Obamas fjender gør klar til det store slag

Præsident Barack Obama er bl.a. blevet kaldt marxist og nazist pga. sit forslag om, at alle amerikanere skal være omfattet af en sundhedsforsikring. Tusindvis af amerikanere gik i protest-march mod Obamas sundhedsreform i Washington DC den 12. september. Marchen var organiseret af en højrefløjs-gruppe, Tea Party Patriots. Foto: AFP / Michael Reynolds 

Præsident Barack Obama følte garanteret et sug i mellemgulvet, da han vågnede om morgenen tirsdag den 13. oktober. For det var skæbnedagen for hans ambitiøse plan om, at alle amerikanere skal have en sundhedsforsikring. Dagen, hvor Senatets magtfulde finanskomité skulle stemme om, hvorvidt der skulle gives grønt lys for lovgivningsprocessen om en sundhedsreform i Senatet og Repræsentanternes Hus.

Forslaget blev vedtaget med 14 stemmer mod ni. Sensationelt stemte én republikaner for, men hun understregede, at det ikke var sikkert, hun ville stemme for ved senere behandlinger af lovforslaget. Vedtagelsen betyder nemlig ikke, at Obamas sundhedsreform er en given ting. Der venter en lang og trang vej i det politiske system, og der er flere konkurrerende lovforslag og masser af modstand, også blandt medlemmer af præsidentens eget parti, demokraterne.

Præsident Obama har sat hele sin prestige ind på at rette op på et sundhedssystem, der ikke alene er i dyb krise på grund af fejl, mangler, ineffektivitet og grådige forsikringsselskaber, men også er verdens dyreste. Og så omfatter det ikke engang de omkring 48 mio. amerikanere, der ikke har en sundhedsforsikring og derfor lever i evig frygt for sygdom.

En enlig mor til to drenge, der arbejder på en lokal radiostation i North Dakota - hvor der er masser af sne - fortæller således til Sygeplejersken, at hun har måttet forbyde sine drenge at stå på ski som alle de andre børn, fordi de ingen sygeforsikring har. Hun kan ikke risikere et brækket ben.

Præsidenten ønsker, at en sundhedsforsikring skal omfatte alle amerikanere - en af de ting, der vækker størst modstand. Han siger, at reformen ikke vil koste skatteyderne en cent, da den skal finansieres bl.a. ved at stoppe væksten i sundhedsudgifterne, øge konkurrencen blandt forsikringsselskaberne, sætte ind mod spild, snyd og bedrageri i det eksisterende system og indføre en skat på de meget dyre, private forsikringer, de såkaldte "Cadillac-forsikringer".

"Socialisme ad bagvejen"

Siden Obama fremsatte sit forslag, har der været en rasende debat i USA, som ikke længere handler ret meget om sundhedssystemet, men om politik. Modstanderne, langt overvejende republikanere, beskylder præsidenten for at ville "indføre socialisme ad bagvejen". De mest fundamentalistiske har sat gang i en beskidt kampagne mod Obama, som de har modarbejdet fra dag ét.

F.eks. satte højregrupperingerne alle kræfter og en hel del millioner på spil, da Obama-administrationen afholdt borgermøder om reformen på rådhuse rundt omkring i USA. Som påvist af bl.a. magasinet Rolling Stone, var det en organiseret kampagne, der udløste de mange grove og "spontane" protester rundt om på møderne, der blev transmitteret på tv over hele USA. Nogle af de folk, højrefløjen havde organiseret, mødte op med plakater med billeder af Obama med Hitler-overskæg, plakater, der proklamerede, at sundhedsreformen er Obamas "tak for sidst for slaveriet", og andre kaldte ham "commie marxist socialist" og "anti-Christ nazi".

Et af reformens mindre betydningsfulde forslag om, at der skal sættes midler af til rådgivning til personer, som er ved slutningen af livet, blev til, at Obama ville oprette "dødspaneler" og "trække stikket ud på bedstemor", og republikanernes højrefløj sammenlignede forslaget med Hitlers "Endlösung", hvor "Hitler afsluttede seks millioner liv".

Regeringen skal ikke blande sig

Det kan være svært for en dansker at forstå, at nogen kan være imod en reform, der vil redde mange fra at blive fyret, fra at gå fra hus og hjem og fra at leve i en evig rædsel for, at det hele skal bryde sammen, hvis sygdom rammer familien. Eller fra at være nødt til at købe medicin i stedet for mad.

Men spørger man modstanderne - bortset fra politikerne, der selv har glimrende forsikringer - er svaret, at det er den rene socialisme, og at regeringen ikke skal blande sig i folks liv eller gribe ind i amerikanernes frihed.

Men folk bliver jo syge, og når man færdes i ganske almindelige småbyer i USA, ser man mange opslag om hjælp til syge mennesker uden sygeforsikring.

F.eks. det opslag, der står på disken i en lille legetøjsforretning med et foto af en 10-årig pige. Hun har leukæmi, og nu har hendes forældre ikke flere penge til at betale for hendes kemoterapi. En gruppe frivillige har startet en indsamling. En anden gruppe borgere har sat sedler op hos købmanden og lokale spisesteder, hvor de annoncerer en barbecue, hvis overskud skal gå til en kvinde, der skal have en kritisk operation, som haster.

Burgerne koster fem dollar, ca. 26 kr. Der skal sælges mange af dem for at betale en operation.

Men det er langtfra alle uden forsikring, der får hjælp, og omkring 20.000 amerikanere dør hvert år pga. mangel på lægehjælp og behandling.

Bonus for at afvise folk

Og selv folk, der er forsikrede, kan ikke vide sig sikre. Man kunne tro, at der ingen problemer var, hvis en læge mener, en patient skal indlægges på hospital. Men forsikringsselskaberne skal godkende indlæggelse og behandling, og de har ansat læger, hvis eneste opgave er at finde en grund til at give folk afslag, afvise at dække hele behandlingen eller annullere policen. De medarbejdere, der giver flest afslag, får den højeste bonus.

Midlet er ofte at finde en "eksisterende tilstand", som patienten ikke har oplyst om. Som den kvinde, præsident Obama nævnte i sin store tale i Senatet, hvis behandling for brystkræft trak ud i det uendelige, så hun blev mere syg, fordi hun ikke havde oplyst, at hun havde lidt af akne som ung.

Det er næsten umuligt for folk at opnå en sundhedsforsikring, hvis de har en "eksisterende tilstand". Det kan være sukkersyge, en unormal mammografi fra for mange år siden, behandling med antidepressiv medicin inden for de sidste fem år, eller hvis kvinder har været i et voldeligt forhold. 21 pct. af alle, der ansøger om en sundhedsforsikring, bliver afvist. Eller også er præmien så høj, at de ikke kan betale den.

I præsident Obamas forslag er der ikke noget, der hedder "eksisterende tilstand", og idéen er, at alle amerikanere skal have en sygeforsikring, de kan betale. Det gælder også kvinder, hvis præmier gennemgående er 33 pct. højere end mænds.

Uforsikrede tager på skadestuen

Men hvad gør folk uden forsikring så, når de er syge? Er det akut - alvorlige astmaanfald, brækkede ben, lungebetændelse, apopleksi, hjerteanfald, skudsår og meget syge børn - tager de på skadestuen. Men det koster også, og disse "skjulte" omkostninger er 100 mia. dollars om året. Det er en af grundene til, at sundhedsomkostningerne i USA er så høje. I de sidste 20 år er de fordoblet til omkring 16 pct. af bruttonationalproduktet. I Danmark bruger vi 7 pct. af BNP.