Mødet med en sygeplejerske på Lamus

Korruption er dagligdag for sundhedspersonalet i Kenya, og sygeplejersker deltager også i korruptionen. På en sejltur fortæller en fisker og butiksejer fra øen Lamu, at sundhedspersonale nogle steder stjæler de nyfødte børn lige efter fødslen. Moderen får at vide, at barnet er dødt eller alvorligt sygt, og så tager personalet barnet væk og sælger det til en velstående familie, som venter med de kolde kontanter.

Pengene kommer direkte i de private lommer. Denne handling er lidt lettere for personalet at udføre, hvis moderen dør under fødslen, for så er resten af familiens opmærksomhed rettet mod den afdøde og ikke den nyfødte. De to lokale har begge oplevet dette i deres omgangskreds.

Medicin er en mangel i det offentlige sundhedssystem. Behandlingen er gratis, men medicinen og kosten skal man selv købe. Familien til den syge må købe medicinen på det lokale apotek i håb om, at apoteket har det rette produkt. Ellers får man noget, der ligner. På hospitalet sker det, at den medbragte medicin forsvinder. Den forsvinder med personalet, som også arbejder på en privat klinik, hvor medicinen kan sælges til en god pris.

Mens en cigaret skoddes under den grove sko, der er lavet af bildæk, fortæller butiksejeren det tredje, barske eksempel. Kenya har fået måske verdens strengeste rygelov. Straffen for at overtræde loven kan være fængsel op til tre år eller så store bøder, at ingen kenyaner kan betale, og så er vejen bestikkelse. Politiet vil gerne tage mod de gode kontanter, og så kan straffen ændres.

Politifolkene er lykkelige for loven, da de dermed har fået en helt ny, personlig indtægtskilde. Kritikere af rygeloven frygter, at det bliver en ny pengemaskine for det korrupte politi. Men sjovt nok er det tilsyneladende en detalje i loven, der har mødt størst protest fra rygere. Cigaretter må ikke som hidtil sælges stykvis for fem shilling (ca. 40 øre), men skal handles i hele pakker, og det kan være en uoverstigelig økonomisk barriere for mange kenyanere (1).

Øen Lamu

Lamu er en ø ved Kenyas nordlige kystlinje i det Indiske Ocean. Omkring 15.000 mennesker lever i små huse, der er bygget i en enkel, næsten primitiv stil af naturlige materialer som mangrovetræer og koralsten. Man må sno sig i de snævre gyder og stræder, der leverer plads til æsler som transportmiddel på landjorden, og dhows, som stadig er et vigtigt transportmiddel på havet. Øen er ca. 19 km lang og 8 km bred.

Der er ingen biler, pubber eller andre stressende faktorer, som kan give tempo og puls i dagligdagen. Kun de gokkende høns. Alt er roligt, mange mænd slapper af under træernes skygge. Øens kendetegn er de smukt udskårne døre og karme i fantastiske mønstre.

Øjet ser to sider, det smukke håndværk og skidt og affald, der flyder i gaderne. Den hygiejniske standard og renovationssystemet er ikke i top. Det går ud over sundhedstilstanden.

Alt i alt er øen meget unik - så unik, at den kom på UNESCO's liste over verdens kulturarv i 2001. Det betød, at turister kom til, men da øen ligger så afsides, er det stadig meget beskedent, hvor mange der kommer forbi. Stedet er så fjernt, at masseturisme aldrig kommer på tale, og den moderne teknologiske udvikling har heller ikke fundet stedet endnu. Om aftenen bliver himlen hurtig blæksort, og de tindrende stjerner lyser så kraftigt op, at de kan spottes gennem moskitonettet. Utroligt smukt, men også praktisk, for strømmen kan godt svigte.

Islam og swahilikultur

Lamu har bevaret swahilikulturen og er under stærk arabisk indflydelse. Stedet er et religiøst centrum, hvis man vil nærstudere islam og swahili-kultur. Øen er et muslimsk arnested, og islam er en stærk og meget synlig del. Mændene er klædt i hvide dragter med kofia på hovedet. Kvinder er helt tildækket i sorte dragter, nogle dog med ansigtet frit. Børnene løber legende rundt og ses ofte i strandkanten i vand til lårene, hoppende op i både og ned i vandet igen. De mange moskéer på stedet kalder til bøn i højtalere centralt placeret på øen. En lyd, som bider sig fast i øret.

At komme rundt på øen sker via små stier, der er ingen store, anlagte veje eller biler. Når befolkningen transporteres rundt på øen, er det ofte i dhows, som de selv bygger. Tidevandet er så kraftigt, at mange steder på stranden ikke kan benyttes ved højvande, så man kan ikke gå langs stranden. Efter indkøb på markedet må hjemturen foregå med en båd, hvis fødderne ikke kan klare turen. Sådan er det også for de syge.

Når de transporteres til hospitalet, er det med dhows eller på et æsel. Er det meget akut, må man håbe på, at en båd med motor er ledig, da hastigheden så er noget hurtigere.

I Kenya er den forventede levealder til omkring midten af 40'erne, og børnedødeligheden er høj. En opgørelse fra 2003 viser, at børnedødeligheden pr. 1.000 levendefødte under et år var 122 dødsfald. I Danmark er tallet fire dødsfald pr. 1.000 levendefødte. 15 pct. af den voksne befolkning på Lamu er smittet med hiv/aids (2).

Erhverv

De primære erhverv er fiskeri, handel og håndværk, og kaster man et blik på det arbejdende folk, ses mændene. Kvinderne finder man i de små huse, hårdtarbejdende, med mange børn omkring sig, her laves mad og vaskes tøj, og den ældre generation bliver passet.

Øens hospital er en stor arbejdsplads, og der er både medicinsk og kirurgisk afdeling, som yderligere er opdelt i afdelinger for mænd og kvinder.

Hospitalet er skænket af araberne, og mange offentlige institutioner fra Saudi-Arabien bærer navnet King Fahd. Han var statsoverhovedet i landet, statsminister, og efter hans død overtog halvbroderen magten i Saudi-Arabien. Det er et område i verden, hvor man både er konge og politiker.

Den lokale sejler, som bringer os til hospitalet, fortæller stolt om King Fahd.

Lamu District Hospital

Udenfor er der skilte, der reklamerer for tb-testning. Tuberkulose er stadig en dødelig infektionssygdom, der rammer mange mennesker. Den smilende Glady fortæller med rolig stemme, at lokalbefolkningen er begyndt at komme til hospitalet for at blive testet. Da samtalen gik mere i dybden omkring mulighederne for den rette testning og behandling, begynder Glady at tale om intravenøs behandling med Metrogyl, og hun viser stolt det rustne dropstativ frem. Om hospitalet har det rette udstyr til at teste for tb, kommer aldrig frem, heller ikke om man kan købe den rette medicin, hvis man er smittet.

I hospitalets indgang findes en håndskrevet tavle, så man kan se, hvor patienterne ligger. Afdelingerne er opdelt efter køn. Sengestuerne med omkring seks patienter på hver stue er åbne rum ud mod gangen. De dårligste patienter har et moskitonet omkring sengen. Desværre er der mange huller i, og patienterne medbringer selv tæpper til sengen.

Med danske øjne er hospitalet spartansk med en masse mangler, men fortællingen fra de lokale og fra Glady tegner et billede af et sted, som er en succes. Nu kan kvinder bl.a. få hjælp, når et akut kejsersnit er påkrævet.

Glady har dobbeltarbejde

For at få en god indkomst arbejder Glady på det offentlige hospital, Lamu District Hospital, og på en privat sundhedsklinik, Lamu Nursing Home. Det er nødvendigt med to faste job, ellers kan hun ikke tjene nok. En gennemsnitsløn for en sygeplejerske på et offentligt hospital er på omkring 1.100 dkr. om måneden. Omkostningerne taget i betragtning er det stadig ikke nok til at ernære familien. Glady har en datter på tre år, som hendes mor passer, når hun er på arbejde. Arbejdsdagen er lang, for efter at have arbejdet på den private klinik om dagen tager Glady over på det offentlige hospital og arbejder på en medicinsk afdeling om aftenen.

Lamu Nursing Home

Det er formiddag, og der er meget stille og roligt på den spartanske klinik. Roligt trods syge børn, der med matte øjne sidder i favnen på deres mor og venter på behandling. Glady viser stolt klinikken frem, og patienterne viser ligeledes interesse. De viser gerne væskende sår og syge børn frem, måske i desperation eller i håb om hjælp. Lægen er stolt over, at der nu er kommet medicin mod malaria, og peger mange gange hen på skiltet - reklamen fra Falcimax. På briksen og bordene er der voksdug, og Glady viser med en klarklud, hvordan rengøringen foregår. Stedet har også en autoklave, som står på bordet, og en håndvask i alle rum hvor patienterne kommer.

De lokale på torvet fortæller, at det er en fin og moderne klinik, hvor man skal have økonomien i orden, inden man kommer. Mange lokale kommer der slet ikke, for pengene til behandling og medicin er ikke til at skaffe. De fortæller også, at der ikke findes medicin mod malaria. Om det skyldes, at de ikke har penge til medicinen, eller det handler om, at medicinen ikke kan købes, vides ikke.

Malaria

Glady fortæller, at der er mange tilfælde af malaria, og hun skønner, at malaria stadig er den førende årsag til død for børn under fem år. Medicinen koster penge, og har patienterne ikke penge til medicinen, er der ikke megen hjælp at hente. Men de patienter, som kommer på klinikken, ved, at pengene skal være klar, så de har samlet ind i deres familie, så de kan købe medicinen.

Chikungunya-feber konstateres også, når epidemien har ramt området. Det er en virus, der overføres, når man stikkes af Aedes-myg (3). Der findes ingen vaccine eller specifik behandling, og symptomerne er primært høj feber, udslæt og ledsmerter.

Glady fortæller, at den vigtigste differentialdiagnose er malaria, og hvis det viser sig, at patienterne ikke har penge til malariabehandling, fortæller de nogle gange, at de mener, at patienterne har Chikungunya-feber, for den kan man overleve. Det er så trist at se forældrene, når de får beskeden om malaria, for der er dødstallet højt. "Jeg er sikker på, at jeg giver håb, hvis jeg siger, det er Chikungunya-feber," siger Glady.

Diabetes II

Vestens problemer i form af diabetes II er også kommet til Lamu. Specielt de unge mennesker har en meget sød tand. Sodavand, som er en af de importerede varer, er blevet et hit, og der drikkes enorme mængder. To, tre eller fire spiseskefulde sukker i teen er heller ikke ualmindeligt. Pludselig er kokosnødderne og kokosmælken ikke længere sød nok. Kokosnødderne var før det mest søde, lokalbefolkningen spiste, og blev betragtet som meget velnærende for små børn. Ellers serveres den lokale delikatesse: kogte komaver i kokosmælk. De billige varer er limefrugter og mango, for det dyrkes lokalt. Kartofler, tomater, løg, ingefær, hvidløg, bønner og kål kommer fra Nairobi og er blandt de dyre varer. Så mætheden hos de unge kommer fra det sukkerfyldte sodavand.

Glady vil vise, hvordan de tester for diabetes, og hun informerer fyldestgørende og vil vise de små testpinde, man dypper i urinen for at se, om der er glukose. Hun leder og leder efter testpindene. Mon de overhovedet har den simple teknologi til at spotte, om der er glukose i urinen, og mon de kan få insulin" Med indtag af de store mængder sukker ses også overvægt hos de unge.

Diabetes II og overvægt kombineret med en kultur, hvor man ikke dyrker sport eller er fysisk aktiv, giver groteske problemer, når underernæring og de efterfølgende sygdomme florerer side om side med Vestens velfærdsproblemer. Modsætningerne er store, for selv om der ikke er tradition for fysisk aktivitet i befolkningen, er Kenya landet, hvor de ypperligste mirakelløbere bliver fostret. Tænk på Wilson Kipketer, der har slidt sine sko i Rift Valley med de frodige dale og den gode, tynde luft.

Positivt at møde Glady

At opleve vilkårene for Gladys arbejde kan være barskt, når man ser sundhedsvæsenet med danske øjne. Men mødet er meget positivt. I Kenya går udviklingen fremad. Det er ikke alle steder i Afrika, hvor samme udvikling kan spores.

Gitte Lindermann arbejder som freelancejournalist; gitte.lindermann@teliamail.dk

Litteratur

1. Villadsen J. Kenya kvitter smøgerne. Kristeligt Dagblad 17. juli 2008.
2. Fakta om Kenya fra Dansk Røde Kors. 17. maj 2009; http://rodekors.dk>Røde kors International>Kenya>Fakta om Kenya
3. Veber M, Arrøe GR, Barfod TS. Chikungunya-feber; den sammenbøjede. Ugeskrift for Læger 2007;169(24):2311.