Behandling sætter puberteten i stå

Foto: Søren Svendsen

Forældre henvender sig typisk til lægen, fordi deres datter meget tidligt er begyndt at få bryster eller kønsbehåring, uren hud eller pludselig er skudt voldsomt i vejret.

Sundhedsplejersken kan også være en vigtig ressourceperson i opsporingen af pubertas praecox. F.eks. er indskolingsundersøgelsen en oplagt lejlighed til at fange piger i tidlig pubertet.

"Men det kræver, at sundhedsplejersken hiver blusen op og kigger på pigernes krop," siger læge Lise Aksglæde, Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion.

Det er hendes erfaring, at der går nogen tid, før familien opdager, at deres datters krop har ændret sig. De kan ikke rigtig tro på, at det er rigtigt, det de ser.

Ved første besøg på Rigshospitalet bliver pigerne undersøgt klinisk og pubertetsvurderet. Undersøgelsen omfatter desuden en række blodprøver, der skal fortælle, hvordan pigens egen hormonproduktion ser ud, samt røntgen af venstre hånd for at vurdere knoglealder og vækstzoner. Hvis knoglerne er mere modne, end de burde være i forhold til pigens alder, kan det skyldes langvarig hormonpåvirkning fra pigens egen produktion af kønshormoner og være en indikation på, at puberteten er indtrådt eller hastigt nærmer sig.

Alle piger med pubertas praecox bliver hjernescannet for at udelukke, at det kan være en evt. svulst, der har forstyrret pubertetsudviklingen. Det er imidlertid ekstremt sjældent.

Hos nogle piger vil der alene være tale om brystudvikling og hårvækst i skridtet og under armene. Hos andre har hypofysen allerede sat gang i produktionen af de hormoner, LH (luteiniserende hormon) og FSH (follikelstimulerende hormon), som er afgørende for ægløsning og menstruation.

"Pigerne kommer ikke i behandling, medmindre LH og FSH er aktiveret," fortæller Lise Aksglæde.

Lægerne beslutter i samråd med familien, om den tidlige pubertetsudvikling skal bremses. Behandlingen vil i så fald bestå af antihormonel behandling, der hæmmer produktionen af LH og FSH og dermed sætter puberteten i stå. Kønsbehåringen vil fortsat være der, mens brysterne vil mindskes en smule. Og en evt. menstruation vil helt ophøre. Antihormonel behandling påvirker ikke fertiliteten og har kun få og lettere bivirkninger hos en gruppe, som reagerer allergisk mod behandlingen.

Behandlingen ophører igen, når det skønnes, at pigen er klar til at gå i pubertet. Det vil typisk ske, hvis veninderne og de andre piger i klassen er trådt i pubertet.

"Der er ingen tvivl om, at man skal bremse pubertetsudviklingen hos en seksårig pige," siger Lise Aksglæde. "Man kan være mere i tvivl, hvis pigen er otte-ni år. Det afhænger meget af hendes generelle modenhed og af hendes klassekammerater. I dag er det ikke længere ualmindeligt, at piger går i pubertet i niårsalderen.

Der vil altid være tale om en afvejning. Selvom vi gør meget ud af at fortælle pigerne, at de ikke er syge, så skal de trods alt til jævnlig kontrol på hospitalet og have indsprøjtninger hver tredje-fjerde uge.

Omvendt er det ikke særlig sjovt at være den første i klassen, der får menstruation.

Der er en verden til forskel, når pigerne i 3. klasse har fået bryster, mens drengene stadig leger med biler," siger Lise Aksglæde. Det er ikke unormalt, at piger i tidlig pubertet begynder at holde sig for sig selv, fordi de føler sig anderledes og uden for fællesskabet.

"Flere internationale undersøgelser viser, at tidlig pubertetsudvikling øger risikoen for risikoadfærd. Piger, der er tidligt udviklede, begynder oftere at ryge og drikke og ender også oftere med en dårligere uddannelse end piger, der følger den normale pubertetskurve. Pigerne er også i større fare for at blive seksuelt udnyttet og uønsket gravide," fortæller Lise Aksglæde. Hun siger, at det måske bør overvejes at fremskynde skolernes seksualundervisning, så pigernes problemer kan fanges i tide.

Ud over de psykologiske aspekter knytter der sig også flere medicinske problemstillinger til at gå for tidligt i pubertet.

Piger vokser kun i gennemsnit 6-8 cm efter menarchen (den 1. menstruation, red.). Derfor er risikoen ved meget tidlig pubertet, at pigerne bliver mindre i højden som voksne, end de ellers ville være blevet. Og er man i forvejen ikke stor, kan man risikere at blive ekstremt lille. Risikoen for brystkræft er også med i overvejelserne for og mod behandling. Tidlig menarche og sen menopause giver sammenlagt en længere hormonpåvirkning, og det øger risikoen for brystkræft.

Kontaktsygeplejerske

Sygeplejersken er en vigtig figur for de piger, der henvises til behandling for pubertas praecox på Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion.

Pigerne får ved første besøg en kontaktsygeplejerske, som følger dem under hele processen. Sygeplejersken er med ved samtlige undersøgelser, og hver gang de kommer til kontrol, hvilket sker ca. hver tredje måned.

"Det første, der sker, er, at de bliver målt og vejet. Vi vil gerne se deres vækstkurve og helst helt fra nyfødte af, så vi kan vurdere, om de er inde i en vækstspurt, eller om de følger deres hidtidige vækstforløb," fortæller sygeplejerske Louise Nøttrup, der har arbejdet på afdelingen i to år.

Pigerne er ofte generte over, at deres krop er begyndt at udvikle sig. De fleste bryder sig ikke om at blive undersøgt af en mandlig læge. Og da netop denne afdeling har mange mandlige læger ansat, er det tit en sygeplejerskeopgave at foretage den kliniske pubertetsvurdering.

Her måles pigerne efter en såkaldt Tannerskala, hvor brystudvikling og behåring inddeles i i alt 5 stadier. Er pigen i stadie 1, er der hverken bryster eller behåring. Er hun derimod i stadie 5, er der tale om fuldt udvoksede bryster og voksen behåring.

"Vi gør meget ud af at fortælle pigerne, at tidlig pubertet ikke er en sygdom. Når de allerede har fået bryster og hår i skridtet og under armene, skyldes det, at deres hjerne har sendt en forkert sms til kroppen. De har alle sammen mobiltelefon og bruger sms'er i deres dagligdag, så det er en forklaring, de kan forstå og forholde sig til.

Det gør det også nemmere for pigerne at affinde sig med, at de skal igennem en masse undersøgelser, have taget blodprøver og måske i sidste ende skal have en indsprøjtning hver 14. dag eller hver tredje uge," siger Louise Nøttrup.

Indsprøjtningen består af antihormonet procren, som får hypofysen til at "sove" og hindrer udskillelsen af de overordnede kønshormoner, LH og FSH. Derved sættes puberteten på standby. Injektionen gives subkutant hos egen læge hver 28. dag.

Når indsprøjtningen skal gives hos lægen, skyldes det en reel risiko for overfølsomhedsreaktioner i form af rødme, kløe og hævelse. Nogle tager lidt på i vægt.

"Hvis pigerne synes, de får vægtproblemer af medicinen, tilbyder vi dem vejledning ved en diætist her på hospitalet," siger Louise Nøttrup.

"Som hovedregel er både børn og forældre glade for, at den antihormonelle behandling bliver sat i gang. Det kan have store sociale konsekvenser for pigerne at skille sig så meget ud fra kammeraterne. Nogle piger har allerede mistet lidt i højden, fordi de har brugt noget af deres pubertetsspurt. Når puberteten bremses, får de barndommen tilbage og kan bruge barneårene til at vokse i."

Den antihormonelle behandling ophører, når det skønnes, at pigen er moden til at gå i pubertet. Og gerne når de andre piger i klassen har nået pubertetsalderen.

Afdelingen for Vækst og Reproduktion slipper først kontakten med pigerne, når deres eget hormonsystem virker normalt igen, og de har fået den første menstruation.