MEND - Et redskab i arbejdet med overvægtige børn og deres familier

Arkivfoto: iStock

I en tid, hvor de røde lamper lyser, og fokus er rettet mod den stigende overvægt blandt børn og unge, er opgaven med vægttab og livsstilsændringer ofte kompleks og overvældende. Hvad skal vi have fokus på i det koncept, vores kommune skal tilbyde, skal familien inddrages, og hvordan griber vi dataindsamlingen an" Spørgsmål, som kan virke uoverkommelige, når man skal have fat i de overvægtige børn og unge, samtidig med at indsatsen gerne skal give gode resultater.

I 2007 startede projekt "Sunde og glade børn" i Halsnæs Kommune med støtte fra Sundhedsstyrelsens satspuljepenge. Det betyder, at Halsnæs Kommune i en treårig periode arbejder med en generelt forebyggende indsats over for børn og unge samt en specifik indsats, som er implementeringen af det engelske, evidensbaserede forløb MEND (se boks 1).

MEND er et børnesundhedsprogram, der over et niugers forløb giver det overvægtige barn og dets familie nogle brugbare redskaber til at komme igennem dagligdagen. Programmet, som vi i Halsnæs Kommune tilbyder børn mellem otte og 12 år, fokuserer ikke på vægttab.

Derimod skal familien selv opnå ejerskab over de små og realistiske livsstilsændringer, der automatisk medfører vægttab. Igennem de ni uger bliver der bygget sten på sten ved at arbejde målrettet med, at familierne får nogle simple metoder og redskaber ind under huden uden kun at fokusere på, hvad der sker på den korte bane. Med hjælp fra MEND-instruktørerne og de andre familier i gruppen bliver målet for den enkelte familie og det enkelte barn at få opbygget en positiv selvforståelse, som bekræfter dem i, at de nye livsstilsvaner er den rigtige vej.

Familierne får sundhedsviden

Vi arbejder med de etablerede ernæringsråd, energiindhold i maden, varieret kost, forskellen på gode og dårlige fedtstoffer og hurtigt og langsomt nedbrydelige madvarer. Det nye er formidlingen af budskaberne, pædagogikken og det anvendelsesorienterede aspekt af MEND-undervisningen. Vi giver familierne magten til at bruge deres nye sundhedsviden aktivt i hverdagen, specielt i de hverdagssituationer, hvor det oftest er besværligt at vælge sundt, ved indkøb, madlavning, når der skal hygges, eller når valget står mellem bilen og cyklen.

Til programmet hører også selve dataindsamlingen. Børnene får målt BMI og taljemål, og de bliver pulstestet, samtidig med at familien bliver bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres spisevaner, barnets motionsvaner og selvopfattelse. Der bliver taget mål af børnene før og efter det ni ugers forløb samt seks og tolv måneder efter for at følge MEND's sundhedseffekt umiddelbart og på længere sigt. Målene bearbejdes til en samlet rapport om børnenes resultater.

Status i Halsnæs Kommune

I forbindelse med afprøvningen og implementeringen af MEND i dansk kontekst er det primære formål, at Halsnæs Kommune får udviklet, pilottestet og eventuelt driftssikret MEND. Derfor er målet at gennemføre tre MEND-forløb, hvor i alt 45 familier får mulighed for at se, om redskaberne virker for dem. Derudover er formålet også at se på de kulturelle forskelle og få justeret og udviklet et MEND-program, der kan bruges i Danmark.

Vi er kommet langt, og rammerne er på plads. Vi gør os løbende erfaringer med at få afprøvet MEND i dansk kontekst, og samtidig har vi fået struktureret rekrutterings- og opfølgningsfasen.

Rekruttering

Det kan ofte være svært at rekruttere deltagere til projekter som MEND. I Halsnæs Kommune tog vi hurtigt en beslutning, som betød, at sundhedsplejerskerne skulle skabe den første kontakt til familierne.

Hvorfor ikke inddrage skolelærere eller rekruttere via lokalavisen" Simpelthen fordi sundhedsplejerskerne er de mest kompetente til arbejdet. I tæt samarbejde med projektkoordinatoren blev der udfærdiget retningslinjer for rekruttering. Sundhedsplejen er løbende blevet styrket i dette arbejde bl.a. med fokus på den motiverende samtale samt dialog om udvikling af konceptet. Status er indtil videre, at de to første hold har været fyldt op.

Samtidig har der ikke stået en masse skuffede familier, som ikke kunne deltage, fordi rekrutteringsstrategien har været enstrenget. Men vi afprøver også nye strategier, som inddrager integrationskonsulenten, socialrådgivere samt lærere, så vi eventuelt kan få fat i nogle andre familier. Ansvaret for rekrutteringen vil vi dog fastholde i sundhedsplejen, fordi sundhedsplejerskerne har kompetencerne og i stigende grad er med til at udvikle et succesrigt koncept.

Ud med bønnerne

Da pilotforløbet gik i gang, fandt vi ud af, at man i England spiser mange bønner. Der var en del opskrifter med bønner, og selv en af legene i motionsdelen havde fokus på, at børnene skulle nævne forskellige bønnetyper. Justeringer i det små, som vi løbende tager op, når MEND-instruktørerne og projektkoordinatoren mødes. Overordnet er der dog slet ikke tvivl om, at vi, med de erfaringer der er opnået i Halsnæs Kommune, kan se, at et engelsk sundhedsprogram som MEND med succes kan anvendes i Danmark.

De fleste familier kommer med 110 km i timen og vil gerne have ændret en masse på kort tid. Derfor kan det i starten være svært, når man ikke får udleveret madopskrifter og skal vente ni uger med at gå på vægten. Mange års erfaringer fra MEND i England viser dog vigtigheden af, at familien stille og roligt tilegner sig den nye viden og ud fra det kan ændre nogle af de motions- og kostvaner, de har. Resultaterne og de tilbagemeldinger, forældre og børn har givet, viser, at tålmodighed belønner sig. Familierne har fået en ballast til at vedligeholde de gode erfaringer, og samtidig har det styrket familien at gennemføre et intensivt niugers forløb sammen.

Resultaterne skal holde

Resultaterne fra december 2008, hvor pilotforløbet havde 12 måneders dataindsamling, viste, at de fleste børn havde bibeholdt eller forbedret deres resultater efter det intensive niugers forløb (se boks 2).

MEND-programmet er designet, så den enkelte kommune selv planlægger opfølgningsforløbet for familierne. Hvad gør vi så i Halsnæs Kommune"

Da målet er, at vi driftssikrer et tilbud for overvægtige børn og deres familier, er det vigtigt, at vi afprøver forskellige strategier i opfølgningsperioden og holder fast i det, der virker.

Da selve MEND-forløbet er gruppebaseret, valgte vi en model til første pilottest, hvor familierne sammen med MEND-instruktørerne mødes en gang om måneden, altså i alt otte gange. Flertallet af familierne synes, det er fint at mødes, da de oplever muligheden for at bruge hinanden som meget givtig, samtidig med at instruktørerne tager relevante temaer op. Håbet er, at nogle forældre på længere sigt i samarbejde med kommunen vil starte et netværk, så årlige MEND-traditioner kan blive en tilbagevendende begivenhed.

Fysisk aktivitet

Skal vi starte et MEND-motionshold, eller skal vi støtte børnene i at finde en forening, der passer til dem?

Vi har valgt det sidste og vil i vores evaluering af første forløb vurdere, om det virker, og om børnene har fundet en idrætsforening, som de trives i. Samtidig er vi løbende i dialog med idrætsforeninger, som har plads til MEND-børnene, og vi forventer at starte et MEND-motionshold for at se, om der er behov for det.

I forbindelse med midtvejsresultater i pilotforløbet så vi, at et par børn og deres familier havde svært ved at fastholde de gode vaner. Det betød, at vi ændrede vores opfølgningsstrategi, og fremover vil vi tilbyde disse familier yderligere støtte i form af enkelte motiverende samtaler med familien og løbende dialog med barnet via telefon eller sms, helt afhængigt af familiens behov.

Allerede nu kan vi i Halsnæs Kommune se, at der er behov for opfølgning, og tiden vil vise, hvilket koncept vi ender ud med.

Kenneth Rasmussen er ansat som projektkoordinator i Halsnæs Kommune.