Opringning får hofter på gled

Illustration: Nathalie Nystad

På sofabordet mellem Wegner-møblerne i det gule 70'er-parcelhus syd for København ligger et plastikhjælpemiddel til at tage strømper på, en badebørste med ekstra langt skaft og en tang af den slags, gårdmænd bruger til at fjerne affald.

Alt sammen remedier, som den 71-årige pensionist Grete Faurholdt skal bruge, når hun ugen efter får indopereret sin anden ny hofte.

Det er tre år siden, at Grete Faurholdt fik indopereret sin første nye hofte, og ikke alt gik dengang efter bogen. Hun måtte ligge 10 dage på hospitalet mod normalt fire dage, hun fik et mindre liggesår, kunne ikke tåle morfin og fik problemer med maven, fordi to sygeplejestuderende glemte at tage afføringsmidlet fra hende. Flere måneder efter operationen humpede hun stadig rundt på krykker.

Derfor var det en stor hjælp, at hun to og 10 uger efter operationen blev ringet op af sygeplejerske Britta Hørdam. "Det var skønt at snakke med én, der havde forstand på hofteoperationer. Hun kunne f.eks. give mig råd om, hvordan jeg kunne sove med en pude mellem benene, og hvordan jeg kunne træne. Jeg fik også afstemt mine forventninger til noget realistisk. Jeg har nu en funktionsevne, der er 80-90 pct. af den, jeg havde, før jeg fik slidgigt i hoften," fortæller Grete Faurholdt, som i dag går timelange ture i skoven.

Hun er en af de i alt 320 hoftepatienter, som indgår i den ph.d.-afhandling, sygeplejerske Britta Hørdam netop har offentliggjort.

Den viser, at hoftepatienter, som ringes op af en sygeplejerske to uger og 10 uger efter operationen, bliver langt hurtigere raske og rørige end patienter, der blot tilbydes et obligatorisk besøg i ambulatoriet.

Og projektet stopper ikke her. I efteråret 2007 modtog Britta Hørdam 900.000 kr. af TrygFonden til et postdoktorat, der skal gå videre med at undersøge den samfundsmæssige gevinst ved at tilbyde opfølgende samtaler til hoftepatienter.

Blev i sygerollen

Hvert år får 7.000 danskere indopereret en ny hofte. Men manglende opfølgning og genoptræning betyder, at hovedparten af patienterne ikke får det fulde udbytte af operationen. Mange fortsætter med at bruge rollator, og de bevæger sig lige så lidt som før operationen.

Allerede i 1971, da Britta Hørdam var sygeplejeelev på en operationsafdeling, studsede hun over, at mange patienter blev i sygerollen længe efter, at de havde fået ny hofte. Senere blev hun oversygeplejerske på en ortopædkirurgisk afdeling.

"Dengang lå patienterne i sengen i tre uger. Efter operationen fortsatte mange med at tage samme smertestillende medicin, som før de kom på hospitalet. Andre gik med stokke og rollator længe efter operationen, og jeg stødte på eksempler fra hjemmeplejen, hvor ældre patienter fortsatte med at bruge støttestrømper lang tid efter indgrebet," siger Britta Hørdam, der ofte har undret sig over, at hospitalerne fokuserer så meget på operationsteknikker og så lidt på, hvordan det går patienterne efter operationen.

Aflaster lægen

En af landets førende ortopædkirurger, professor Kjeld Søballe Fra Århus Sygehus, vurderer, at Britta Hørdams forskningsresultater kan give mange ældre hoftepatienter et bedre liv.

"Vi har ikke tidligere undersøgt, hvordan det gik med patienternes daglige funktioner efter operationen. Hvis det er så enkelt, som det fremgår af projektet, kan sundhedsvæsenet spare mange ressourcer, og især de ældre patienter kan få en bedre funktionsevne," siger Kjeld Søballe. Han fortæller, at patienter på Ortopædkirurgisk Afdeling på Århus Sygehus i dag bliver ringet op af en sygeplejerske efter operationen, og det aflaster lægerne.

Flere af landets ortopædkirurgiske afdelinger overvejer nu at indføre samme procedure som i Århus. Også chefsygeplejerske Kirsten Bruun fra Århus Sygehus ser store perspektiver i projektet. "Det vigtige er, at vi nu får en forskningsbaseret viden, der kan bruges i opfølgningen på behandlingen," siger hun.

Lektor Preben Ulrich Pedersen fra Afdeling for Sygeplejevidenskab ved Aarhus Universitet, finder det tankevækkende, at en så relativt beskeden sygeplejefaglig indsats kan give stor menneskelig og samfundsmæssig gevinst. "Det giver tilsyneladende patienterne en tryghed at vide, at de ikke er overladt til sig selv. I Danmark har man ikke haft tradition for at følge op på, hvordan det går hoftepatienter. Der har især været fokus på at forbedre de kirurgiske teknikker," fortæller Preben Ulrich Pedersen, som mener, at principperne kan overføres til andre forløb, f.eks. inden for hjerteområdet.

Selv håber Britta Hørdam, at hendes resultater kan bruges af de kommunale sundhedscentre, der har ansvaret for rehabilitering af bl.a. hoftepatienter. "Patienterne ligger kortere og kortere tid på hospitalet, og alle undersøgelser viser, at de har godt af at komme hjem så hurtigt som muligt. Det er oplagt at bruge sygeplejersken som en nøgleperson, der følger patienterne."