Sygeplejerskens brug af humor

Nyere forskning viser, at humoren i større eller mindre grad influerer positivt på menneskets fysiologi, psykologi, det sociale og spirituelle (1-9). Forskningen viser også, at patienter anvender humor under deres sygdomsforløb og synes om, at der benyttes humor i plejen, samt at de har ønsker om, at plejepersonalet mere aktivt benytter humor (6,8,9).

Sygeplejeforskning inden for humor er ifølge sygeplejeforskerne May McCreaddies og Sally Wiggins’ oversigtsstudie fra 2007 imidlertid begrænset. De viser her, at der inden for sygepleje og humorforskning er overraskende få veldokumenterede fund, mens der er en overflod af ikke-evidensbaserede holdninger, der handler om begrænsninger og eksklusionsfelter for brugen af humor i sygeplejen (10). I bachelorprojektet ”Magt til at forvalte humor – et grounded theory-inspireret bachelorprojekt om brugen af humor i sygeplejen” har vi derfor valgt at beskæftige os med fænomenet humor i relation til sygeplejerske og patient. Projektets undersøgelsesspørgsmål er: ”Hvordan bruges humor i sygeplejen?”

Formål og design

Metoden i projektet er inspireret af grounded theory. Der blev indsamlet data fra en medicinsk afdeling og et kirurgisk ambulatorium. To sygeplejerskers daglige virke og interaktion med patienter blev observeret gennem tre dage, hvorefter sygeplejerskerne blev interviewet. Projektets undersøgelsesspørgsmål ”Hvordan bruges humor i sygeplejen?” forblev skjult for de deltagende sygeplejersker under deltagerobservationerne og blev først kendt i forbindelse med gennemførelsen af de kvalitative interview. Metode og analyse er udførligt beskrevet i bachelorprojektet, der kan rekvireres hos forfatterne.

Tre humorzoner

Projektet har identificeret, at det er sygeplejersken, der bestemmer, hvorledes humoren bruges. Sygeplejersken har på denne måde magten til at forvalte humoren i sygeplejen. I magten ligger, at hun/han kan gøre brug af forskellige strategier inden for tre underkategorier. Sygeplejersken kan:

• selv indlede humoren

• forvalte patientens indledte humor

• fravælge brug af humor.

Initiativet til brug af humor kan derved indledes både af sygeplejerske og patient, men med forskellige motiver og forudsætninger. I begge situationer er det sygeplejersken, der bestemmer, hvorledes humoren bruges. Enten ved at til- eller fravælge humoren.

Når sygeplejersken vælger sin forvaltning af humor, er dette betinget af tre ting: 1) hendes/hans vurdering af patientens nuværende tilstand, 2) herunder fornemmelsen for patientens reaktion på humor og 3) kvaliteten af den aktuelle relation.

Ud fra disse betingelser opstår en række fiktive zoner, som hver især karakteriseres af et sæt uskrevne regler og usagte forventninger, som får betydning for både sygeplejerskens og patientens ageren i zonerne. Analysen af data i projektet har vist, at sygeplejerskens valg kan inddeles i tre zoner, rød, gul og grøn:

Rød zone

Rød zone signalerer forbudt område og et absolut fravær af sygeplejerske-indledt humor. Er relationen af en kvalitetsmæssig tvivlsom karakter, kan introduktionen af humor virke risikabel, da konsekvenserne er uforudsigelige.
Virker patientens mentale tilstand skrøbelig, eller er patienten ude af balance, bruger sygeplejersken heller ikke humor. Der er i den røde zone forventning om, at sygeplejersken optræder kontrolleret, balanceret og støttende i forhold til at skabe de bedste betingelser for, at patienten genvinder kontrol og en følelse af tryghed.

Gul zone

Gul zone indikerer agtpågivenhed. Her arbejder sygeplejersken sig frem ved at sondere terræn og bruger sin intuition til at fornemme, om patienten er modtagelig for humor eller ej. Hun vurderer ligeledes, om relationen kræver opbygning eller yderligere dybde, før humor kan indgå i sygeplejen. Sygeplejersken træder varsomt og afventende, før hun vover sig ud i brugen af humor. Den afventende facon betyder, at sygeplejersken forsøger sig med forsigtig og uskyldig humor, som både muliggør, at hun kan trække humoren ud igen, uden at krænke patienten, og intensivere brugen af humor, hvis konsekvenserne falder heldigt ud.

Grøn zone

Grøn zone associerer fri adgang til brugen af humor. Zonen skaber en atmosfære, som ikke sætter spørgsmålstegn ved, om humoren kan anvendes eller ej, det kan ske helt automatisk fra begge sider. Der er en stor grad af ligeværdighed mellem sygeplejerske og patient. Sygeplejersken navigerer rundt mellem det formelle og professionelle og det uformelle og private i sin sygeplejerskerolle. I den grønne zone er fokus primært på sygeplejerskens uformelle og private fremtoning, uden at forventningerne til hendes faglige kvalifikationer reduceres.

Rød, gul og grøn zone er ikke statiske rum, som determinerer sygeplejen til patienterne. De er snarere retningsgivende i forhold til at vurdere en patients øjeblikkelige modtagelighed og behov for humor. Det er derfor til stadighed påkrævet at betragte patienten på ny og revurdere dennes receptive status.

Sygeplejerske-indledt humor

Underkategorien ”Sygeplejerske-indledt humor” beskriver forskellige former for humor med alternative motiver, betingelser og konsekvenser. Følgende humorformer er identificeret i projektet:

• Selvironi

• Tvetydighed

• Absurd/inkongruent

• Over- og underdrivelse

• Direkte og uskyldig.

Motiverne er reduktion af spænding, nedtoning af blufærdighed, udligning af magtforhold og abstraktion fra ubehagelige situationer. Sygeplejerskens brug af humor er betinget af den aktuelle situation samt hendes tidligere erfaringer med brugen af humor. Succesfulde oplevelser i fortiden, bl.a. baseret på patienternes positive feedback kombineret med sygeplejerskens fornemmelse for patienternes modtagelighed for humor, er med til at legitimere og understøtte sygeplejersken i at gentage denne praksis. Konsekvenserne af den anvendte humor er relationsopbygning, højere patienttilfredshed, compliance, reduktion af gener og større arbejdsglæde for sygeplejersken.

Eksempler på brug af humor

I formen tvetydighed bruger sygeplejersken humor, som kan falde ud til to forskellige tolkninger af samme udsagn, som regel én med seksuel undertone og en anden mere uskyldig version. ”Ja, han (lægen) siger ”stik mig lige glidecremen,” og der kan vi også finde på at sige til patienten ”bare rolig, det er til skopet”. Når humoren er absurd eller inkongruent, anvendes et humoristisk udsagn, som ikke umiddelbart passer ind eller er direkte fornuftsstridigt i den konkrete kontekst. Eksempelvis når sygeplejersken ikke kan finde en kvindelig patient og i stedet henvender sig til den mandlige patient, der sidder i venteværelset med spørgsmålet: ”Du hedder ikke Else, vel?” hvortil han svarer: ”Jo, hvis Else og jeg skal have lavet det samme, så …” og griner. Sygeplejersken spørger derefter: ”Skal du have lavet en gynækologisk undersøgelse så?”

Patient-indledt humor

Den anden underkategori fremhæver sygeplejerskens magt til at anerkende eller fravælge den ”Patient-indledte humor”. Patienten anvender flere former for humor med en række motiver, som sygeplejersken kan reagere og handle på. Patientens motiver er at fortrænge noget ubehageligt, fastholde normalitet, gøre det faretruende ufarligt, indgå i en gunstig relation med sygeplejersken, reducere blufærdighed samt håndtere smerte. De humorformer patienterne benytter er, med undtagelse af én – den flirtende – sammenfaldende med sygeplejerskens, men adskiller sig med hensyn til indhold og motiv.

Eksempler på patientens brug af humor

Humoren kan antage skikkelse af flirt indledt af patienten for at opnå opmærksomhed og samhørighed med sygeplejersken. ”Arhhh – jamen, udseendet fejler jo ikke noget!” siger den mandlige patient til den kvindelige sygeplejerske. Når patienter eksempelvis bruger flirtende humor over for sygeplejersken for at indgå en pagt, kan hun, for at vende fokus fra sig selv, undlade at gensvare humoren med ny flirten. Enten via et afvæbnende smil eller et nyt emne, eventuelt med humoristisk indhold. Hun undgår på denne måde, at flirten bliver dominerende og intimiderende. Den ironiske humorform er kendetegnet ved, at patienten siger det modsatte af, hvad han i virkeligheden mener, for at lave sjov, dels med sig selv, men også med sygeplejersken. ”Det lyder jo betryggende, det her!” siges det, efter sygeplejersken har forklaret, at hun vil sikre patienten jordforbindelse, så der ikke går strøm igennem ham.

Fravær af humor

Den sidste underkategori ”Fravær af humor” rummer en vurdering af, at humor ikke vil kunne øge kvaliteten af sygeplejen. Fraværet kan både være et bevidst fagligt begrundet fravalg eller et fravalg baseret på ydre omstændigheder, der ikke nødvendigvis er til patientens bedste.

Humoren indgår ikke bevidst i sygeplejen

Sygeplejersken ønsker sædvanligvis at opnå en ideal-sygepleje, hvor hun skal fremstå og fungere både rationelt og humanistisk. Når sygeplejersken fungerer rationelt, indeholder arbejdet værdier, der udtrykkes gennem effektivitet, målrettethed, minimeret spildtid, præcision, kontrol og kompetent teoretisk og praktisk sygepleje. Når sygeplejersken arbejder humanistisk, indeholder arbejdet begreber som empati, evnen til at kunne lytte, skabe ro og trygge rammer, være nærværende, omsorgsfuld, have øjenkontakt med patienten, tage hensyn og at være imødekommende.

Humoren kan optræde i begge kontekster. Betingelsen for integrationen af den rationelle og humanistiske sygepleje og dermed opnåelse af idealsygepleje er en relation mellem sygeplejerske og patient. Humor kan anvendes, men er ikke en forudsætning for at opnå relationen og er ikke en italesat eller umiddelbart signifikant del af idealsygeplejen.

Humor er aldrig et mål i sig selv

Projektet konkluderer, at det er sygeplejersken, der bestemmer, hvorledes humoren bruges i relationen, og sygeplejersken har derved den reelle magt til at forvalte humoren i sygeplejen. Magten kan relateres til tre underkategorier: 1) sygeplejerske-indledt humor, 2) sygeplejersken anerkender eller fravælger den patient-indledte humor og 3) sygeplejersken fravælger helt humor i sygeplejen.

Magten er baseret på sygeplejerskens vurdering af patientens modtagelighed for humor i en henholdsvis rød, gul og grøn zone samt sygeplejerskens ønske om at opnå og udøve idealsygepleje. Zonerne indikerer med hver deres kendetegn patientens nuværende tilstand, patientens formodede reaktion på humor samt kvaliteten af den aktuelle situation. Sygeplejersken søger at opnå idealsygepleje via en relation med patienten.
Humor kan anvendes, men er ikke en forudsætning for at opnå relation, og er ikke en italesat eller umiddelbart signifikant del af idealsygeplejen. Samlet konkluderer projektet, at humor kan anvendes som katalysator, middel eller gevinst, men aldrig som et mål i sig selv.

Louise Meng er ansat på operationsafsnit D/B/G,Gentofte Hospital.

Anne Gillberg er ansat på endokrinologisk afdeling,Hillerød Hospital.

Pia Steenfeldt-Jensen er ansat på anæstesiologisk afdeling, intensivt afsnit, Hillerød Hospital.
Henvendelser vedr. artiklen eller bachelorprojektet kan ske via e-mail.

Litteratur

1. Bennett MP, Lengacher CA. Humor and laughter may influence health III: Laughter and health outcomes. Evid Based Complement Altern Med 2007;(5): 37-40.
2. Adamle K, Turkosi B. Responding to Patient-Initiated Humor – Guidelines for practice. Home Healthcare Nurse 2006, Vol. 24;(10):638-44.
3. Dean RAK, Gregory DM. More Than Trivial. Cancer Nursing 2005, Vol. 28;(4):292-300.
4. Christie W, Moore C. The impact of humor on patients with cancer. Clinical Journal of Oncology Nursing 2004, Vol 9;(2):211-18.
5. McCabe C. Nurse-patient communication: an exploration of patients’ experiences. Journal of Clinical Nursing 2004,13;(1):41-9.
6. Åstedt-Kurki P, Isola A. Humour between nurse and patient, and among staff: analysis of nurses’ diaries. Journal of Advanced Nursing 2001, 35(3):452-8.
7. Åstedt-Kurki P, Isola A, Tammentie T og Kervinen U. Importance of humour to client-nurse relationships and client’ well-being. International Journal of Nursing Practice 2001;(7):119-25.
8. Buxman K. Humor in critical care: No joke. AACN Clinical Issues 2000, Vol. 11;(1):120-7.
9. James DH. Humor: A holistic nursing intervention. Journal of holistic nursing 1995, vol. 13;(3): 239-47.
10. McCreaddie M, Wiggings S. Review paper: The purpose and function of humor in health, health care and nursing: a narrative research. Journal of Advanced Nursing 2007, 61;(6):584-95