Sundhedsplejersker vejleder nybagte forældre om alkohol

Hvis far eller mor drikker for meget, kan børnene reagere med fysiske symptomer som hovedpine, ondt i maven, forkølelser og psykiske følger som skyld, skam og tristhed. Ofte tror børn, at de selv er årsag til forældrenes alkoholmisbrug, og de bruger meget energi på at se efter tegn på eller forhindre begyndende drikkeri. Det skønnes, at ca. 60.000 børn vokser op i familier med alkoholproblemer, og vi ved, at disse børn er i særlig risiko for selv at udvikle misbrug og få psykosociale lidelser.

Som en del af "Sund By Netværket" anbefaler Sundhedsstyrelsen, at sundhedsplejersker spørger ind til forældrenes alkoholforbrug ved første besøg i familien (2), og i Halsnæs' sundhedstjeneste har vi besluttet at følge denne anbefaling og sætte fokus på alkoholforbruget i de familier, vi besøger.

Fædrene en vigtig målgruppe

Formålet med, at vi som sundhedsplejersker går aktivt ind i dette arbejde, er at få udbredt Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring alkohol, og samtidig håber vi, ved at sætte ord på familiens forbrug af alkohol, at forældrene aktivt tager stilling til deres alkoholforbrug og derved bliver opmærksomme på det ansvar, de har for deres barn.

Målet er også, at forældrene oplever, at de kan bruge sundhedsplejersken, hvis der er eller opstår et misbrugsproblem. Vi kan hjælpe med at vurdere familiens situation, og da vi ofte også har kontakt med de evt. større søskende gennem skolearbejdet, har vi mulighed for at se familien som en helhed. Ved behov kan vi henvise til hjælpemuligheder i lokalområdet.

Gennem en målrettet indsats har vi mulighed for at følge op på jordemoderens og praktiserende læges spørgsmål til den vordende mor gennem graviditeten, men vi spørger også den nybagte far, der i de allerfleste tilfælde er hjemme under det første besøg. Fædrene er vigtige at få i tale, fordi vi ved, at blandt de 14 pct. af borgerne i Halsnæs Kommune (og i Danmark generelt), der overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser, udgør mændene den største del (3).

Vi håber, at vores faglige interesse for familiernes alkoholvaner kan give en naturlig snak omkring forbruget af alkohol, ligesom når vi beskæftiger os med allergi eller rygning i familierne.

Spørge-/svare-guide

Alkoholvaner er ofte et tabubelagt emne, så de pædagogiske overvejelser har været vigtige for os. Vi forestillede os, at nogle forældre kunne føle, at det var et meget personligt spørgsmål, måske netop fordi det bliver stillet i familiens eget hjem. Vi ville gerne have et kvalificeret svar til forældrene, hvis de følte, at vi overskred deres grænser. Samtidig var vi enige om, at det ville være trygt for os at have et fyldestgørende svar parat.

Vi ved, at det er vigtigt, hvilke ord der bliver brugt. Vi udarbejdede derfor en spørge-/svare-guide for at være forberedt ved besøgene, og vi er bevidste om ikke at spørge til brug eller misbrug, men at spørge til forbrug, der er et mere neutralt og naturligt ord. Hvis forældrene undrer sig over, at vi spørger til deres alkoholforbrug, lægger vi i svaret vægt på barnets trivsel.

Vi har nu arbejdet med indsatsområdet et halvt års tid, og til vores overraskelse har det vist sig, at ingen af forældrene har reageret negativt på spørgsmålet til alkoholforbrug. Flere har udtalt, at det ikke undrer dem at blive stillet spørgsmålet. Faktisk har det indimellem, som håbet, givet anledning til en konstruktiv snak om alkoholvaner. Tabuiseringen lå mest i os selv. Samtidig har vores målrettede fokusering på familiernes alkoholforbrug medført en positiv sideeffekt i form af, at vi er blevet meget mere bevidste om at spørge ind til alkoholvaner hos skolebørnene. Vi kan derfor kun opfordre andre sundhedsplejersker til at beskæftige sig aktivt med både forældres og børns alkoholvaner.

Litteratur 

1. Sund By Netværket. 15 skridt til god forebyggelse af alkoholproblemer - den gode kommunale model (miniudgave). 2008.

2. Sundhedsprofil Halsnæs Kommune 2008.