Boganmeldelser

En ekskone i kulissen

Sofia Gravesen

Bonusmor - uden filter

Det Schønbergske Forlag 2008
160 sider - 199 kr.

Et indslag i tv-avisen i denne uge refererede til en dansk undersøgelse, som påviste et stigende antal henvendelser til psykolog. Formanden for Dansk Psykologforening var inviteret i studiet og forklarede bl.a. tendensen som et resultat af sammenbragte familiers problemer med at få harmoni i familien med dine, mine og vores børn.

Sofia Gravesen er såkaldt bonusmor til to piger. Bogen er historien om hende og hendes mands ti år lange ægteskab fra det tidspunkt, hvor de mødtes, og der med manden fulgte en datter på to og en i vente, til i dag, hvor den ældste er tolv, og der er kommet to fælles piger mere i børneflokken.

Fortællingen handler om udfordringen ved at have en ekskone i kulissen, som har indflydelse på ens dagligdag og familieliv. Den handler om jalousi og følelsen af at blive udkonkurreret af et par småunger, og om forskellen på følelserne for egne biologiske børn, hvor kærligheden er ubetinget, og følelserne for andres, som man i bedste fald kan respektere og holde af. Den handler om glæderne og besværlighederne ved at have en stor børneflok og en rytme i familien, som veksler fra uge til uge.

Syv andre kvinder gift med mænd, der havde børn med i bagagen, giver i små citatbidder deres besyv med undervejs. På de sidste par sider giver en psykolog gode råd til forældrene. Bonusmødrene må formå at sætte sig selv til side og forsøge at se verden fra barnets perspektiv, og mændene må være klare i mælet, så deres koner ved, hvor de har dem.

Halvvejs igennem bogen begyndte jeg længselsfuldt at spejde efter den sidste side. De resterende 75 sider gik trægt. Sprogligt var jeg på det tidspunkt også ved at være kørt træt, ikke mindst af ordet bonusmor, og mig generer det at finde op til tre bandeord på en side. Nogle vil utvivlsomt finde sproget kækt, jeg må dog melde hus forbi.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske, ansat i Furesø Kommune.

Plejetestamentet bliver min redning

Kent Kristensen

Sundhedsjura

3. udgave 2008
Gads Forlag
316 sider - 279 kr.

Min tysklærer elsker en bestemt bog om tysk grammatik, som kun en tysklærer kan gøre det. Jeg kommer ikke helt så tæt på med Kent Kristensens "Sundhedsjura", 3. udgave, men den er god, spændende, relevant læsning, og jeg kan lide at læse om sundhed og jura.

Allerede et år efter 2. udgave af "Sundhedsjura" kommer 3. udgave. Men sundhedsområdet udvikler sig konstant, og juraen følger med. Derfor er bogen ikke overflødig.

Som medarbejder i sundhedssektoren er det nødvendigt at følge med, kravene til os bliver ikke mindre. 68-generationen har enten gamle forældre, som bliver syge, eller de bliver selv syge, og de ved, hvad de vil have. Mulighederne for at søge på nettet bliver stadigt større, så der er god brug for "Sundhedsjura".

3. udgave dækker flere områder end 2. udgave. Til min store glæde har Kent Kristensen nu medtaget et kapitel om patientforsikringsordningen, kapitel 11. Kapitlet gennemgår reglerne for erstatning til patienter for psykiske og fysiske skader, både på hospital og udenfor. Patientforsikringsordningen er en no fault-ordning, dvs. at patienternes ret til erstatning ikke er afhængig af, om personalet har begået fejl. Kapitlet indeholder eksempler, der illustrerer dækningsområdet. Teksten er let at gå til og meget relevant.

Som et andet nyt kapitel er medtaget "forsøg på mennesker", kapitel 2, om Komitéloven, (lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter) samt om udtagelse af vævsprøver.

Jeg har altid ment, at skulle jeg få behov for det, vil jeg ikke dagligt trækkes i joggingdragt og have mine tabletter knust i yoghurt. Kapitel 4 om hjemmesygeplejens omsorgsydelser indeholder et punkt om plejetestamenter. Det er nok min redning, så jeg kan få mælk i kaffen, undgå yoghurt og få pillerne ned med Risi Frutti. På linje med testamente vedrørende arv kan man sikre sig gennem et plejetestamente. Jeg vil også høre Elvis, Otto Brandenburg og Herman's Hermits.

Kapitel 8 om sundhedspersoners ansvar er ændret. Indholdet er dækkende og belyst ved eksempler.

Forældreansvarsloven er inddraget i afsnittet om børn og mindreåriges selvbestemmelse.

Den udbredte anvendelse af elektroniske patientjournaler, og som en følge heraf lettere adgang til oplysninger om patienter, kan give anledning til juridiske problemstillinger. Hvad må man se, og hvad må man indhente" Alt dette er beskrevet i kapitel 6 om videregivelse af oplysninger og tavshedspligt. Et afsnit, der bør kendes af alle, som arbejder med elektroniske patientjournaler.

Selv om der kun er gået et år siden 2. udgave af sundhedsjura, indeholder 3. udgave meget nyt og relevant materiale, uanset om man er ansat i primær eller sekundær sektor.

Bogen indeholder mange eksempler både fra Patientforsikringen og fra Patientklagenævnet. Flere afgørelser kan læses på: www.patientforsikringen.dk.

Sundhedsloven kan læses på: www.retsinfo.dk.

Bogen er velegnet som opslagsbog i sundhedsvæsenet, som lærebog på uddannelsesinstitutionerne på alle niveauer samt på videreuddannelsesniveau.

Af Lene Gredal, cand.jur., specialeansvarlig sygeplejerske, afdeling P7, Regionshospitalet Horsens, Brædstrup, Odder.

Faglig modstand mod at tale om religiøsitet

Christoffer Johansen og Niels Christian Hvidt (red.)

Kan bjerge flytte troen?

Gyldendal 2008
336 sider - 299 kr.

Så gjorde de det igen, skrev en antologi med bid i. Mon ikke denne bog kan få læger og sygeplejersker op af sofaen" Det påstås i bogen, at der intet sted i samfundet tænkes så meget over eksistentielle og religiøse forhold som på hospitalerne, og ingen steder er der så stor fagligt begrundet modstand mod at tale om religiøsitet. Har forfatterne ret"

I 2004 skrev de antologien "Kan troen flytte bjerge"", der handlede om tro og helbred, og nu antologien "Kan bjerge flytte troen"" der handler om sygdommens indflydelse på vores eksistentielle holdninger og religiøse tro. De to redaktører, overlæge Christoffer Johansen og dr.theol. Niels Christian Hvidt, har arbejdet med forskning inden for henholdsvis den psykosociale del i forbindelse med kræft og forholdet mellem tro og helbredelse.

Bogens titel antyder sammenhængen mellem menneskets møde med bjerget og dette mødes indvirkning på troen. Bjerget kan forstås som mødet med en livstruende sygdom. Man ønsker med bogen at belyse disse bjerges indflydelse på det eksistentielle dilemma: Er der en mening med livet, eller er alt meningsløst"

Bogen falder i tre dele: Erfaring, praksis og forskning. Erfaringsdelen består af seks personlige beretninger, hvor mennesker fortæller om deres eget møde med bjerget, og de seks bidragydere beretter alle om en ændring af deres eksistentielle grundholdning efter dette møde. Livet er ikke det samme efter en op- og nedstigning ad bjerget.

I praksisdelen er det læger og psykologer, der får ordet og skriver om deres erfaringer i mødet med patienter og klienter. For mig at se det mest givende afsnit i bogen for sygeplejersker. Her er konkrete råd til egen praksis, f.eks. rækker overlæge Christoffer Johansen os redskaber til at klare bjerget, og psykologen Peter Damgaard Hansen skriver på fremragende vis om sammenhængen mellem krop, sind og ånd, og bl.a. gennemgår han nogle cases der illustrerer, at bjerge godt kan flytte tro. Og så er jeg ret vild med afsnittet af den amerikanske psykiater Bill Breitbart. Han har udviklet en ny terapiform, der tager fat i de grundlæggende eksistentielle vilkår, som kræftpatienter står overfor.

Det sidste afsnit om forskning er bl.a. skrevet af den amerikanske religionspsykolog Pargament. Den mand ved meget, og han vil gerne dele alle sine forskningsresultater med os på få sider. Det tangerer en opremsning.

Niels Christian Hvidt har et vedkommende afsnit om de teologiske perspektiver på religiøs coping, og han konkluderer bl.a., at troen har en særlig betydning som coping-ressource ved livstruende sygdom.

På trods af et tungt tema er bogen letlæselig. Der er gode oversigter og litteraturhenvisninger, og den enkelte forfatter er præsenteret med et fyldestgørende CV og foto.

Bogen er et forsøg på at få sat eksistentielle temaer på dagsordenen, og det gøres på en overbevisende måde. Men hvordan få omsat temaerne til praksis" Man kan måske begynde med at læse bogen sammen med kollegaer og oprette en tværfaglig studiekreds, hvor temaerne debatteres.

Af Rita Nielsen, klinisk sygeplejespecialist, ansat på Diakonissestiftelsens Hospice i København.

Skriver til hjerne og hjerte, deler sol og vind lige

Audun Myskja
På vei mot en

Integrert medisin

Fagbokforlaget 2008
304 sider - 325 NOK

Alternativ Behandling (AB), som det hedder i folkemunde, eller Komplementær og Alternativ Medicin (KAM), som det hedder i internationale forskerkredse, "er et tema, som ofte fænger hjertet frem for hjernen," siger læge og musikterapeut Audun Myskja i denne sin nyeste bog.

Myskja formår i sin analyse af den historiske udvikling af KAM samt sit videnskabeligt velunderbyggede bud på, hvor denne udvikling nu er på vej hen i forhold til den etablerede medicin, trods denne påstand at fænge begge dele hos undertegnede.

Læseren præsenteres for resultater fra international KAM-forskning, uddrag fra interview med brugere og behandlere inden for KAM og det etablerede sundhedsvæsen samt Myskjas egne professionelle erfaringer fra begge verdener.

Myskja er hjemme i sit stof og evner at bruge både hjerte, hjerne og humor i sin fremstilling af de to verdener. Her videregives der en erfaring fra en hjemmehjælper med en særlig evne til at skabe små hverdagsmirakler sammen med dybt demente beboere. Hun udtaler:

"Fordi noget virker, behøver det ikke at være virkeligt."

Audun Myskja oversætter denne lidt besynderlige påstand med et eksempel med neuroleptika: De kan berolige en urolig patient. De virker, men patienten bliver mindre virkelig, mindre kontaktbar, mindre i kontakt med sine menneskelige ressourcer.

Ironi er heller ikke Myskja fremmed, som når han konstaterer:

"At nogle kirurgiske miljøer fremmer et sprogbrug og en adfærd, som er lidt mere cowboyagtig end i et aromaterapeutmiljø, ligger i sagens natur og indikerer næppe, at empatien er stærkere hos aromaterapeuterne end hos kirurgerne. Men det er vigtigt, at sundhedsvæsenet tager denne ofte refererede erfaring hos patienterne alvorligt og aktivt søger at modvirke en oplevelse af fragmentering i det etablerede sundhedsvæsen."

Bogen er skræddersyet til de sundhedsprofessionelle i det konventionelle sundhedsvæsen samt terapeuter inden for KAM. For den som ønsker en opdateret indføring i KAM-verdenen, er dette grundbogen, og for den KAM-terapeut, som søger mere vægt til sin argumentation, er der rigeligt med hjælp at hente. Man skal bare ikke tro, at Myskja vælger side. Han deler sol og vind lige og problematiserer fordomme og halve sandheder i begge verdener. Efter endt læsning kan ingen være i tvivl om, at det optimale for patienterne ville være, at det bedste fra de to verdener fandt sammen til det hele, som kaldes Integreret Medicin.

For ikke at gøre bogen for omfattende har forfatteren valgt at lægge en database med orientering om forskellige KAM-metoder ud på forlagets hjemmeside, men medtager alligevel et kapitel vedrørende de mest almindelige terapiformer samt udmærkede forslag til øvelser, som læseren selv kan prøve.

Audun Myskja skriver let forståeligt, og det norske er absolut ikke et problem. Måske skulle man alligevel ønske, at bogen kommer i dansk oversættelse, så vi ikke taber potentielle læsere på den bekostning.

Af Bodil Gyllembourg Lissau, cand.med.vet., BN-sygeplejerske på det kommunale rehabiliteringstilbud Strandhøj i Skodsborg. Bestyrelsesmedlem i Fagligt selskab til fremme og integration af komplementære terapier i sygeplejen.

Mange og foruroligende påstande

Preben Kok i samarbejde med Sune de Souza Schmidt-Madsen

Skæld ud på Gud - sjælesorg i det moderne samfund

Informations Forlag 2008
120 sider - 199 kr.

"I dag lever vi i et samfund, der er neurotisk bange for døden. Og det er et problem, for det er døden, der er grundlaget for opstandelsen. Derfor ser jeg det som min opgave at trække folk ned i døden. Jeg er den eneste på Vejle Sygehus, der er ekspert i at få folk til at give op, for det er ved at gå ind i det mørke, at man finder opstandelsen."

Sådan præsenterer forfatteren, Preben Kok, sit udgangspunkt. Han er sogne- og sygehuspræst og supervisor ved Vejle Sygehus. I foråret 2008 medvirkede han i en udsendelsesrække "Skriftestolen" på DR2.

Efter programrækken blev han opfordret til at skrive en bog om sjælesorg. Det er blevet til en samtalebog i samarbejde med tekstforfatter Sune De Souza Schmidt-Madsen.

Meningen med bogen er at vise, hvordan tro kan skabe liv, selv der hvor alt synes dødt. Det sker ud fra en overbevisning om, at vi har ret til at blive vrede og skælde ud på Gud, når vi er i krise og føler os magtesløse.

Bogen har fyldt vældig meget i mit liv den sidste tid og affødt timers spekulationer så talrige, at det at anmelde bogen har syntes en umulig opgave. Jeg har skældt ud på forfatteren og flere gange været på vej til at returnere bogen til redaktionen.

Men kamp skal der til, skal livet gro!

Bogen tager udgangspunkt i situationer, hvor mennesker befinder sig i dyb krise. Det er de mange påstande i bogen, der har foruroliget mig. Her er nogle udvalgte:

Forfatteren fortæller, at han som tommelfingerregel oplever, at en samtale, når situationen er alvorlig og krisepræget, tager tolv minutter med mænd og tre kvarter med en kvinde. Kønsstereotypier er markante i bogen, specielt i afsnittet om livets fundamentale ambivalens.

Forfatteren fortæller, at han i over 30 år har inter-esseret sig for lægers psyke.

Læger og præster skal begge forholde sig til døden. Læger bekæmper døden, hvorimod præster forsoner sig med døden. Konklusionen er, at når man nægter at se døden og magtesløsheden i øjnene, så kan det på et tidspunkt blive meget tungt at leve. Det er en af årsagerne til, at der er en høj selvmordsrate i vores samfund og grunden til, at den er særligt høj blandt læger.

Ovenstående er eksempler på nogle af bogens påstande. Der er ingen litteraturhenvisninger i bogen og således intet belæg for påstandene, og det gør dem til postulater. At netop Informations Forlag står bag denne bogudgivelse er så uforståeligt, at jeg har haft konspirationsteorier.

Forfatteren fortæller også om en stressramt sygehusafdeling og en stress-syg oversygeplejerske på kræftafdelingen i Vejle. Oversygeplejersken erkendte ved forfatterens hjælp sin ynkelighed og blev raskmeldt. Hun offentliggjorde sin ynkelighed for afdelingens personale, og efter en uge var halvdelen af sygemeldingerne trukket tilbage. Nu synger kræftafdelingen morgensang, og oversygeplejersken og forfatteren tager rundt til landets andre stressramte sygehusafdelinger og fortæller om "Vejle-metoden."

"Vi er borgere i to riger, og det skal kirken minde os om ... Kirken skal modvirke, at samfundet bliver ensidigt neurotisk ... Kirken skal skabe det mørke der gør, at vi igen kan se stjernerne," slutter bogen.

Af Jorit Tellervo, uddannelseskonsulent, ansat i kursusafdelingen SOSU- Uddannelser, Greve.