Boganmeldelser

Hvad er en god historie for medierne?

Christian Elmelund-Præstekær og Charlotte Wien

Mediestormens magt

Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service 2007
202 sider.

Hvorfor fokuserer medierne på ældre". Denne forskningsrapport analyserer fem mediestorme på ældreområdet, som udspillede sig i den trykte dagspresse i perioden 2001-2005. Det drejer sig om:

• Kærbosagen
• Den københavnske hjemmepleje
• Ældrechecken
•  Variabel tilbagetrækning og efterløn
• Stregkoder i hjemmeplejen.

Forskningsrapporten belyser med afsæt i medieteori hvordan og hvorfor mediestorme opstår. Analysen er struktureret omkring de fællestræk, der karakteriserer mediestorme, stormens varighed samt et bud på stormens konsekvenser.

Den overordnede konklusion er, at mediestorme er ganske voldsomme, når de suser i medierne, men at de på sigt ikke efterlader sig nogen væltede træer, dvs. at Folketinget ikke lader sig presse til at initiere lovændringer, men overlader sagerne til kommunerne, som bestræber sig på at finde løsninger.

Forskerne forklarer, hvordan de forskellige medier følger en mediestorm. Jyllands-Posten var f.eks. den første avis med kilderne i Kærbosagen, og efterfølgende kom Politiken og Berlingske Tidende med hver deres vinkel på sagen. Alt sammen for at tilkæmpe sig læsernes opmærksomhed.

Hvorfor er ældre mennesker godt mediestof?
Forskerne fremhæver tre grunde, de to spiller på følelserne, og den sidste er hentet fra politisk teori. Vi bliver alle ældre, og vi kender ældre mennesker fra vores omgangskreds, derfor kan vi følelsesmæssigt identificere os med emnet. Den tredje forklaring er, at man kan tale om en velfærdskoalition bestående af de ældre selv, deres pårørende og deres behandlere. Disse mennesker udgør en stor gruppe vælgere og kan derfor udøve et politisk pres med krav om forbedringer på området. (Eller politikerne refererer bevidst denne gruppe i sin retorik for dermed at appellere til deres stemmer.)

Medierne fremstiller to grupper ældre. Ofte fremstilles ældre som svage, misrøgtede og ensomme, da det forstærker modtagernes følelsesmæssige involvering (flere læsere og seere), og polariseringen er stærk, for den anden type er ofte "Duracell-ældre," de aktive, glade, raske og ressourcestærke, som ofte optræder som individer (ikke en sag) i medierne eller er direkte navngivne kilder.

For sygeplejersker er det nyt og indsigtsfuldt at få viden om journalisternes arbejdsmetoder og deres teoretiske fundament. Da sagen om Fælledgården rullede over skærmen, var der vel næppe mange sygeplejersker, som så sagen ud fra en mediefaglig synsvinkel. Rapporten forklarer, i et læsevenligt sprog og med gode henvisninger, hvad der er en god historie for medierne, og hvilke strategier medierne vælger, når en sag popper op. Er man interesseret i, hvad der foregår i journalisternes mødelokaler, kan man starte med at læse denne rapport.

Og så må vi alle huske, at virkeligheden er konstrueret. Både sygeplejerskernes og journalisternes. 

Gitte Lindermann, cand.scient.pol. og sygeplejerske, ansat som specialkonsulent i Region Hovedstaden og ekstern lektor på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Dejlig at lytte til for store og små 

Søs Fenger

Vuggeviser

CMC Entertainment 2007
1 cd - 159 kr.

Det er ikke altid så let at få timet babyens sovetid med sundhedsplejerskens besøg. Få minutter efter at jeg var trådt ind ad døren hos fire måneder gamle Jens og hans mor, brød han ud i høj, overtræt gråd. Ville ikke spise, ikke sove, intet duede. Efter at have forsøgt forskelligt lod Jens' mor sundhedsplejerske være sundhedsplejerske, bøjede sig ind over sit barn og gav sig dæmpet til at synge: "Mester Jakob, mester Jakob." Jens faldt til ro, kunne samle sig om at spise og faldt så i søvn.

Søs Fenger har lavet en cd med gamle danske vuggeviser og børnesange. Det indlagte teksthæfte kan bruges som krykkestok, hvis man, som jeg, har det sådan, at første vers går rigtig godt, men i andet og fremefter bliver teksten knap så flydende.

Musikken og sangen er dejlig at lytte til for store og små, dog vil jeg sidde klar med fjernbetjeningen for at springe det fjerde nummer over. Den ellers så skønne "Elefantens vuggevise" er maltrakteret, så den hverken er til at synge med på eller at holde ud at lytte til.

Bortset fra denne anke er Søs Fengers cd et fint alternativ til "De små synger".

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske,ansat i Furesø Kommune.

Flere fagfolks fælles flotte anstrengelser

Kim Dirckinck-Holmfeld og Lars Heslet

Sansernes Hospital

Arkitektens Forlag 2007
320 sider - 398 kr.

En nytilkommet familie står i Rigshospitalets forhal og studerer to modeller af henholdsvis pavillonhospitalet fra 1910, præget af små enheder, springvand og grønne anlæg og Stærmoses betonhospital fra 1970. De spørger, hvor de kan finde pavillonhospitalet og får at vide, at det er revet ned for at skaffe plads til det nye.

"Ih, det var synd," var mandens kommentar. Ja, det var synd!

"Sansernes hospital" er affødt af flere fagfolks fælles flotte anstrengelser. En arkitekt, en overlæge, en kunstner og en kunstanmelder står bag bogen, som det har været en ren svir at læse. Om at arkitektur med omtanke, kombineret med farve og kunst på hospitaler, øger trivsel for både patienter, deres nærmeste og personalet. Sanserne spiller en meget større rolle for helbredelsen end hidtil antaget, heraf bogens titel.

Bogens ydre årsag er Rigshospitalets 250-års jubilæum. Den belyser påvirkningen mellem arkitektur og lægevidenskab gennem hospitalets lange historie. Fra det æstetiske til det hygiejniske hospital frem mod det nuværende Rigshospital, der beskrives som en teknologisk helbredelsesmaskine, der mangler kvalificerede sanseindtryk. Forfatterne sætter fokus på udviklingen af helsebringende omgivelser inden for sundhedsområdet, og Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og Arkitektforeningen opfordres til at udskrive en arkitektkonkurrence baseret på et nyt paradigme, helbredende arkitektur.

Erfaring med det sanselige hospital har bogens forfattere fra intensivafdelingen på Rigshospitalet, der, takket være støtte fra Ny Carlsbergfondet og et stærkt personligt engagement, blev forvandlet til rum med farver, kunst og specielt komponeret musik. En understregning af afdelingens motto: "Her gør vi os umage". Da Rigshospitalet blev evalueret af en amerikansk kvalitetskommission, opnåede intensivafdelingen den højeste bedømmelse "exemplary excellent" som en af de få i Europa, pga. en atmosfære af ro, samarbejde og et lavt stressniveau.

Bogen beskriver, hvordan smukke og rolige omgivelser bevirker, at syge hurtigere bliver raske. Kunst, farver, blid musik, støjreduktion, varieret lys og samtale med et nærværende personale vækker patientens egne helbredende kræfter. Udover at være en kilde til glæde fører bogen videnskabelige beviser for, at antallet af infektioner daler, indlæggelsestiden afkortes, immunsystemet styrkes, sårheling bedres og smerteklager og personalefrafald mindskes.

Bogen giver inspiration til fremtidens hospital: Sansernes Hospital, der bør placeres i smuk natur uden for byen og bestå af en tværfaglig visitation, der planlægger og gennemfører behandlingen. I rehabiliteringsperioden flyttes patienten ud i afdelinger, hvor de i smukt indrettede, mindre bygninger kan få genoptrænet kroppen. Et godt sammenspil mellem arkitektur, sygepleje- og lægekunst i sanselige omgivelser. Fremtidens sanselige hospital er ikke i modstrid med nye rationaliseringsprocesser som lean. Vores nabolande viser vej med etablering af Rigshospitaler med helbredende arkitektur i både Oslo og Stockholm.

Af Jorit Tellervo, uddannelseskonsulent, ansat i kursusafdelingen SOSU-uddannelser Greve.

Til helvede med helvede

Christian Brisson Bjerre og Tine Schmidt Lorenzen (red.)

På tærsklen til - 10 essays om menneskets møde med døden

Forlaget Alfa 2007
176 sider - 178 kr.

"Selve døden har altid en eller anden grad af hæslighed over sig; men i dens nærhed kan der ofte ske noget smukt." (Citat af Bo Scharff, en af forfatterne i bogen). Mon ikke alle sygeplejersker kan nikke genkendende til citatet?

Vi har måske oplevet dødens hæslighed i form af lugt og smerte, men måske endnu mere en hæslig følelse af magtesløshed, men samtidig ved vi, at der kan være noget smukt over døden, måske i dette at give slip eller i de pårørendes varme afsked. Men hvad er døden egentlig for en størrelse?

Denne bogs formål er at sætte ord på døden for at inspirere til en dybere forståelse af begrebet død. Det gøres ved at se døden i forskellige belysninger: Teologien, livet og kunsten. I det første afsnit om døden i teologien diskuteres især tiden efter døden. Teologen Johannes Nissen ridser smukke billeder op på livet efter døden og taler om håbet, "som rummer et "mere" i forhold til den mangelsituation, der hersker i øjeblikket."

Et par andre teologer diskuterer i deres artikler, om der findes et helvede, "er der to udgange efter døden"" spørger Leif Andersen, og teologen Anders-Christian Jacobsen kalder meget sigende sin artikel "Til Helvede med Helvede." Spændende artikler er der i dette afsnit, selv om jeg savner en teologisk udlægning af begrebet død. I afsnittet om døden i kunsten reflekteres over en række film med døden som tema og over døden i musikken, og der er en gennemgang af døden i Dantes "Den guddommelige Komedie."

Det er alt sammen spændende læsning, men svært at se relevansen til den død vi som sygeplejersker står over for. I afsnittet "Døden i livet" er der for mig at se en yderst relevant artikel "Musikken som livsfortælling," som er hele bogen værd. Musikterapeut Lisbeth Andreassen forstår her med fine eksempler fra sit arbejde med døende at tydeliggøre, hvad musikken kan gøre for døende både fysisk, psykisk, socialt og åndeligt. Vidste du f.eks., at mennesker kan genfinde "livsmusikken," når de skal dø".

Det kan du bl.a. læse om i denne artikel. Bogen er et resultat af et seminar afholdt i august 2006 af foreningen Emmaus Sommer Seminar, der lægger vægt på et samspil mellem teori og praksis i teologien. Det vil sige, at artiklerne er udfærdiget af mange forskellige oplægsholdere, hvilket gør bogen meget ujævn.

Det kan visse steder være svært at finde en fællesnævner ud over ordet død. På den anden side bevirker mangfoldigheden, at man kan læse det, der bekommer én bedst. Og egentlig har døden det vel ligesom livet, der er uendelige variationer over temaet.

Af Rita Nielsen, klinisk sygeplejespecialist, ansat på Diakonissestiftelsens Hospice, Frederiksberg.

Barnet skal føle sig set, hørt og forstået

Bente Lynge

Anerkendende pædagogik - om nærvær i børnehøjde

Dansk Psykologisk Forlag 2007
270 sider - 298 kr.

Bente Lynge har skrevet en særdeles appetitlig og overskuelig bog, som gennem et spændende layout bliver meget læsevenlig. F.eks. beskriver hun, hvorledes man kan hjælpe til med at opbygge et barns ressourcer gennem den kognitive eller den narrative tilgang.

Bogen henvender sig først og fremmest til lærere og pædagoger, forfatteren er selv lærer, psykolog og imago-relationsterapeut. Men også sygeplejersker, sundhedsplejersker og sygeplejelærere kan have udbytte af den både arbejdsmæssigt og privat. Der er et helt kapitel om barnets tidlige udvikling og om den lange tilknytningsproces. Det er krydret med beskrivelse af en kenyansk stammes børneopdragelse.

Marte Meo-metoden, som er en pædagogisk arbejdsmetode til at fremme barnets samspil med den eller de voksne, fremhæves til de situationer, hvor samspillet er svært at få til at fungere. Herefter er der en regulær øvelse lige til at bruge, hvor et barn i en daginstitution er svær at have med at gøre for personalet. Bogen igennem findes der flere anvisninger på, hvad man kan gøre over for samme problem. Der er således mange brugbare øvelser lige til at kopiere.

Nogle af øvelserne går på den voksne over for barnet, mens andre er beregnet til at bruge kolleger imellem.

Forfatteren citerer flere af de gamle, kendte navne som Winnicott, Bowlby, Stern og Antonovsky, men nyere eller i hvert fald for mig ukendte som Honnet og Kohut er også taget med og giver ny læring. For barnet giver anerkendelse og værdsættelse grobund for at lære nyt. Ja, der kan tilmed efter længere tid skabes et flow, hvor barnet er så engageret i en aktivitet, at alt andet synes uden betydning. Den samme følelse kan man som voksen opleve f.eks. ved at læse, løbe eller male. Børn oplever det ofte gennem legen, men grænsen mellem leg og arbejde er svær at sætte, fordi legen rummer lysten til at tilegne sig, bearbejde og kombinere sider af livet, som barnet har mødt. Disse flow-oplevelser fås ved at benytte anerkendende pædagogik.

Eksemplerne på værdsættende samtaler er talrige. Man kan ikke gennemføre disse værdsættende samtaler, uden at barnet føler sig set, hørt og forstået, og det er vigtigt for barnets selvfølelse. Det kan bruges i sundhedsplejerskers sundhedsorienterende samtaler, enten individuelt eller i grupper. Det kan også være en god indgangsvinkel, hvis der er problemer i klassen.

Ved hjemmebesøgene kan den værdsættende samtale også anvendes. Det gode, forældrene gør, kan med fordel forstørres. Derved bliver de svære ting lettere at bære.

Bogen slutter med mange eksempler på små skridt, som kan være en start på anerkendende pædagogik.

En brugbar bog, som man ikke behøver at læse i sammenhæng, men med fordel kan læse de afsnit i, som omhandler den praksis, man står i.

Af Karin Lindberg, sundhedsplejerske, ansat i Fredensborg Kommune. 

Ikke første valg i etikundervisningen

Kai Ingolf Johannesen, Olav Molven, Sidsel Roalkvam, Marie Aakre

Godt - rett - rettferdig - etikk for sykepleiere

Akribe 2007
350 sider - 350 nkr.

Hvis man tager bogens titel bogstaveligt, bliver man skuffet. Der gives ikke ét svar på, hvad der er godt, rigtigt eller retfærdigt. Læserne udfordres i høj grad til at finde egne løsninger.

Målet med bogen er at styrke professionelles evne til at reflektere over etiske spørgsmål, udvikle deres etiske handlingsberedskab og evne til at afsløre aktuelle værdikonflikter i praksis.

Bogen er tænkt som undervisningsbog på bachelorniveau inden for social- og sundhedsområdet. Vejen er lang, før der nås til essensen: Etik for sygeplejersker.

Der bruges mange sider på at beskrive organisering og omstrukturering, og der henvises i mange tilfælde til dilemmaer, hvor det er vanskeligt at finde etikken. Bogen kommer vidt omkring. Fra en relevant og brugbar gennemgang af Norsk Sygepleierforbunds Etiske Retningslinjer, over nogle af FN's mange konventioner til indviklede skemaer. Men mellem de mange ord tages også fat om centrale begreber og gives eksempler på etiske dilemmaer i spændingsfeltet mellem liv og død.

Forfatterne har valgt en gennemgående linje, hvor dilemmaer gøres til genstand for diskussioner, og hvor udsagn erstatter vejledning.

En bog på norsk burde ikke være et problem for bachelorstuderende. Men netop den lille sproglige forskel gør, at det bliver ekstra vigtigt at have rede på eksakte oversættelser og begreber. Diskussionen om, hvorvidt juraen går foran etikken, kan tages med lige stor ihærdighed og ud fra de samme præmisser i Norge og Danmark. Men ordet "rigtigt" kan have flere forskellige betydninger på begge sprog og skal forstås korrekt i den aktuelle situation, for at diskussionen giver mening. En nøje gennemgang af specielle norske forhold, så som etiske retningslinjer for statstjenesten, har sikkert sin berettigelse i en norsk bog, men det er ikke elementer, der gør bogen hverken læsevenlig eller relevant for danske studerende.

De tre forfattere repræsenterer forskellige faglige udgangspunkter: Etikken (Kai Ingolf Johannessen), samfundsfag (Sidsel Roalkvam) og juraen (Olav Molven), mens Marie Aakre ud fra en sygeplejeetisk synsvinkel bidrager med praktiske anvisninger på forholdet mellem ytringsfrihed, anmeldelsespligt og loyalitet. Marie Aakre er kommet ind i bogens tilblivelse på et sent tidspunkt (i redigeringsfasen), og det mærkes tydeligt, at hun ikke har været en del af skrivefasen og diskussionerne undervejs.

Hun har ikke desto mindre formået at sætte relevante begreber på plads og forenkle vanskelige dilemmaer til situationer, der kan løses i sygeplejerskens virkefelt.

Bogen har langt større berettigelse for teoretisk velfunderede sygeplejersker med lang praksiserfaring end for studerende, for hvem det ikke bare er første gang, de stifter bekendtskab med sygeplejeetik, men som også har ingen eller meget få erfaringer at relatere begreberne til.

Bogen vil ikke være mit første valg i etikundervisning for sygeplejestuderende.  

Af Kirsa Ahlebæk, sygeplejerske, MPM, ansat som rektor ved Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole og medlem af Sygeplejeetisk Råd. 

Ord på de usynlige sider af arbejdskulturen

Mehmet Yükesekkaya

Uskrevne regler på det danske arbejdsmarked

People's Press/ArtPeople 2007
136 sider - 149 kr.

Det er ikke o.k. at tage din kollegas madpakke fra køleskabet. Det er intimt. Men dit slik skal du dele med kollegaerne.

Bogen handler om de uskrevne regler på det danske arbejdsmarked. Den primære målgruppe er indvandrere, som har svært ved at forstå de kulturelle koder og uskrevne regler. Danskerne har dog lige så svært ved at forstå, hvorfor det hænder, at deres kollegaer fra andre kulturer snubler i de sociale spilleregler, så der opstår konflikter.

Bogen falder i to dele.

Første del af bogen beskriver kulturen på arbejdsmarkedet. Der henvises til Septemberforliget fra 1899, som regnes for "Arbejdsmarkedsgrundloven", til janteloven og til den danske konsensuskultur. Fokus er de 30 uskrevne regler, som forfatteren meget levende og morsomt beskriver.

Anden del af bogen rummer en præsentation af virksomhedskulturen i Danmark, hvor forfatteren har interviewet lederne på forskellige typer arbejdspladser.

Hvis man ønsker at vide noget om den danske lovgivning, kan man med få klik på computeren finde en kompleks oversigt på www.retsinfo.dk. Det vrimler med love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger. Danmark er lovgivet helt tilbage til Kongeloven i 1665, den ældste lov. Men der findes ingen love og vejledninger, som beskriver de uskrevne regler på arbejdspladsen. Har du tænkt på, at:

• Man ikke skal give hånd eller kysse sine kollegaer, når man møder om morgenen. Bare sige godmorgen til de nærmeste.
• Chefen bærer den samme slags tøj som medarbejderne.
• At alle skal hjælpe med at tømme opvaskemaskinen og lægge papir i printeren. Det er naturligt at hjælpe til.
• Når mødet starter kl. 10.00, er det kl. 10.00 præcist.
• Når chefen siger: Gider du lige... betyder det, jeg forventer, du løser denne opgave...

Dette er et udpluk af de svære situationer på arbejdsmarkedet. Forholdet til ledelsen, kollegaerne og forståelsen for magten og hierarkiet er meget central. Kikser man og træder forkert, har det øjeblikkelige konsekvenser.

Bogen er glimrende skrevet og lærerig for alle. Der er meget stof til eftertanke for danskere, der har kollegaer fra andre lande. Man får ord på de blinde og usynlige sider af arbejdslivet og relationerne. Bogen synliggør de usynlige strukturer, så som magt og sociale koder for den rigtige adfærd.

Bogen illustrerer fint, hvor svært det er at arbejde med kultur, for intet er nedskrevet. Alt ligger i bevidstheden, og derfor kan kulturbegrebet opfattes som noget flyvsk og luftigt, selv om det er benhårdt og konkret. Spørg dem, der har brudt de sociale koder på arbejdspladsen.

Har din kollega fødselsdag, synes jeg, du skal give denne bog som gave.

Af Gitte Lindermann, cand.scient.pol., sygeplejerske, ansat som specialkonsulent i Region Hovedstaden og ekstern lektor på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.