøre med nogle kvinder, der ved, hvad de vil. De vil gerne bestemme og have kontrol over deres liv, også når de skal føde. Vi har måske ikke så mange socialt dårligt stillede som andre steder, men det gør ikke vores arbejde mindre udfordrende. Det kan f.eks. tage lang tid at overbevise en vordende mor om, at en naturlig eller aktivt ledet fødsel er at foretrække frem for kejsersnit, især hvis de har haft en dårlig oplevelse tidligere," siger Marianne Tolstrup.

Fødeafdelingen hjælper mellem 2.000 og 2.200 børn til verden om året, hvoraf hver femte blev forløst ved kejsersnit i 2007, hvilket svarer til landsgennemsnittet.

Kejsersnit på morens ønske

Ifølge Fødselsregisteret 2007 var antallet af kejsersnit på morens ønske 14 pct. på landsplan i 2007, mens Gentofte Hospital var blandt landets topscorere med 21,1 pct. kejsersnit på morens ønske. Ifølge Marianne Tolstrup skyldes det høje tal dog ikke kvindernes behov for at kunne kontrollere det hele, eller at de har en lavere smertetærskel end gennemsnittet.

"Det er primært andengangsfødende, der ønsker kejsersnit, og det skyldes ofte, at de har haft en mere eller mindre traumatisk oplevelse ved en tidligere fødsel. Som jordemødre ved vi godt, at det ofte går hurtigt anden gang, men vi bliver nødt til at tage udgangspunkt i, hvordan kvinderne har det," siger Marianne Tolstrup.

Vicechefjordemoderen anslår, at gennemsnitalderen på førstegangsfødende på afdelingen er omkring de 30, måske en anelse højere end landsgennemsnittet på 29,1 år, og antallet af ældre kvinder er nok en smule højere her end i resten af landet, siger hun.

"Vi har løbende flere kvinder i slut-30'erne og begyndelsen af 40'erne samt nogle ganske få i slut-40'erne tilknyttet afdelingen, og det ser man nok ikke så mange andre steder i landet," siger hun.

Akut ledede fødsler

For at sikre alle den bedst mulige oplevelse på fødegangen er der som på så mange andre fødselsafdelinger masser af tilbud til de gravide. Til at lindre smerter tilbydes der bl.a. vandbade, steriltvandspapler, akupunktur, lattergas og epidural-blokader, og kvinderne kan også vælge mellem en naturlig fødsel (NAF) og en aktivt ledet fødsel (ALF).

"Med de aktivt ledede fødsler tilbyder vi bl.a. kejsersnit efter 10 timer, hvis livmodermunden ikke er fuldt åben. Derved håber vi på, at færre kvinder vil gå herfra med en oplevelse af, at fødslen tog lang tid, og at det var den mest udmattende og frygtelige oplevelse i hele deres liv. Kvinderne aftaler altid fødslens forløb med en jordemoder på forhånd. Vi aftaler en plan og følger den, medmindre det af faglige grunde bliver nødvendigt at ændre den. Synes jordemoderen ved fødslen ikke, at planen er god, går hun med kritikken til den jordemoder, der har lagt planen sammen med kvinden, og aldrig til kvinden selv. Det er vigtigt, at kvinden føler sig tryg og ikke bliver usikker midt i det hele," siger Marianne Tolstrup.

Afdelingen har en fødemodtagelse og svangreafsnit, som tager imod alle kvinder, der er gået i fødsel eller føler smerter eller ubehag under graviditeten. På den måde er selve fødegangen med dens fire fødestuer udelukkende for kvinder i aktiv fødsel.

"Vi ønsker at skabe ro og et ordentligt arbejdsmiljø på fødegangen, så den enkelte jordemoder kan koncentrere sig om den kvinde, hun er tilknyttet gennem hele fødslen, og ikke bliver afbrudt hele tiden."

Opfølgning på fødslen

Personalet gør meget ud af at følge ordentligt op på fødslen over for både den nybagte mor og far. Som udgangspunkt tilbydes alle par enestue de to første overnatninger, og før udskrivelse gennemgår en jordemoder fødselsforløbet med moren, ligesom fædrene opfordres til at være med. Der afholdes også fælles udskrivelsessamtaler for mødre og fædre hver dag kl. 10, hvor emner som hjemkomst, amning og samlivet som ny familie bliver diskuteret.

"Forældrene kan godt have vidt forskellige opfattelser af, hvordan fødslen forløb, og begge opfattelser er lige rigtige. Derfor lægger vi stor vægt på, at både mor og far får mulighed for at snakke oplevelsen igennem. Hvis de efter hjemkomsten synes, at fødslen fylder meget på en lidt dårlig måde, opfordrer vi dem til at kontakte os, så de kan få gennemgået fødslen en gang til," fortæller Marianne Tolstrup, der forleden havde en nybagt far i røret.

"I modsætning til hans kone syntes han, at fødslen havde været meget hård. Det handler om, at de får bearbejdet fødslen, så den bundfælder sig som en positiv oplevelse hos dem, både af hensyn til forældrene og barnet. Tænk hvis man som barn år efter år må lytte til, at mor synes, fødslen var meget hård. Fødsler er hårdt arbejde, men også en stor og lykkelig begivenhed," siger Marianne Tolstrup.

Selvom kvinderne er meget vidende og ønsker kontrol, oplever Marianne Tolstrup og hendes kolleger også, at de i høj grad har tillid til personalets faglighed og lytter til det, de siger.

"Hvor jordemødre for 20 år siden måske blev opfattet som lidt strenge og bedrevidende, efterspørger kvinderne i dag vores professionelle viden," siger hun.