Kinesiotapes effekt på sekundært lymfødem

Artiklen henvender sig til sygeplejersker, der møder kvinder med lymfødem i benene efter operation for livmoderhalskræft. Hovedbudskabet er, at foreløbige resultater fra en undersøgelse af behandling af lymfødem med kinesiotape viser, at tapningen har god effekt på uro, tyngdefornemmelse og smerter i benene.

Lymfødem er en kronisk lidelse, som skyldes ophobning af lymfevæske i vævet som følge af nedsat lymfetransport (1). Lymfødem viser sig ved vedvarende hævelse af arme eller ben. Primært lymfødem skyldes sandsynligvis en medfødt defekt i lymfesystemet. Sekundært lymfødem ses efter traumer, eksempelvis efter fjernelse af lymfekirtler i det lille bækken i forbindelse med operation for livmoderhalskræft (2). Typiske gener ved lymfødem er uro, smerte, tyngdefornemmelse og/eller hævelse.

Lymfødem kan ubehandlet forværres og blive invaliderende. Det er derfor vigtigt, at der sættes tidligt ind over for tilstanden i forhold til kvindernes fremtidige funktionsniveau. Imidlertid er erfaringen fra gynækologisk obstetrisk afdeling Y5, Århus Universitetshospital, Skejby, at mange af de kvinder, vi møder til ambulant kontrol, er plaget af lette lymfødemgener, og at de accepterer generne som prisen for at blive raske. Vi har derfor længe været på udkik efter et tilbud til disse kvinder. Da vi i 2006 fik kendskab til kinesiotapens effekt på lymfødem, fandt vi det derfor oplagt at afprøve tapen på de af vores patienter, der er opererede for livmoderhalskræft, og som har lymf-ødemgener.

SY-2009-21-43Behandlingsformen kinesiotape

Kinesiotape er udviklet af kiropraktor og kinesiolog Kenzo Kaze. Kinesiotape er en latexfri bomuldstape med akrylbelægning. Tapens tykkelse svarer til epidermis. Tapen er åndbar, vandfast og indskrænker ikke bevægeligheden. Den kan applikeres på alle muskler og led efter specielle principper, så huden danner bølger/rynker ved bevægelse. Den bagvedliggende idé bag kinesiotape er at styrke kroppens selvhelbredende kræfter 24 timer i døgnet. Dette sker ved, at kinesiotapens løftende og elastiske effekt i den overfladiske hud stimulerer og åbner lymfebaner, så området bliver drænet. Effekten på musklerne øger også effekten i de dybere lymfebaner ved at tillade maksimal kontraktion og hvile af musklerne (3). 

Undersøgelse af effekt af kinesiotape

Ud over at tilbyde kvinderne behandling med kinesiotape har vi også ønsket at undersøge effekten på et videnskabeligt grundlag. Undersøgelsen er målrettet kvinder, der er færdigbehandlede for livmoderhalskræft stadie 1B-2A, og som har let lymfødem (grad 1). Undersøgelsen er godkendt af Region Midtjyllands Videnskabsetiske Komité og gennemføres under lægeligt tilsyn.

Deltagerne i projektet er opdelt i henholdsvis en interventions- og en kontrolgruppe.

Kvinderne i interventionsgruppen behandles med kinesiotape i fem uger. I den periode skal kvinderne møde på Århus Universitetshospital, Skejby, en gang ugentlig. Her får kvinderne lagt kinesiotape på og målt benomfang på udvalgte steder (se illustration).

Kvinderne har kinesiotapen på i seks dage og tager den selv af i forbindelse med bad. Kvinderne opfordres til at smøre huden ind i en fed creme for at modvirke irritation af huden, der kan forekomme i enkelte tilfælde. Den sjette dag udfylder kvinderne et spørgeskema, og syvende dag møder de til fornyet tapning. I spørgeskemaerne skal deltagerne VAS-score deres subjektive gener i benene og bækkenet i forhold til uro, tyngde, smerte og hævelse.

Undersøgelsen stadig åben for deltagere

Undersøgelsen har nu været i gang i et år, og de foreløbige resultater har vist, at der er god effekt på uro, smerter og tyngdefornemmelse. Derfor vil vi gerne udbrede undersøgelsen og inviterer kvinder fra hele landet til at deltage. Der vil blive ydet kørselsgodtgørelse. Kontakt den projektansvarlige sygeplejerske for yderligere information.

Birgitte Rauff Mouritsen er projektansvarlig sygeplejerske.
Berit Vedel Kjærgaard er sygeplejerske, og Gurli Nielsen er social- og sundhedsassistent. Alle tre er ansat på gynækologisk obstetrisk afdeling Y5, Århus Universitetshospital, Skejby.
Lene Seibæk er ph.d.-studerende ved Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet.

Litteratur

  1. Best practice for the management of lymphoedema. International consensus. Medical Education Partnership (MEP) 2006:2.
  2. Bergmark K, Åvall-Lundqvist E, Dickman PW et al. Patient-rating of distressful symptoms after treatment for early cervical cancer. Obstet Gynecol Scand 2002;81:443-450.
  3. Kenzo K, Kim RS. Kinesio taping for lymphoedema and Chronic Swelling. Kinesio Taping Association. USA, LLC 2006:70.
Emneord: