Koks i døgnrytmen kan give kræft

Foto: Søren Svendsen

Sygeplejersker, læger, politifolk, postarbejdere, social- og sundhedsassistenter og stewardesser hører til de op mod 200.000 danskere, der er i sving på jobbet, mens resten af samfundet ligger under dynen.

Generne ved natarbejde er velkendte. Seks ud af 10 natarbejdere klager over dårlig søvn, og stress og fordøjelsesproblemer er veldokumenterede bivirkninger ved at bryde døgnrytmen.

Hvert år får flere end 4.000 danske kvinder at vide, at de har brystkræft, og antallet af kvinder, der rammes af den frygtede sygdom, er mere end fordoblet de seneste 60 år.

For to år siden anerkendte Arbejdsskadestyrelsen, at langvarigt natarbejde sandsynligvis kan give risiko for brystkræft, og de første sygeplejersker har nu fået erstatning, fordi deres kræftsygdom skønnes at hænge sammen med mere end 20 års natarbejde. Alligevel understreger seniorforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse, at der stadig er mange ubesvarede spørgsmål.

I øjeblikket venter Arbejdsskadestyrelsen på en rapport fra det internationale kræftforskningsinstitut IARC. Den forventes at give klarere konklusioner på risiko-en for at udvikle brystkræft ved natarbejde.

"I dag er konklusionen, at der er en sandsynlig sammenhæng mellem brystkræft og natarbejde. Når vi siger, at der er en sandsynlig sammenhæng, betyder det, at der stadig er en lille rest af tvivl. Usikkerheden skyldes især, at de fleste undersøgelser er baseret på dyremodeller, og at der indtil videre kun er relativt få undersøgelser af mennesker," forklarer Johnni Hansen, som også er med i IARC's ekspertgruppe.

Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsskadestyrelsen har lagt en grænse på 20 års natarbejde minimum én gang om ugen, før de anerkender en sammenhæng mellem brystkræft og natarbejde, men ifølge Johnni Hansen er grænsen usikker.

"Et af de store spørgsmål er, hvor mange års natarbejde der giver en øget risiko. Arbejdsskadestyrelsen har valgt en grænse på 20 år som et kompromis. Jeg vil mene, den er tvivlsom. To amerikanske undersøgelser af sygeplejersker har vist, at der skal mere end 20 og 30 års natarbejde til for at udvikle brystkræft. Men IARC vurderer, at de to undersøgelser undervurderer risikoen ved natarbejde. Andre undersøgelser har vist, at også mindre end 20 års natarbejde øger risikoen for brystkræft. Endvidere har forsøg vist, at selv relativt kort tids udsættelse for lys om natten får brystkræftceller til at vokse hurtigere," siger Johnni Hansen.

Kroppen bliver forvirret

Sammenhængen mellem brystkræft og natarbejde er kompliceret og skyldes formentlig, at den naturlige døgnrytme bliver forstyrret, når vi udsættes for lys om natten. En del af forklaringen ligger i hormonet melatonin, der dannes i koglekirtlen i hjernen, og som styres af lyspåvirkningen på nethinden. Melatonin styrker immunforsvaret, og hæmmer bl.a. udviklingen af kræftceller i brystet. Der dannes mest melatonin i kroppen ved totiden om natten, når det er mørkt, og næsten intet i de lyse timer. Det kunstige lys, man udsættes for ved natarbejde, hæmmer melatonindannelsen i hjernen og øger derved risikoen for brystkræft.

En anden forklaring er, at natarbejde nedsætter længden af søvn, hvilket muligvis også kan føre til kræft. Forsøg har også vist, at mindre søvn sløver immunsystemet og måske øger udskillelsen af østrogen, der medvirker til brystcancer.

"Populært sagt bliver kroppens celler forvirret af at blive udsat for kunstigt lys om natten. Vi ser en 40-50 pct. øget risiko for brystkræft ved natarbejde. Det svarer nogenlunde til den øgede risiko, som barnløse kvinder eller kvinder, der får børn sent i livet, har for at udvikle brystkræft," siger Johnni Hansen. Han forklarer, at andre faktorer som f.eks. at tage hormoner i overgangsalderen fordobler risikoen for at udvikle brystkræft.

Begrænset dokumentation

Mens Kræftens Bekæmpelse peger på den stadigt større dokumentation for risikoen ved natarbejde, så mener overlæge Henrik Kolstad fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus ikke, at den nuværende viden giver grund til bekymring.

Henrik Kolstad ledede den ekspertgruppe, der sidste år fremlagde en kortlægning af de internationale undersøgelser på området for Arbejdsskadestyrelsens Erhvervssygdomsudvalg. Rapporten konkluderer, at der stadig er "begrænset" dokumentation for sammenhængen mellem brystkræft og natarbejde.

"Det umiddelbare ubehag, som mange oplever ved natarbejde, giver al mulig grund til at begrænse nattevagter. Men den dokumentation, der findes for sammenhængen mellem natarbejde og kræft, er ikke stærk nok til, at jeg ville være bekymret. Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål," siger Henrik Kolstad. Hans gennemgang viste forøget risiko for brystkræft i fem ud af otte undersøgelser.

En svaghed ved undersøgelserne er ifølge Henrik Kolstad, at de fleste er lavet blandt sygeplejersker, der i kraft af deres profession er mere opmærksomme på deres helbred og derfor kan have en tendens til at blive tidligere diagnosticeret for kræft end andre grupper.

"Vi ville være mere sikre i vores vurdering, hvis vi kunne vise det samme fænomen i forskellige erhvervsgrupper. Derfor er der et stort behov for bedre undersøgelser, der ikke kun kigger på erhvervseffekten, men kortlægger selve nateffekten," siger Henrik Kolstad. Han fremhæver desuden, at oplysninger om hyppigheden af natarbejde er utilstrækkelig i flere af undersøgelserne. F.eks. har en stor norsk registerundersøgelse taget for givet, at alle sygeplejersker på sengeafdelinger har natarbejde.

Mere viden på vej

Der kommer mere viden på bordet, når Kræftens Bekæmpelse senere på året offentliggør to store undersøgelser. Den ene sammenligner 300 sygeplejersker med brystkræft og 900 sygeplejersker uden brystkræft. Den anden undersøger 1.000 kvinder med brystkræft og 2.000 kvinder uden brystkræft fra andre erhverv.

"Deltagerne i undersøgelsen er blevet spurgt om en række faktorer i deres arbejdsmiljø og livsstil, og undersøgelserne vil forhåbentlig bidrage til at give et mere præcist billede af, hvor mange års natarbejde der skal til for at udvikle brystkræft," siger Johnni Hansen.

Han er ikke i tvivl om, at sygeplejersker bør forsøge at begrænse natarbejde.

"Med den begrænsede viden vi har i dag, er det bedste råd, at sygeplejersker bør forsøge at afkorte antallet af år og antallet af vagter med natarbejde. Men formentlig findes der ikke et universelt råd, for meget tyder på, at det er individuelt, hvordan natarbejde påvirker den enkelte," siger Johnni Hansen og fortsætter:

"Der kommer mere og mere dokumentation for, at natarbejde kan medvirke til kræft, men kræft er en kompleks sygdom, og i det enkelte tilfælde er sammenhængen ikke noget, vi kan bevise."