Sygeplejersker skal have nøglerolle i forebyggelse

Sygeplejersker og sundhedsplejersker får nøgleroller i fremtidens nationale indsats for at fremme folkesundheden og forebygge sygdom. Det er der en klar forventning om hos såvel regeringen som den kommission, regeringen har nedsat til at komme med anbefalinger for den forebyggende indsats. Betænkningen ventes at foreligge i løbet af en god måneds tid.

Det bliver en bred vifte af anbefalinger, som regeringens forebyggelseskommission fremlægger i sin rapport - efter alt at dømme i slutningen af marts. Anbefalingerne vil både være enkeltstående forslag og "pakker", alt efter hvilket område der er tale om. Det oplyser Forebyggelseskommissionens formand, Mette Wier. Hun er direktør i AKF, Anvendt Kommunalforskning.

Forebyggelseskommissionen blev nedsat af regeringen i foråret 2008, og dens anbefalinger skal danne grundlag for, at regeringen sammen med kommuner og regioner kan udarbejde og iværksætte en national handlingsplan for forebyggelse med klare mål for indsatsen.

Det er præcis, hvad Dansk Sygeplejeråd har slået til lyd for gennem nogen tid. Allerede i 2006 fremlagde Dansk Sygeplejeråd et konkret forslag for Folketinget om en national handlingsplan for sundhedsfremme og forebyggelse.

Og da Forebyggelseskommissionen holdt sit første møde den 10. marts 2008, var Dansk Sygeplejeråd indbudt til at holde et oplæg efterfulgt af dialog med kommissionens medlemmer. Dansk Sygeplejeråds formand

Connie Kruckow har som medlem af regeringens kvalitetsgruppe igen og igen opfordret til udarbejdelse af en national handlingsplan for sundhedsfremme og forebyggelse.

Stigende social ulighed

Dansk Sygeplejeråd peger på tre grunde til, at Danmark har brug for en national forebyggelsesplan. For det første har danskerne en middellevetid, som er under gennemsnittet i OECD-landene. I øvrigt som det eneste nordiske land. For det andet er folkesygdommene i hastig vækst. De 1,7 millioner danskere med en eller flere kroniske sygdomme ventes ifølge Statens Institut for Folkesundhed at stige til to millioner allerede i 2020.

Det forringer den enkelte borgers livskvalitet, lægger et voldsomt pres på sundhedsvæsenet, som i forvejen er under stærkt pres - bl.a. på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft - og endelig lægger det et pres på velfærdssamfundet, fordi folkesygdomme reducerer arbejdsstyrken og medfører store sociale udgifter. Endelig har vi en stigende social ulighed i sundhed. Forskellen på højt- og lavtuddannedes levetid er ifølge Statens Institut for Folkesundhed steget siden midten af 1990'erne.

Dansk Sygeplejeråd mener, at der skal satses såvel på borgerrettet forebyggelse som patientrettet forebyggelse. Det første skal forebygge, at flere rammes af folkesygdommene, det andet, at sygdomme udvikler sig, og dermed sikre kroniske patienter størst mulig livskvalitet.