Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Det tager kun fem minutter at afsætte en vagt

Kontant anerkendelse. En sengeafdeling i Aalborg var slidt op af fire langtidssygemeldinger og en opsigelse. Regionens gode aftale om frivilligt ekstraarbejde reddede vagtplanerne og stemningen i afdelingen.

Sygeplejersken 2008 nr. 6, s. 28-29

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

SY-2008-06-29a
Illustration: Nathalie Nystad

I december sidste år stod afdelingssygeplejerske Kathrine Eskildsen med en stribe ubesatte vagter, fordi en sygeplejerske var rejst fra afdelingen - gynækologisk afdeling G2, Aalborg Sygehus.

Ubesatte vagter i juledagene og til nytår kan ellers være lidt af et mareridt for en afdelingssygeplejerske. Men denne gang kostede de kun Kathrine Eskildsen den halve time, hun brugte på vagtplanen for at se, hvad der kunne omlægges, og de fem minutter, det bagefter tog at slå resten af vagterne op. Hun satte en seddel op på opslagstavlen, og inden længe var alle vagter afsat.

Lyder det næsten for usandsynligt? Forklaringen er den aftale, som Dansk Sygeplejeråd og Region Nordjylland har indgået om frivilligt ekstraarbejde. Den er ikke kun beregnet på ventelisteafvikling og lignende projekter, men kan også bruges i situationer med langvarige sygemeldinger og vakancer. Og ekstravagterne bliver rigtig godt betalt.

Sygeplejerske Kamilla Brix Jeppesen tog f.eks. dagvagten nytårsdag, og ved månedens udgang stod der ekstra 4.723 kr. på hendes lønseddel før skat - en timeløn på 524 kr. pr. time. Aftalen er fra sidste forår, men bliver ikke brugt i alle afdelinger. Afdeling G2 har først taget den i brug for nylig, og den har gjort en kæmpeforskel for både medarbejdere og afdelingssygeplejerske.

Kamilla Brix Jeppesen husker udmærket den øvfornemmelse, hun fik, når telefonen ringede på en fridag, og hun kunne se, at det var afdelingens nummer. "Folk var så trætte af det og snakkede meget om alt det ekstraarbejde, vi altid havde. Også fordi man ikke syntes, man fik noget ud af det," siger hun.

Korthuset væltede

Kathrine Eskildsen fik brug for aftalen, da fire fuldtidsansatte sygeplejersker blev langtidssygemeldt i efteråret. Før i tiden kunne hun klare sig med at spørge, om nogen havde mulighed for at tage en ekstra vagt. "Men med fire langtidssyge væltede korthuset," fortæller hun.

"Jeg brugte tit en hel dag på at ringe rundt eller bede dem, der var herinde, om at blive. Det var altid de samme, der sagde ja, og til sidst var de så slidt, at jeg syntes, det nærmede sig rovdrift. Folk måtte tage flere vagter, samtidig med at vi hele tiden kørte med mindste bemanding. Jeg havde efterhånden svært ved at se medarbejderne i øjnene."

Kathrine Eskildsen var nået dertil, at hun måtte overveje at pålægge sine sygeplejersker ekstraarbejde. Det ville hun ikke. Og vikarer har hun aldrig brugt. Så hun gik til oversygeplejerske Lone Vestergaard og fik hendes ja til, at G2 kunne tilslutte sig aftalen om frivilligt ekstraarbejde. Det er frivilligt for sygeplejerskerne, om de vil være med i aftalen, men næsten alle har meldt til. Aftalen er foreløbig indgået for et halvt år, og det har gjort en verden til forskel.

"Det giver en helt anden energi i afdelingen, når folk siger: Det gør jeg gerne!" siger Kathrine Eskildsen. "I stedet for at jeg skal stå med hatten i hånden og tigge og bede. Og den tid, jeg før brugte på vagtplanen, kan jeg nu bruge på ledelse og personalet."

Aftalen gør ikke, at personalet kan klare flere vagter, fysisk, understreger Kathrine Eskildsen. Men de får anerkendelse for, at de bruger en kærkommen fridag på at komme på arbejde.

"Med alt det bøvl, det giver: Man skal have fat i manden, så han kan hente børn osv. Der er mere opbakning derhjemme, hvis man kan se, at der også er en gevinst."

Flerdobbelt løn

Aftalen er dyr, den giver en timeløn på 235 pct. af den normale i dagvagt på hverdage, og procentsatsen stiger aften, nat, weekend og helligdage, helt op til 405 pct. Så Kathrine Eskildsen følger løbende økonomien.

"Jeg prøver selvfølgelig alle andre muligheder først, og det har jeg lagt klart frem for personalet. En forudsætning for aftalen er, at den ikke udhuler vores økonomi, og vi har snakket åbent om, at jeg vil gå ind i det, hvis jeg kan se et mønster i sygefraværet efter ekstravagterne."

Men foreløbig er der ingen alarmsignaler. Sygefraværet er ikke steget, det er snarere gået den anden vej, og aftalen bliver først brugt, når det brænder på. Den sidste måned har den f.eks. slet ikke været i brug.

Oversygeplejerske Lone Vestergaard er også tilfreds:
"Fagligt giver det en bedre kvalitet, end hvis vi skulle hente folk udefra. Vi har ikke brugt vikarer hidtil, men det kunne vi blive nødt til. Og vi vil hellere have vores eget personale."

Men hun betragter aftalen som en midlertidig løsning, indtil personalesituationen er stabiliseret. "For hvis jeg udnytter min normering fuldt ud, har jeg ikke penge til aftalen. Den kan jeg kun tillade mig at bruge, når jeg har vakancer."

Kathrine Eskildsen kan godt anbefale aftalen til andre arbejdspladser i en trængt situation. "Men kun hvis man samtidig arbejder med trivsel og sygefravær. Det er ikke en løsning, man kan bruge blindt." For tiden er aftalen i brug i 25 afsnit rundt om i sygehuset, nogle steder i forbindelse med personalemangel, andre steder bruges den kun til projekter og ekstra behandlinger.

Men fællestillidsrepræsentant Bente Pedersen advarer også om, at aftalen ikke kan stå alene som en løsning på det manglende personale. "Folk vil gerne hjælpe, når de synes, deres indsats bliver honoreret, og de er glade for aftalen, fordi de kan få pengene udbetalt i stedet for at afspadsere. Men nogle steder er man også ved at nå dertil, at de ikke kan mere."

Man havde egentlig troet, at det især ville være deltidsansatte, der tog ekstra vagter, men det er i høj grad de fuldtidsansatte, og der er trods alt grænser for, hvad de kan, tilføjer Bente Pedersen.

"Det er godt, vi har aftalen, men hvis man virkelig mangler mange sygeplejersker, så er der ingen vej uden om at reducere antallet af senge eller behandlinger."