Boganmeldelser

Styrer uden om glorificering af lægen

Kurt Jacobsen og Klaus Larsen

Ve og velfærd - læger, sundhed og samfund gennem 200 år

Forlaget Lindhardt og Ringhof 2007
536 sider - 399 kr.

Lægeforeningen har fejret sit 150-års-jubilæum ved at lade to inspirerende ikkelægelige forfattere skrive en historie, der hverken er medicinsk historie eller organisationshistorie. Det er blevet til en stor historie om respekt og grænseløs beundring, kritik og skarpe angreb, og en historie om udvikling af det danske sundhedsvæsen som en integreret del af den samfundsmæssige udvikling med særlig opmærksomhed på lægevidenskabens betydning for udformningen af den danske velfærdsstat.

September 1857 mødtes en stor håndfuld læger i Korsør. De var professorer, Dannebrogsmænd, konferensråder og på anden vis værdige. De mødtes for at stifte Den almindelige danske Lægeforening. Parallelt med deres møde på Jernbanehotellet kæmpede tre andre læger med et dramatisk udbrud af asiatisk kolera. Hver tiende indbygger i Korsør døde inden udgangen af denne september, men sygdommen spredtes ikke til resten af landet; lægerne på hotellet havde ikke været i kontakt med de syge. Med en begyndelse i 1800-tallets folkemedicin, urter, igler og grødomslag føres læseren gennem det moderne naturvidenskabelige gennembrud med udvikling af bakteriologi, antiseptik, æternarkose og genteknologi. Afviklingen af årtusinders hippokratiske medicin til fordel for et materialistisk syn på krop, sygdom, samfund og sundhed beskrives.

Historien bliver eksemplarisk gennemgået, som eksempel kan nævnes fortællingen om de mange læger, der stod en ømskindet og kræftsyg patient som H.C. Andersen bi i hans stadige overvejelser over bakterier og seksualitet med råd om "sengeleje, klystre, kopsætning og åreladning, "børnepulvere", hostemiksturer, hoffmannsdråber, vineddike, surdej under fødderne, spansk flue på struben, igler på halsen og kloral". Et andet eksempel er fortællingen om syfilis, andre veneriske sygdomme, behandling, manglende behandling og prostitution samt obligatorisk lægetilsyn og straf, der optog avisforsiderne i 1870'erne med genkendelige temaer fra dagens forsider.

Den moderne lægehistorie er også en kvindehistorie, hvor Nielsine Nielsen, skipperdatteren fra Svendborg, blev anerkendt som et nødvendigt onde af lægekolleger, men oplevede sig fuldt accepteret af sygeplejerskerne. Den første sygeplejerske, der omtales, er Ida Johnsen, der beskrives som kompetent i sine observationer, en dygtig sygeplejerske ved Almindeligt Hospital, der selv beskriver sig som den progressive overlæges redskab.

Det er en stor, rigt illustreret fortælling med Finsen, Panum og Krogh som aktører, der behændigt styrer uden om glorificering af lægen som den lysende helt. De store bedrifter flankeres med beretninger om tvangssterilisation af åndssvage i mellemkrigstiden, danske lægers inspiration fra Hitlers Tyskland og Lægeforeningens afvisning af lægebehandling til tyske flygtninge.

Det er også en fortælling om kampen om de syge og om definitionsretten til sundhed og sygdom gennem beskrivelse af den lægelige indsats via velvalgte eksempler; om lægestanden i social opstigning med etablering af sundhedsdepartementer, sundhedskollegier, -kommissioner, og -vedtægter; og ikke mindst med etablering af selskaber, konferencer, tidsskrifter, specialer og djøfisering, en udvikling der ikke er ukendt i sygeplejerskernes egne rækker.

Af Marianne Mahler, cand.phil. i historie, sygeplejerske, MPH. Ansat som sygeplejefaglig konsulent på Ældrekontor Østerbro, København. 

Man kan forberede sig mentalt

Tom Eide og Hilde Eide

Kommunikation i praksis - relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde

Forlaget Klim 2007
303 sider - 299 kr.

Med denne bog i hånden spurgte jeg mig selv, om der er plads til flere bøger om kommunikation. Jeg må indrømme, den er god. Bogen er primært henvendt til socialrådgiver- og pædagoguddannelserne, og alle cases er hentet fra denne verden. Det gør imidlertid ikke noget, idet bogen er vældig struktureret i sin opbygning med øvelser og praktiske eksempler. Det letter læsningen. Alligevel hører bogen dog ikke til i den lette ende.

Det gennemgående budskab er, at når vi kommunikerer med ord og krop, gør vi altid noget ved hinanden, og det noget, vi gør, kan få konsekvenser for vores egen og den andens selvforståelse og handlemuligheder. Det lyder enkelt, men det er det ikke, for der er rigtig mange niveauer at tage hensyn til, og der er ofte mange følelser på spil. Vi sender signaler hele tiden, og vi fortolker dem. Afhængig af signaler og måden, vi fortolker dem på, kan mødet med den anden opleves på meget forskellige måder, som godt, ubehageligt, sårende, irriterende, inspirerende. Vi ved sjældent med sikkerhed, hvad signalerne udtrykker. Det gælder for begge parter i et kommunikationsforhold.

Praktiske kommunikationsfærdigheder i socialt- og sundhedsfagligt arbejde betyder færdigheder i at takle konkrete situationer på en hensigtsmæssig måde, det vil sige hjælpende og støttende, også kaldet professionel kommunikation. Omsorg for andre er en grundlæggende værdi i den professionelle kommunikation, og ligeså er empati. Man kan øge sin evne til empati ved at indstille sig på den anden på forhånd, f.eks. ved at forberede sig praktisk og mentalt på samtalen ved at gennemtænke vanskelige udfordringer, som vil kunne opstå.

Det at indstille sig på forhånd gør det også lettere at være opmærksomt tilstede, hvilket igen er en forudsætning for empati og god, hjælpende samtale. Forudsætningen for at kunne være sig selv i situationen er, at man ikke stiller større krav til sig selv end at kommunikere godt nok og tilpasser sin kommunikation efter, hvem man snakker med. Her er der virkelig noget at lære.

De praktiske færdigheder opnås via forslag til rollespil og øvelser ud fra diverse cases.

Af Inger Jerichau, uddannelsesleder, ansat i Kvalitet og Udvikling, Region Sjælland. 

Alle gør fejl, det mindste, vi kan gøre, er at lære af dem

Solrun Holm og Jan Olav Notevarp

Klinisk legemiddelhåndtering

Fagbokforlaget (N) 2007
246 sider - 349 nkr.

Bøger til skærpelse af klinisk praksis er altid spændende. Denne norske udgivelse beskæftiger sig med netop de problematikker, der hyppigst bringer medicinsk personale på kant med lovgivningen, nemlig i forbindelse med håndteringen af medicin og blodprodukter. Bogen hævder med reference til Allan & Baker 1990, at der i snit sker én fejl pr. patient pr. dag. Forhåbentlig er det blevet bedre, men givet er det, at det kan blive endnu bedre, og vejen frem er uddannelse og omhu samt eliminering af risikomomenter.

Bogen tager udgangspunkt i det generelle, f.eks. de syv r'er: Den rigtige medicin til den rigtige patient i den rigtige dosis og den rigtige form på den rette måde på det rigtige tidspunkt og med den rette information. De hyppigste fejl er forkert dosis, forkert præparat og forkert administration, altså håndteringsfejl, som kan forebygges. Bogen behandler norsk lovgivning og etik på området, herunder patientsikkerhed, professionsudøvelse og ansvarsforhold, som ligger tæt op ad danske forhold. Alle bogens afsnit afsluttes med opgavebokse, hvori læseren kan bearbejde det læste.

Bogen går i dybden med udvalgte kliniske problemstillinger. Afsnit af særlig interesse kunne være interaktioner mellem visse farmaka og f.eks. tobaksrøg, alkohol og cannabis, interaktioner mellem lægemidler og naturmedicin, f.eks. urter, samt om præparater anbefales indtaget til et måltid eller helst inden. Flere afsnit behandler forskellige administrationsformer og giver hensigtsmæssige praktiske tip. Der er et omfattende afsnit om injektioner via venflon, veneport og centrale venekatetre. Afsnittet behandler også emnet for eller imod desinfektion af huden inden injektion, hvilket kun anbefales på sygehuse og til patienter med nedsat immunforsvar. Yderligere gives et praktisk eksempel på fordeling af insulininjektioner.

To emner, jeg ikke har set behandlet så indgående i lignende danske bøger er: Forholdsregler ved cytostatika og håndtering af blodtransfusioner inkl. forholdsregler ved komplikationer til blodtransfusioner. Bogen afslutter med fokus på hyppige fejl og risici, et afsnit, der må vække til eftertanke hos både udøvere, tilrettelæggere og producenter. Det er ikke kun færdigheder, der skal trænes, fejl kan også opstå på baggrund af systemfaktorer, virksomhedskulturer eller stor personaleomsætning. Alle gør fejl, det mindste, vi kan gøre, er at lære af dem.

Bogen henvender sig med god klinisk inspiration til studerende og medicinsk personale, der har ansvar for medicinadministration herunder sygeplejersker. Der er gode faktabokse, overskuelige tabeller og tydelige tegninger samt opgaver og et omfattende referencemateriale.

Af Ole Bjørke, sygeplejelærer ved Den flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden, Sygeplejerskeuddannelsen i Herlev. 

Kedsommelig og utilsigtet komisk

Else Rydahl

Kræft, krokodiller og bevidsthed - en læges syn på sygdom og eksistens med øvelser for krop og sind

Forlaget Hovedland 2007
184 sider - 129 kr.

Forfatteren Else Rydahl, som har beskæftiget sig en del med selvudvikling og alternativ terapi, skriver i sit forord: "Denne bog er først og fremmest skrevet til mennesker med kræft, som har trang til at søge forståelse for disse sygdomme, der strækker sig ud over vestlig viden."

Imidlertid er bogens første 75 sider helliget en detaljeret genfortælling af hændelsesforløbet for fortællerens egen kræftsygdom iblandet ureflekteret tankespind, som f.eks. efter en beskrivelse af biopsiudtagninger: "Jeg følte mig frygtelig ubeskyttet og udsat, og mareridtet bølgede omkring mig. De var søde, personalet, og en sygeplejerske holdt mig i hånden imens. Jeg tror ikke, hun aner, hvor stor en støtte det var." Fortælleren kommer aldrig senere i sin bog i tanke om, at det måske var professionel omsorg, hun der blev udsat for, og derfor snydes læseren for overvejelser om, hvor grænsefladen mellem professionel omsorg og alternativ behandling/terapi egentlig ligger. I kapitlet "Om at danse med det etablerede" leder man forgæves efter en analyse af det etablerede sundhedssystems mangler eller blot en erkendelse af, at de problemer, der beskrives, bunder i lægers manglende kommunikationsevner.

Resten af bogen bruges til at redegøre for lidt om alt, kort fortalt inden for mange forskellige, østligt orienterede filosofiske retninger. Meget af det er indforstået.

På den baggrund fremkommer en udokumenteret, helt privat teori for kategorisering af sygdomme, som må være det centrale budskab, hvis man skal henholde sig til indledningen. Sygdomme kan kategoriseres efter, "hvor alvorlige de er", siges der. Gradbøjning af "alvorlig" i en sygdomsmæssig kontekst kommer der imidlertid aldrig en nærmere diskussion, endsige afklaring, af. Cancer hører, sammen med bl.a. maniodepressiv psykose, til den tredje og dermed alvorligste kategori, som kaldes "De kollektive sygdomme", hedder det. I modsætning til de to første sygdomskategorier ligger sygdomsårsagen her i det kollektive felt og viser noget om civilisationens problemkompleks, hvorfor den ikke (udelukkende) kan tilskrives den sygdomsramte selv, konkluderes der. Fortælleren har selv fundet trøst i denne forklaringsmodel, så fred være med det.

Værre er det, når det, igen uden kildeangivelse, påstås, at det kristne syn på sygdom er: "... at det er en straf fra Gud, fordi man har syndet. Jo større en synd, jo alvorligere en sygdom". Sic!

Et er det faglige indhold, noget andet formen. Med et begrænset ordforråd og manglende flair for sprogets nuancer bliver teksten kedsommelig og visse steder utilsigtet komisk.

I sidste ende er det imidlertid Forlaget Hovedland, der skal klandres for udgivelsen. Forlæggeren bør kraftigt overveje, om udgivelsespolitikken skal give plads til udgivelser, der i den grad forsimpler debatten om komplementær og alternativ medicin (CAM).

Af Bodil Gyllembourg Lissau, cand.med.vet., sygeplejerske på det kommunale rehabiliteringstilbud Strandhøj i Skodsborg, bestyrelsesmedlem i Fagligt selskab til fremme og integration af komplementære terapier i sygeplejen.

Ambitiøs og vellykket

Ulla Fasting & Jørgen Hougaard (red.)

Fysiologi og Anatomi - Det levende menneske

Munksgaard Danmark 2007
549 sider - 748 kr.

Med "Det levende menneske" har de studerende og underviserne på de mellemlange og videregående sundhedsuddannelser fået en helt ny type lærebog inden for disciplinerne anatomi og fysiologi. Det nytænkende er bogens opdeling i fire niveauer. Hvert kapitel indledes med en gul markering, hvor den studerende introduceres til det pågældende organsystem samt præsenteres for de vigtigste begreber og teorier. Herefter følger den blå markering, der viser, at det er grundlæggende fysiologi, hvor organsystemets fysiologi og funktionelle anatomi beskrives systematisk og forklares ved hjælp af illustrationer. Den røde farve skal illustrere, at her arbejdes der mere dybdegående med fysiologien fra det det blå afsnit. Her finder den studerende mere tilbundsgående udredninger omkring de centrale begreber og teorier. Her findes desuden uddybende forklaringer i henhold til organsystemets interaktion med andre organsystemer set i forhold til forskellige tilstande og fysiologiske stresspåvirkninger. Det sorte afsnit kan oftest ikke umiddelbart kædes sammen med de blå eller røde afsnit, men heri anvises bl.a. patofysiologiske eksempler fra klinikken til at fremme forståelsen af den normale fysiologi, og ny forskning og specielle indfaldsvinkler til stoffet bliver fremlagt her.

Denne opdeling i fire niveauer synes således at give underviseren nye muligheder for at undervise på flere niveauer og herunder f.eks. benytte sig af undervisningsdifferentiering, ligesom ikke mindst den studerende her gives ny inspiration til at læse og tilegne sig stoffet på forskellige stadier.

Ud over at gennemgå de klassiske fysiologiske og anatomiske områder indeholder bogen indledningsvis et kapitel omhandlende topografisk anatomi og et kapitel om histologi. Bagerst i bogen findes et anatomisk atlas indeholdende 47 plancher, der giver den studerende gode muligheder for yderligere indlæring og indsigt i menneskets anatomiske forhold. Desuden har kapitlet omhandlende nervesystemet fået en særlig vægtning, for som redaktørerne nævner, synes dette organsystem dels at give de studerende særlige udfordringer, og dels er alle organer i løbende kontakt med nervesystemet.

Sammenfattende synes denne nye bog at være et ambitiøst, men vellykket værk, som fremtræder læsevenligt og indbydende.

Af Sonni Thelmark, cand.scient., ansat som underviser ved CVU Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Odense. 

Det er for ydmygende

Sundhedsstyrelsen 2007

Sundhed og udsatte borgere samt Ønskekortene - dialog om sundhed

Ønskekortene er et spil med 50 billedkort og tre spilleplader i rød, gul og grøn med teksterne "Det vil jeg gerne ændre", "Det kan jeg godt lide", og "Det vil jeg gerne opnå".

Kortene har forskellige motiver, flotte fotos i farver og høj kvalitet. Motiverne spænder vidt, og man associerer til oplevelser, erfaringer eller ideer ud fra billederne. Der er indbydende billeder fra skov og strand, mennesker på gåture, udflugt i kano og familiehygge omkring et middagsbord. Andre billeder virker mindre flatterende, f.eks. skoddede smøger i et askebæger, kroppen af en overvægtig mand iført sorte boksershorts, badevægt og målebånd eller en midaldrende kvinde i en seng med et trist og træt ansigtsudtryk.

Ved et objektivt eftersyn kan de fleste billeder overordnet inddeles i temaer efter KRAM-faktorerne. Ideen er, at spilleren udvælger kort fra spillet og efter eget valg placerer dem på de tre plader. Spilleren er en borger, evt. en gruppe, og spillet skal skabe dialog om sundhed mellem borger og sagsbehandler eller projektmedarbejder. Ud fra de valgte kort findes sundhedstemaer, som borger og medarbejder aftaler handleplaner og definerer mål ud fra. Herefter indgås en samarbejdsaftale. Til dette formål downloades et skema fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside med plads til at tape kort fast, beskrive handlinger, mål og til sidst underskrifter.

Mit forhold til Ønskekortene er meget ambivalent. På plussiden er, at kortene inspirerer og danner grundlag for en god dialog om sundhed. På det sundhedscenter, hvor jeg arbejder, har vi afprøvet spillet, men udeladt handleplanerne.

Vi introducerede kortene for en gruppe borgere, som besøgte centret for at få information om centrets tilbud. Borgerne var med i et kommunalt projekt og havde netop fået tilkendt fleksjob. Spillet medførte en livlig snak rundt om bordet, og mange sundhedstemaer blev diskuteret.

Sundhed og livsstil opleves som noget privat, og det kræver indføling og respekt at tale om det. Det er almindeligt kendt, at rygning er farligt, og anbefalinger om seks-om-dagen, 30 minutters motion eller skær ned på fedt og sukker kendes af de fleste. Alligevel strutter den danske befolkning ikke af sundhed, og den sociale slagside i levealder og sygdom er synlig og veldokumenteret.

Der skal ændres vaner og rutiner. Motivationen skal opstå hos det enkelte menneske, og han har behov for respekt, støtte, anerkendelse og dialog. Spillet kan være et udmærket redskab i den proces.

Men i den sidste del af spillet er jeg stået af. I reglerne står, at spillet skal foregå med respekt for den enkeltes personlige grænser. Hvordan sikres det, når målet er en underskrevet aftale om, hvordan borgeren ændrer livsstil" Sådan bryder jeg mig ikke om at spille. Spil er i min verden noget sjovt, en leg med frivillige deltagere og ikke en metode til at indgå forpligtende aftaler for den ene af parterne. Min 22-årige datters kommentar til spillet var også meget umiddelbar: "Det er da bare for ydmygende."

Jeg håber, at Ønskekortene får en fremtid med reviderede regler, for de er fremragende til dialog i et anerkendende miljø. Min anbefaling lyder: Afskaf samarbejdsaftaler og deltag i spillet, hvad enten du er borger eller medarbejder.

Af Mette Gølnitz, koordinerende sygeplejerske, ansat i SundhedsCentret, Hvidovre Kommune.

Frygt ikke tallene

Lisbeth B. Knudsen

Introduktion til Demografisk Metode - metodeserie for social- og sundhedsvidenskaberne

Bind 1 af 4
Syddansk Universitetsforlag 2007
112 sider - 125 kr.

Bogen handler om demografi, som betyder viden om befolkningsudviklingen. Det er en meget lærerig og vigtig metode inden for folkesundhed. Det handler om statistisk sammensætning og distribution af befolkningen samt forandringer og forskydninger over tid.

Demografiske forhold har betydning for nutidens og fremtidens Danmark. Det gælder både på det sociale, sundhedsmæssige, økonomiske og kulturelle felt. Den aktuelle debat om pensionistårgange og indvandring er demografiske eksempler, som bogen behandler.

Denne bog er den første i en ny serie om metoder inden for social- og sundhedsvidenskaberne. Der er flere metodebøger på vej med spændende emner. Bogen beskriver emner som demografiske mål, mortalitet, fertilitet, migration og aldersstruktur. Der forklares, hvordan de enkelte mål beregnes, og gennem en beskrivelse af den demografiske udvikling bliver det illustreret, hvilken forståelse man kan få ud af at anvende målene.

Der er gode og righoldige figurer samt tal og formler. Men der er ikke grund til at frygte tallene, for de er velbeskrevne og forklarede. Statistik er glimrende til at aflive myter og fordomme, da det beskriver store mængder data. Vi taler om den store årgang af ældre, og kvinder der føder i en sen alder, at middellevetiden i Danmark er alt for lav og så videre. Men prøv at læse lidt statistik. Det er lærerigt at se, hvad der gemmer sig bag begreberne og udregningerne. Ofte fortæller tallene noget andet, end det vi fremstiller i ord. Kvantitative data er et godt fundament for en analyse.

Der er et spændende historisk afsnit om indvandring til Danmark. Det kan anbefales at læse forskernes tal og ord på indvandring frem for kun at høre de politiske toner om emnet. Den daglige debat i medierne afspejler ikke altid argumenterne i de basale principper inden for demografien. For at forstå Danmarks fremtid er det nødvendigt med viden om den konkrete udvikling og årsagerne til den.

En anbefalelsesværdig bog som er et godt supplement til metodelitteraturen. Det er en fagbog med mange informationer, som vil være nye for mange sygeplejersker. Men tøv ikke, sproget er indbydende og nemt at læse. Valg af metode i projektopgaver er andet end overvejelser om interview, spørgeskema eller tekstanalyse. Fagfolk inden for folkesundhed vil sikkert give mig ret.

Jeg glæder mig allerede til de næste bøger i serien.

Af Gitte Lindermann, cand.scient.pol. og sygeplejerske, ansat som specialkonsulent i Region Hovedstaden, og ekstern lektor på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. 

Far er usynlig

Susanna Gerstorff Thidemann

Karl og Emmas mor er blevet rundtosset - om at have en mor med en psykisk sygdom

Socialt Udviklingscenter
SUS 2007
50 sider - bogen kan rekvireres gratis på www.sus.dk (dog skal der betales porto og ekspeditionsgebyr på 25 kr.)

Bogen er til de mindste børn på ca. 3-5 år og handler om at være barn i en familie, hvor et familiemedlem har en psykisk sygdom. En bog for denne aldersgruppe har psykiatriske sygeplejersker manglet, så dejligt at der kom en. Forfatterens ønske har været at skabe forståelse og inspirere til samtaler med børnene om, hvordan det er at have en psykisk sygdom. Dette lykkes delvist.

Bogen kan godt inspirere til samtaler, og den berører flere vigtige emner, men der mangler også vigtige elementer. Forklaringerne på den psykiske sygdom som træthed og rundtosset er ikke gode nok. Illustrationerne, som er flotte akvareltegninger, kunne her have hjulpet, men det gør de ikke.

En beskrivelse af et garnnøgle, der er gået helt i hårdknude, kunne måske bruges til denne aldersgruppe. Fortællinger om andre almindelige reaktioner hos børn i denne situation mangler i bogen. Dette kunne f.eks. være beskrivelser af, hvordan det kan være svært at sove, vrede eller pludselig gråd over en lille ting. Reaktioner, som er genkendelige hos børnene. Bogen kommer ind omkring skyld og bekymring, hvilket er godt.

Der fokuseres meget på besøg hos mor, som bor på et socialpsykiatrisk bosted og på telefonsamtaler med hende.
Men børnenes far, som er der hele tiden og er den, der skal hjælpe dem igennem det hele, er næsten usynlig. Han forsvinder i bogen, og hvis den skal kunne bruges til samtaler med de mindste børn, er den anden forælder afgørende.

Bogen er i A3 format og på 47 sider, hvor halvdelen af siderne er illustrationer udført af Mattie S. Rasmussen. For børn i denne aldersgruppe er tegningerne sammen med den skrevne tekst vigtige, da det er tegningerne, de ofte "læser", når bogen læses op. Tegningerne er flotte, søde og sjove, men ikke egnede til at beskrive følelser og sindstilstande.

Det er alt for svært at aflæse ansigtsudtrykkene, og det gør, at man bliver i tvivl om, hvordan personerne egentlig har det. Det gør det vanskeligt at få en god snak om tegningerne. Udtryksfulde tegninger kunne have trukket bogens brugbarhed op, hvilket de desværre ikke gør.

Af Lene Kirkeby, specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske, nøgleperson for sindslidende med børn, børnegruppeleder, ansat i Lokalpsykiatri Centrum, Århus C.

Veldokumenteret indspark til sygeplejerskeuddannelsen

Herdis Alvsvåg og Oddvar Førland (red.)

Engasjement og læring - fagkritiske perspektiver på sykepleie

Akribe 2007 (N)
354 sider - 375 nkr.

I antologien "Engasjement og læring" behandler flere velkendte norske forskere aktuelle spørgsmål og problemstillinger relateret til sygepleje som fag, uddannelse og fagudøvelse. Bogen indeholder 16 artikler, der er kategoriseret i fem temaer. Første tema omhandler de studerendes motivation og engagement for faget. Et centralt spørgsmål er, hvilke motiver og værdier der er udslagsgivende, når unge i dag vælger sygeplejerskeuddannelsen og en måde at forme sygeplejerskerollen på. Næste tema omhandler en af professionsdidaktikkens klassikere, krydsfeltet mellem uddannelse og arbejde. I bogen fokuseres der på sygeplejens kundskabsformer og på forholdet mellem sygeplejeuddannelsen og den fagudøvelse, som uddannelsen skal kvalificere til. Også tredje tema må siges at være særdeles velkendt. Temaet omhandler sygeplejestuderendes læringsarena med vægt på situeret læring via deltagelse i sygeplejepraksis og på sygeplejelærerens rolle som ressourceperson for den studerendes læreprocesser. I det fjerde tema, om sygeplejerskens læringsarena, sættes der fokus på arbejdspladsens individuelle og kollektive læring, hvis kvalitet er afgørende for bl.a. den nyansatte. Desuden findes et kapitel om sygeplejerskens tilfredshed med sit arbejde. I det afsluttende tema om engagement og disciplinering er omdrejningspunkterne etik, disciplin og magt samt sundhedssektorens dominerende, formålsrationelle logik og de tilstande, fænomener og patientgrupper, som denne logik lader tilbage.

Et kapitel vil jeg berøre lidt nærmere, eftersom det indeholder en ret interessant sammenligning mellem kvindelige sygepleje- og medicinstuderende. Kapitlet er skrevet af sociologen Bente Abrahamsen, og det omhandler en undersøgelse af kvinders motiver for at søge ind i sygeplejefaget på baggrund af en undersøgelse af jobværdier og livsstilspræferencer hos de to grupper studerende. Kapitlet giver et tankevækkende skub til en traditionel forestilling om den omsorgsfulde, kvindelige sygeplejerske, der er mere optaget af andres ve og vel end af egen karriere, over for den ærgerrige og målbevidste kvindelige læge. Således viser Abrahamsens undersøgelse, at et altruistisk motiv om at hjælpe andre er lige udbredt blandt medicin- og sygeplejestuderende. Videre er både sygepleje- og medicinstuderende i høj grad optaget af ydre belønninger relateret til karriere og løn, men de sygeplejestuderende vægter faktisk muligheder for karriereavancement signifikant højere end de medicinstuderende, imens de to grupper samtidig har et lige stærkt ønske om gode indtægtsmuligheder.

Antologiens væsentligste svaghed er behandlingen af temaet om studerendes læringsarena, der slet ikke rummer den tyngde og nyhedsværdi, der ellers ses. Alligevel er "Engasjement og læring" et veldokumenteret indspark til dansk sygepleje og sygeplejerskeuddannelse, og konklusionerne synes i lang udstrækning at kunne overføres til danske forhold.

Af Henrik Vinter Billeschou, sygeplejerske, cand.pæd., ansat som seniorkonsulent i Capgemini, Danmark.  

Kant, Kierkegaard og kærlighed

Birgit Hildershavn Ellingsrud

Nestekjærlighet

Fakbokforlaget (N) 2007
196 sider - 279 nkr.

"Nestekjærlighed" henvender sig til omsorgspersonale, der ønsker at blive klogere på sig selv i forhold til sygeplejen. Det centrale omdrejningspunkt i bogen er næstekærligheden og dens essentielle betydning for at arbejde i omsorgsfeltet.

Det er en lille handy bog, næsten lommeformat, men den omhandler store begreber, der belyses af kendte og betydningsfulde forfattere inden for området. Næstekærligheden bliver primært anskueliggjort ud fra S. Kierkegaards teori om emnet, men også E. Kant bidrager ud fra sine humanitetsformuleringer. Derudover har Birgit Ellingsrud valgt at bruge bibelcitater og bidrag af norske forfattere.

Forfatteren tager udgangspunkt i lignelsen om den barmhjertige samaritaner, der igennem hele bogen benyttes som eksempel i forhold til de teorier og synspunkter, der inddrages. Betragtninger og postulater illustreres gennem praktiske eksempler, der er genkendelige for alle sygeplejersker, og som giver mulighed for at udforske egne holdninger i forhold til det overordnede begreb, næstekærlighed, men også barmhjertighed.

Forfatteren forfægter sit standpunkt, at tro (på Gud) er en grundlæggende forudsætning for udøvelsen af næstekærlighed eksemplarisk gennem hele bogen, men derudover behandles også håb og kærlighed. Forfatteren udfordrer læserens evne til at få øje på, i hvor høj grad disse begreber er en del af vores dagligdag, og hvordan vi lærer at skelne mellem, hvad vi gør, og hvordan vi gør det.

Man behøver ikke at være enig med forfatteren for at få udbytte af bogen, men under alle omstændigheder bliver man udfordret, ja endog tirret, af forfatterens stringente holdninger. Og med forfatternes holdning for øje kan bogen læses med udbytte af alle, der arbejder inden for omsorgsområdet, og som har behov for at blive bevidste om egne og andres forholden sig til medmennesket, til næsten.

Etikken har en central rolle i bogen, ikke etik som retningslinjer for sygeplejepraksis, men som en erkendelse af, at grundlaget for etisk praksis, (det forfatteren benævner subjekt-subjekt-etik,) findes i det enkelte individs selverkendelse og forståelse af sig selv og ved at arbejde med sig selv.

Det er altid spændende at læse originallitteratur, men for mange vil bogen være en eksemplarisk og forholdsvis hurtig og nem måde at stifte bekendtskab med både Kierkegaard og Kant på.

Af Kirsa Ahlebæk, rektor, medlem af Sygeplejeetisk Råd, sygeplejerske, MPM. 

Når mor er fjenden

Deborah Tannen

Skal du ha' det på?

Akademisk Forlag 2007
260 sider - 299 kr.

Kommunikation er en vanskelig ting, ikke mindst mellem mødre og døtre. Kommunikation mellem mødre og døtre kan være fantastisk, men kan også være noget af det mest forfærdelige. Bemærkninger fra døtre eller mødre opfattes væsentligt anderledes, end når samme bemærkninger og kommentarer kommer fra andre mennesker.

Døtre og mødre kan være en udfordring for hinanden. Døtre kritiserer deres mor, ja nogle betragter nærmest deres mor som en fjende. Til trods for at mødre og døtre taler samme sprog, misforstår de ofte hinanden. En del af forklaringen er ifølge forfatteren, at vi spejler os i vores mødre og døtre, og i dette spejlbillede ser vi både de gode ting, som vi er stolte af, og de ting som vi allerhelst vil fortrænge. Derfor er det ikke kun, mens vi er børn og unge, vores mødre har indflydelse på os, og ikke kun mens vores børn er små, at vi søger indflydelse i forhold til vores døtre. Mor-datter-forholdet har indflydelse på vores liv - hele livet.

Med udgangspunkt i egne erfaringer giver forfatteren, som er sociolingvist, ph.d. og professor ved Georgetown University, sit bud på, hvorfor misforståelser mellem mødre og døtre opstår, og hvordan kommunikationen mellem mødre og døtre kan bedres.

Forfatteren balancerer gennem hele bogen mellem en romantisering af mødre og moderskabet og en dæmonisering af samme. Mødre ser deres døtres bedste egenskaber, men kender også deres svagheder. Nogle formår at acceptere svaghederne, mens andre sårer deres døtre, netop fordi de kender dem så godt. På samme måde kender døtre deres mødre, og alle mødre kan såres, fordi det er de færreste, der kan leve op til alle de krav, der stilles til det perfekte moderskab.

Bogen er fyldt med eksempler på, hvor galt det kan gå, og hvorfor der opstår konflikt. En del af disse eksempler er fra forfatterens eget liv, og det er tydeligt, at forfatteren også har skrevet bogen for at blive klogere på sit eget forhold til sin mor.

Bogen gør tydeligt opmærksom på det dilemma, der er i det moderne moderskab, hvor mødre forventes at kunne agere perfekt både i jobmæssige sammenhænge og i forhold til deres familier og i særdeleshed i forhold til moderskabet. Det er forfatterens mål at skrive, så alle kan forstå det, frem for at skrive videnskabelige artikler. Referencerammen er hendes egen mor, som aldrig ville læse en videnskabelig artikel.

Bogen er letlæst, humoristisk og ret personlig. For den læser, som gerne vil opleve forfatteren fra den mere akademiske side, er der henvisninger til artikler på internettet.

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske, cand.pæd. i pædagogisk sociologi, ansat som sundhedskonsulent i Aabenraa Kommune.