Sygeplejersken
Der er ingen hurtige fix, der kan løse problemerne i psykiatrien
Håndsrækning. Der er brug for mange lange seje træk, hvis man skal skabe bedre forhold for de psykisk syge kriminelle og forhindre, at de bliver til fare for sig selv og deres omgivelser. De følgende fortællinger viser, at der er tale om en kompleks fælles opgave for mange forskellige aktører. Men som det også fremgår af historierne, så findes der efterhånden en udbredt viden om, hvordan vi kan forbedre virkeligheden både for de syge og deres mulige ofre.
Sygeplejersken 2009 nr. 10, s. 26-29
Af:
Marianne Bom, journalist
Illustration: Jenz Koudahl
RETSPRYKIATRIEN RYKKER UD
Hvad stiller man op, når retspsykiatriske patienter, der ikke er indlagt, har brug for hjælp fra personale, som har særlig forstand på at behandle netop den gruppe patienter? Man sørger for at opbygge et system, hvor behandlerne kan komme ud til patienten i såkaldte retspsykiatriske opsøgende team. Sådanne team findes kun få steder, men Danske Regioner ønsker at få penge fra regeringen til at udbrede dem til hele landet.
Sygeplejerske Bo Svendsen har 24 års erfaring i psykiatrien. Han arbejder i et af de få team, som allerede findes. Det er i Region Syddanmark med base i Middelfart. Teamet har fungeret i to år, og selv om der er mange patienter pr. medarbejder - 40-50 - så er det lykkedes at høste gode erfaringer.
"Vi er ikke normeret som et alment psykiatrisk opsøgende team, hvor man typisk har fem til 10 patienter hver, så vi er nødt til at tilrettelægge arbejdet anderledes. Vi kan ikke tage ud til patienterne flere gange om ugen og være der flere timer. Så vi har fokus på, at folk passer deres behandling. Hvis ikke, så kan de blive psykotiske og i værste fald begå en alvorlig kriminel handling," fortæller Bo Svendsen.
Teamet består af tre sekretærer, tre - snart fire - overlæger, tre psykologer og otte sygeplejersker. Der aftales typisk besøg hos patienterne hver 14. dag eller hver måned.
"Men hvis vi hører, at en patient er dårlig, så kan vi skrue op for kontakten," fortæller Bo Svendsen.
Det er afgørende for teamets effektivitet, at de opbygger en god relation til patienterne og har et godt samarbejde med f.eks. de botilbud, hvor patienterne ofte bor, samt med pårørende. For problemer skal helst tages under optræk, fortæller Bo Svendsen.
"Jeg har tidligere arbejdet i over 10 år i distriktspsykiatrien i Odense, hvor vi også havde retspsykiatriske patienter, og jeg kan mærke en forskel. I det retspsykiatriske team er vi i stand til at gribe ind langt tidligere, hvis patienten er ved at ryge ud af behandlingen eller får det dårligt," siger Bo Svendsen.
Han mener, at det er afgørende for kvaliteten af arbejdet, at det retspsykiatriske team koncentrerer sig om én type patienter. Samtidig har teamet viden om og fokus på lovgivningen inden for retspsykiatrien, der faktisk giver bredere adgang til tvangsindlægning end ellers.
"Vi ved, at vi kan indlægge patienten, når han ikke tager sin medicin, og der er fare for ny kriminalitet," fortæller han.
Men ofte når teamet at gribe ind, før tvang bliver nødvendigt. I ca. halvdelen af de tilfælde, hvor tvangsindlæggelse kunne blive aktuel, får personalet alligevel overtalt patienten til behandling.
Det opsøgende team arbejder på hverdage og i dagtimerne akkurat som distriktspsykiatrien, og "åbningstiden" er af og til et kritikpunkt fra pårørende til patienter.
"Heldigvis er det sjældent, der er brug for os på skæve tidspunkter, og der er mulighed for døgnet rundt at ringe til en læge på retspsykiatrisk afdeling, som har mulighed for at indlægge patienten, hvis det er nødvendigt. Men vi har ikke en egentlig døgnbemanding. Det er et åbent spørgsmål, om vi skal have det på et tidspunkt," siger Bo Svendsen.
Efter kun to års drift er det endnu for tidligt at sige, om det retspsykiatriske team i Region Syddanmark medfører, at dømte psykisk syge i regionen undgår at begå ny kriminalitet.