Meget mere kemo på afdelingerne

En sygeplejerske på arbejde på en onkologisk afdeling i Sverige" Nej, dog ikke. Eva Olofsson er farmaceut på Umeå Hospitalsapotek, og er her ved at iføre sig beskyttelsesklæder inden hun skal blande kemomedicin.  Foto: Johan Gunseus

I takt med at antallet af kræftpatienter stiger, vokser omfanget af cytostatika, der dagligt passerer sygeplejerskernes hænder, også støt. Faktisk gives der 20 pct. mere kemoterapi end for bare fem år siden. Alligevel er den viden, der findes om bivirkninger for personalet, meget begrænset, fortæller professor Olle Nygren fra Umeå Universitet i Sverige.

"Vi ved ikke, om der er kemo i luften på de onkologiske afdelinger. Men generelt er det mest sandsynligt, at en luftvejsallergi opstår efter påvirkning af noget i den luft, som man indånder," siger professor Olle Nygren fra Umeå Universitet. Foto: Johan Gunseus

"Vi ved, at der ved test er fundet rester af kemo i arbejdsmiljøet på sygehusafdelinger. Men om det stammer fra spild, håndteringen af medicinen eller fra patienternes ekskreter som blod, sved og afføring, ved vi ikke. Vi er stadig ved at udvikle metoder til at undersøge det," siger Olle Nygren, der har forsket i emnet i mere end 10 år.

Der findes mere end 100 forskellige cytostatikapræparater i brug på sygehuse i Skandinavien. Tal fra henholdsvis Region Hovedstadens Apotek og en abejdstilsynsrapport fra Herlev Sygehus peger på, at antallet af kemobehandlinger, der gives årligt, er steget med mere end 20 pct. på bare de seneste fem år.

Så vidt det er den tidligere sygehusapoteker i HS, Vagn Neerup Handlos, bekendt, eksisterer der ingen standarder for, hvor meget cytostatika sundhedspersonalet bør håndtere dagligt.

Vi ved ikke særlig meget

"Vi ved ikke, hvor meget personalet bliver eksponeret ved at arbejde med cytostatika. Men vi ved, at risikoen er så lille, at man ikke kan sætte tal på den i dag," siger Vagn Neerup Handlos, der har foretaget mere end 600 målinger af cytostatika i arbejdsmiljøet på sygehusapotekerne i Danmark.

Selvom eksperternes viden om risici er rimelig lille, opridser en af de førende eksperter på arbejdsmiljø og cytostatika, svenskeren Olle Nygren, et par af de effekter, som man dog har kendskab til i dag.

"Personalet klager over bivirkninger som kløe på huden og hårtab, men vi ved ikke, om kemoterapien er udløsende faktor. En hollandsk undersøgelse har vist, at sygeplejersker, der arbejdede på onkologiske afdelinger, fødte børn, der havde en signifikant lavere fødselsvægt end den gennemsnitlige," fortæller Olle Nygren.

De langsigtede negative konsekvenser ved at arbejde med cytostatika ved man stort set intet om.

"Problemet er, at når en sygeplejerske på en onkologisk afdeling oplever gener som eksem eller allergi på arbejdspladsen, vil hun hurtigt flytte til en anden afdeling. Hvis problemerne stopper der, vil hun måske aldrig rapportere det som en arbejdsskade, og derfor er der ikke nogen dokumentation på området," forklarer Olle Nygren.

En anden grund til, at man ikke har dokumentation, kan også være, at mange effekter først ses længe efter, at man har været udsat for påvirkning. Cytostatika er blevet brugt på de vestlige sygehuse siden midten af 1970'erne, men det kan tage mere end 30 år, før man udvikler en cancer.

"Så er det svært at sige, om denne cancer skyldes arbejdet med cytostatika eller noget helt andet," siger Olle Nygren.

Han understreger, at selv om man i Sverige havde et enkelt eksempel i slutningen af 90'erne, hvor en sygeplejerske fik konstateret arbejdsrelateret cancer pga. af håndteringen af lægemidler (i dette tilfælde cytostatika), ved man intet om, hvorvidt cancer er en risiko ved arbejdet med cytostatika.

Tag sikkerheden alvorligt

Hverken de langsigtede konsekvenser eller metoderne til at undersøge dem er særlig veludbyggede. Derfor mener Olle Nygren, at det er vigtigt, at man tager sikkerhedsinstrukserne alvorligt for personalets skyld. "Kemo er giftigt, så man skal undgå risici for spild og uheld så meget som overhovedet muligt," siger han.

Hvad hjælper et par handsker eller en kittel, hvis man også indånder kemo på afdelingerne?
"Hvis der opstår spild af kemostoffet i form af spray eller damp, så kan det indåndes. Og i den forbindelse er papirmundbind en falsk sikkerhed for personalet. Hvis man vil undgå, at sygeplejersker indånder damp og spraypartikler, så skal man bruge ægte åndedrætsværn med filter og det hele. Men så skræmmer man patienterne," siger Olle Nygren.

Men burde sygeplejerskerne bruge åndedrætsværn på de onkologiske afdelinger?
"Hvis man skal beskytte personalet mod alle de risici, som vi ikke kender til, så skulle sygeplejerskerne være iført fuld beskyttelsesdragt og åndedrætsværn. Men man kan jo ikke arbejde i den mundering, og derfor må man finde et kompromis.

Det vigtigste er at forsøge at identificere de arbejdsopgaver, hvor risikoen for at sprede kemo til luften er størst, og derefter forsøge at minimere den risiko," siger Olle Nygren.