God mad og en seng kunne forsøde nattevagten

Foto: Søren Svendsen

Det er midnat, og en hvidhåret kvinde i for stort hospitalstøj går lidt forvirret rundt på den halvmørke, grå linoleumsgang, fordi hun ikke kan sove. Ellers er der stille på Akut Medicinsk Modtageafdeling på Hvidovre Hospital, der denne nat har 22 patienter indlagt.

En patient er lige kommet akut ind med brystsmerter, og tilkaldelampen over døren i personalerummet lyser og brummer et par gange.

Den 37-årige sygeplejerske Deborah Bi-duda har nattevagten sammen med sine to kolleger, den 34-årige Fatma El-Charmoubi og 27-årige Lise Chabert. De tre sygeplejersker kender til kræftrisikoen ved natarbejde, men i dagligdagen er det først og fremmest den dårlige søvnrytme og problemerne med at få ordentlig mad, der optager dem. De har typisk fem nattevagter fordelt på fem uger.

"Det er da skræmmende, at man kan få brystkræft af at have natarbejde. Men i det daglige er det ikke noget, jeg tænker på. Det værste ved natarbejdet er manglen på søvn. Jeg har svært ved at falde i søvn, når jeg kommer hjem, og når jeg vågner om eftermiddagen, er jeg helt groggy og irritabel. Det kan tage en hel uge, før jeg fungerer normalt igen," siger Deborah Biduda, der sover fem timer efter en nattevagt.

Fatma El-Charmoubi har også svært ved at falde i søvn og vågner allerede klokken 12, selvom hun lægger sig til at sove ved ottetiden om morgenen. "Kræft er ikke noget, jeg er bekymret for. Det er jo først efter mange års natarbejde, at der er en risiko, " siger Fatma El-Charmoubi, der har haft natarbejde i de fem år, hun har været sygeplejerske.

Lise Chabert har ikke svært ved at falde i søvn efter nattevagten. Hun får sovet syv timer, men til gengæld synes hun, at natarbejdet går ud over måltiderne. "Jeg får ikke spist så regelmæssigt, og jeg har nogle gange kvalme, når jeg vågner," siger Lise Chabert.

Powernap fungerer ikke

Klemt inde bag et stort mødebord i det tætpakkede personalerum står to nyindkøbte blå lænestole med indstillelige rygge.

Som på så mange andre afdelinger har sygeplejerskerne på Hvidovre Hospitals akutte modtageafdeling mulighed for at tage en powernap. Men ordningen fungerer langtfra optimalt, mener Fatma El-Charmoubi. "Det er svært at falde i søvn i en stol, og selvom vi dæmper lyset, så skal vi stadig sove i personalerummet. Lægerne har et vagtværelse, hvor de kan lægge sig. Det ville være godt, hvis vi kunne have en liggestol i et særskilt rum."

Overbelægning har været et stort problem denne vinter, og det giver ofte travlhed om natten, når patienterne ligger på gangen.

"Nogle nætter har vi haft så travlt, at vi godt kunne være tre sygeplejersker mere. Så er man helt kørt op, når man tager hjem. Omvendt skal der heller ikke være for stille," siger Fatma El-Charmoubi. Hun oplever en "krise" mellem fire og seks om morgenen, hvor hun skal kæmpe for at holde sig vågen.

For de tre sygeplejersker overskygger udfordringerne på den akutte afdeling generne ved nattevagter. "Jeg kan lide at være på en akut modtageafdeling. Det er spændende og varieret, og vil man det, så er det nødvendigt med nattevagter. De fem vagter over fem uger kan vi leve med," siger Lise Chabert.

Til gengæld mener sygeplejerskerne, at hospitalet burde gøre mere for at forsøde nattevagten. For som Deborah Biduda siger:

"Hospitalet burde give os en frugtordning og adgang til varm mad om natten. Det ville da også være dejligt med f.eks. en massagestol. Vi savner den slags belønninger i det daglige, der viser, at ledelsen anerkender os."