Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Børn i mistrivsel lærer at mestre

Artiklen henvender sig til sundhedsplejersker og beskriver tidlig indsats til tre-seks-årige børn, der ikke er i trivsel. Artiklen er baseret på et konkret projekt i Skive Kommune, og konklusionen er, at Marte Meo-metoden er et velegnet redskab til at hjælpe børn og forældre med problemer.

Sygeplejersken 2008 nr. 5, s. 42-43

Af:

Lone Thorulf Tanderup, sundhedsplejerske

I Skive Kommune er der iværksat et projekt, hvor omdrejningspunktet er tidlig forebyggelse og rådgivning til børn i dagtilbud, dvs. til børn mellem tre og seks år. Projektet er finansieret af satspuljemidler og løber foreløbig indtil 31. marts 2008.

Projektet har Marte Meo som metode, og jeg er projektleder. Jeg har forløb i børnenes hjem og institutioner og underviser personalet i at opdage og håndtere tidlige tegn på mistrivsel hos børn og familier. Et af disse tegn er, at børnenes kontakt til andre børn eller voksne ikke fungerer. De kan være urolige, have mange konflikter og få mange skældud, eller de kan være for stille og isolerede. Begge dele er nedbrydende for børnenes selvværd. Forældrene kan selv henvende sig, men børnene kan også henvises af sundhedsplejersker, pædagoger og andre tværfaglige samarbejdspartnere.

Marte Meo betyder "ved egen kraft" og henviser til de stærke udviklingskræfter, der er i alle mennesker. Metoden mobiliserer disse kræfter. Ud fra små film af barnet i relation med en voksen findes de små klip, hvor barnet guides i at lære de færdigheder, det mangler for at løse sit problem. Den voksnes opgave bliver at gøre mere af noget, den voksne kan i forvejen. Samtidig vises barnets reaktion, når det mødes udviklingsstøttende. Den voksne ser således sig selv som kompetent og barnet som samarbejdende, hvilket er meget motiverende og energigivende i modsætning til det, man ellers oplever, når der er problemer.

Projektet er forankret i Daniel Sterns udviklingsteorier (1) og de nyeste teorier om resiliens og salutogenese (2). Resiliens er de processer, der bevirker, at udviklingen når et tilfredsstillende resultat trods barnets erfaringer med situationer, der indebærer relativt høj risiko for at udvikle problemer eller afvigelser. Salutogenese er viden om det, der gør, at folk bliver eller forbliver sunde i modsætning til patogenese, der handler om det, der gør folk syge. Der er i projektet fokus på relationer og relationernes betydning for udvikling af resiliens. Desuden inddrages løsningsfokuseret psykologi (3) i undervisningen af personalet.

Bogen "Støt mestring - bryd mønstre" af Jytte Birk Sørensen sammenfatter alle disse teorier, og forfatteren slår fast, at den socioemotionelle udvikling sker i relationen med betydningsfulde voksne og bliver determinerende for den kognitive udvikling. Begge dele bliver vigtige for barnets evne til som voksen at træffe sunde valg og dermed for at bryde med en negativ social arv. At mestre eget liv.

Jeg har udviklet teknologien med hensyn til Marte Meo, idet jeg redigerer filmene på computer og fremstiller en dvd til brug for tilbagemeldingen, hvor familien ser det, der lykkes, samtidig med at de får relevant teori om, hvorfor det lykkes, og om, hvorfor det er vigtigt for barnets udvikling. Denne dvd bliver forældrenes ejendom. På dvd'en lægges en tekst, der beskriver det, der lykkes, og familiens arbejdsopgaver i relation til filmklippene: Hvad familien skal gøre mere af til næste gang. Dvd'en indeholder således en del af et træningsprogram, skræddersyet til den enkelte familie.

Projektet er beskrevet detaljeret på Skive Kommunes Sundhedscenters hjemmeside. Her ligger også nyhedsbreve og skriftligt materiale, udarbejdet til brug for projektet.

Lone Thorulf Tanderup er ansat i Skive Kommune.

Litteratur

  1. Birk Sørensen J. Støt mestring - bryd mønstre. Frederikshavn: Dafolo 2007.
  2. Furman B. Børn kan. København: Hans Reitzels forlag; 2005.
  3. Jensen T, Johnsen T. Sundhedsfremme i teori og praksis. Næstved: Philosophia; 2000.