Sygeplejersken flytter ikke automatisk med

Illustration: Lars Andersen

Stregerne til en ny sygehusstruktur i Danmark er sat på papiret. Pengene fra regeringens kvalitetsfond har fundet deres ejermænd rundt om i regionerne. Så nu er det bare at gå i gang med byggeriet. Men hvem kan og vil egentlig passe patienterne i de nye rammer?

Al erfaring viser, at sygeplejepersonalet ikke automatisk flytter med, når arbejdspladsen flytter.

Det får kredsformand for Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark, Anni Pilgaard, til at komme med en opfordring:

"Politikere og planlæggere skal huske at tænke både uddannelse af nye sygeplejersker og fastholdelse i faget med i strukturprocessen," siger kredsformanden. Hun mener, at politikere og planlæggere skal overveje de samlede konsekvenser af at samle alt under ét tag.

En af konsekvenserne bliver øgede afstande, og det har stor praktisk og økonomisk betydning for de mennesker, der pludselig får længere til arbejde eller uddannelsessted.

"Jo mere du centraliserer institutionerne, jo mere forlanger du, at folk skal ud og køre på landevejene. Men det er ikke ligegyldigt, om arbejdspladsen ligger få kilometer fra dit hjem, eller om du skal køre 40-50 km for at komme på arbejde. Man skal passe på, at man ikke gør livet så surt for sygeplejersker og sygeplejestuderende, at de forlader faget," siger Anni Pilgaard.

Fine rammer er ikke nok

Regeringen har netop tildelt Region Syddanmark 7,2 mia. kr. til bl.a. medfinansiering af et nyt universitetshospital i Odense og ombygning af Kolding Sygehus. Fremtiden for Svendborg Sygehus er ikke endeligt afklaret. Ifølge regeringens sygehusplan skal akutberedskabet på Svendborg Sygehus nedlægges, når det nye sygehus i Odense står klart.

Anni Pilgaard er da glad ved udsigten til at få et splinternyt sygehus i sin region. Men fine rammer alene sikrer ikke et velfungerende sygehusvæsen. Det er alene et veluddannet personale, der bærer sygehusene. Den største udfordring her og nu er: "Hvordan får vi flere unge ind i faget?" Og hvordan hindrer vi, at erfarne sygeplejersker forlader det"" siger Anni Pilgaard, der repræsenterer ca. 16.000 sygeplejersker i Kreds Syddanmark.

I dag mangler der på landsplan omkring 2.400 sygeplejersker. Samtidig er søgningen til sygeplejeskolerne faldende i stort set hele landet. Derfor påhviler der det offentlige en kolossal uddannelsesforpligtelse i disse år, siger Anni Pilgaard.

"Hvis det danske sundhedsvæsen stadig skal kunne levere sundhedsydelser af en høj kvalitet, er det nødvendigt at øge tilgangen til sygeplejefaget. Og her er man nødt til at overveje, hvad det betyder for de studerende, når en masse sygehuse nedlægges. En hel masse praktiksteder i nærområderne forsvinder nemlig samtidig med sygehusene. Og det betyder længere til arbejde for de fleste.

I dag ligger sygeplejeskolerne typisk i tilknytning til eller i nærheden af et hospital, hvor de studerende også kan komme i praktik. Men hvis alt for mange uddannelses- og praktiksteder nu nedlægges i kølvandet på sygehusreformen, risikerer de unge at skulle transportere sig over store afstande. Det kan hurtigt blive en meget stor økonomisk belastning for en person på SU.

Udsigten til øgede transportudgifter kan være årsag til, at nogen på forhånd vælger uddannelsen fra," siger Anni Pilgaard. Hun fortæller, at 80 pct. af de unge, der søger sygeplejeuddannelsen, søger fra eget optageområde.

Ikke penge til bil nummer to

Der tales for tiden meget om, hvor godt det er, at den lægelige ekspertise samles ét sted, når vi får de nye superhospitaler. Det store fokus på lægerne undrer Anni Pilgaard en smule.

"Lægerne er ikke den eneste faggruppe, der skal få sygehusene til at fungere. De, der planlægger, tror tilsyneladende, at dér hvor patienterne flyttes hen, dér flytter alle de kompetente medarbejdere automatisk med.

Det er heller ikke noget problem at rekruttere læger til de store specialsygehuse. De får både et spændende arbejdsområde og en løn, der kan bære, at de skal bruge lang tid på transport.

Sygeplejersker er derimod sjældent helt så mobile. Vi repræsenterer en faggruppe, der generelt har flere børn end gennemsnittet, og det er desværre stadig flest kvinder, der skal få logistikken til at hænge sammen på hjemmefronten. Mange skal nå at hente et par børn i vuggestue og børnehave efter deres arbejde på hospitalet, og så betyder det noget for denne sammenhæng, hvis man pludselig får en lang transporttid oven i arbejdsdagen.

Sygeplejerskernes løn er desværre sjældent på et niveau, der kan betale en ekstra bil til familien. Specielt ikke, da mange sygeplejersker i forvejen er på deltid," fortæller Anni Pilgaard.

Hun var i sin tid med, da Ribe Sygehus skulle nedlægges. Dengang regnede man det som en selvfølge, at hele personalet ville flytte med til Centralsygehuset i Esbjerg. Det gjorde de bare ikke. En stor del af dem valgte i stedet at gå ud i kommunerne som hjemmesygeplejersker eller gik ind i helt andre erhverv."

Det psykiske arbejdsmiljø er en anden faktor, man ikke skal overse. "Når du flytter fra et lille sted til en langt større arbejdsplads, flytter du samtidig til en markant anden kultur. Mange er forankrede i deres vante arbejdskultur, og alene tanken om at skulle skifte arbejdssted kan virke skræmmende og betyde, at nogle på forhånd vælger at sige op.

En afdelings kompetence afhænger helt og holdent af den medarbejdergruppe, der spiller sammen. Der sker altid et tab af viden og kompetence, når en arbejdsplads flyttes. Det kan tage år at genopbygge den," advarer Anni Pilgaard.

Sygeplejersker skal fastholdes

Formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg, Ulla Astman (S), er ikke så bekymret for, hvordan man skaffer nye sygeplejersker om 15 år, når de nye supersygehuse står færdige landet over.

"Rekruttering og fastholdelse til sygeplejefaget er bestemt et af de områder, der skal tænkes ind i vore nye sygehusplaner. Men her og nu er det en langt større udfordring at fastholde personalet på de afdelinger og sygehuse, der allerede er dømt lukkede som følge af sygehusplanen," siger Ulla Astman, der også er regionsrådsformand i Region Nordjylland. Hun har stor forståelse for, at det kan være svært at få dagligdagen til at hænge sammen, hvis man pludselig får længere til sin arbejdsplads.

"Men du kan ikke både få faglig udvikling og udfordringer og samtidig arbejde på det lille, lokale sygehus. Jeg foretrækker at se sammenlægningen til større enheder som en udfordring. I dag går tendensen mod større mobilitet på arbejdsmarkedet. Og jeg tror, at arbejdet på de højt specialiserede afdelinger vil give sygeplejerskerne mulighed for både faglig og personlig udvikling ved f.eks. at deltage i forskningsbaserede projekter.

Allerede i dag foretrækker de nyuddannede sygeplejersker de store sygehuse. På samme måde vil de sygeplejestuderende være i de større byer. Derfor er det f.eks. i min egen region svært at tiltrække unge til sygeplejeuddannelsen i Hjørring. De vil alle sammen til Aalborg, hvor der i forvejen er et aktivt studiemiljø," fortæller Ulla Astman.

Læs også Nyt sygehus vil gavne arbejdsmiljøet