5 faglige minutter: Ledelsens opbakning er nødvendig

Jeg kan godt lide ord og vendinger. Nogle af dem lægger jeg i min sproglige brokkasse på computeren, fordi de har en særlig kvalitet eller mangel på samme. Lige nu er der bl.a. følgende vendinger på lager: "Modviljen var gensidig, urent mel i posen". Og et udtryk fra en faglig artikel, "Ledelsens opbagning er nødvendig". I bussen hentede jeg to sætninger. "Børn og bagage må ikke stå på sæd." Dagen efter havde dette ændret sig radikalt: "Børn og bagage må stå på sæd."

Andre ord og udtryk kan gøre mig ganske forkvalmet. Lige nu er det "synergieffekt", jeg er ved at gå op i limningen over. Det kommer fra alle verdenshjørner og bliver fremsagt, som om vi sidder foran pejsen og hygger os i regnvejr. Jeg ved endnu ikke, hvad det betyder, men der er ingen tvivl om, at det er noget godt og nødvendigt i lighed med uldne underbukser på en skiferie og noget ophøjet som f.eks. en dobbelt regnbue på en junihimmel.

Med synergieffekt er alle spor af depression og finanskrise borte. Wikipedia har et bud: "Synergieffekt betyder samvirket mellem to eller flere tiltag/kræfter, som giver en større effekt end blot summen af de enkelte tiltag/kræfter giver hver for sig." Javel. Når ordet "synergieffekt" er på banen i enhver mulig og umulig sammenhæng, er der aldrig en nærmere forklaring bundet efter det, ingen eksempler på, hvad effekten vil betyde, hvor den optræder, eller hvem den rammer. Bare blind lovprisning. For mig er der ikke meget pejsevarme i udtrykket, jeg har det snarere, som om jeg bliver ramt af en boltpistol, når jeg skal lægge øre til det.

Håber ikke, det går mig, ligesom det gik min svogers forsøgsgris. I grisens elektroniske journal lød det: "Grisen i velbefindende. Aflives med boltpistol."

Jeg synes, sygeplejersker og administratorer skal indføre en sproglig uniformsetikette, for en organisations sprog afslører på godt og ondt organisationens politik. Hvis dialog f.eks. er et vigtigt redskab, noget man går varmt ind for, er det påfaldende, hvis man udelukkende henvender sig til læseren ud fra et afsenderperspektiv. "Vi vil gerne basere samarbejdet på dialog, så hermed informeres I om at ..."

Snyd og bedrag. Men min personlige vendetta og mine sprogsøgende missiler har andre mål end "synergieffekt". I næsten lige så bad standing er "at gøre en forskel" og "opgaveglidning". Ikke at der er noget i vejen med at gøre en forskel, men det synes at være en legitim forklaring på udøvelse af al sygepleje. Mere behøver sygeplejersker ikke at sige. Og det er bare ikke godt nok.

Opgaveglidning stinker af tilfældighed. Man glider i en bananskræl, men opgaver, dem flytter man bevidst. De skal ikke glide fra veluddannet til lidt mindre veluddannet til uuddannet som en smeltende is i hedebølge.

Tidsskriftet Mål og Mæle er et populærvidenskabeligt tidsskrift om sprog og sprogbrug. Hvert år kårer bladet et ord og et udtryk, der har sit præg på det forløbne år. Årets ord blev "Udlændingeservice." Vinderordet er ifølge redaktionen et eksempel på "et bevidst forsøg på at få et fænomen til at fremstå mere attraktivt." Begrundelsen lyder: "Som bekendt er en af serviceorganets kerneydelser opholdstilladelser og frem for alt -afslag." Mistanken lurer. Måske er nogle af sygeplejens modeord også sat i verden for at pynte på virkeligheden eller for at få et fænomen til at lyde mere eksklusivt, end det er. Så hvad med lidt opbagning til den sproglige uniformsetikette".

Ud med luftighederne. Ind med klare meldinger. Cut the crap.

​Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.