Støttemuligheder for homoseksuelle muslimer

Illustration: iStock

I 2007 skrev jeg en artikel om homoseksuelle med dobbelt minoritetsstatus, hvor budskabet var, at denne gruppe ofte har store vanskeligheder grundet lukketheden om seksualitet i deres egen kultur (1).

Efterfølgende har flere sygeplejersker henvendt sig for at få større viden om denne problematik, og hvilke støttemuligheder der eksisterer for de homoseksuelle med anden etnisk herkomst end dansk.

Sygeplejerskerne møder f.eks. disse mennesker på psykiatriske afdelinger eller skadestuer pga. problemer i forhold til identitetskrise, religion, forældre og ikke mindst skyldfølelse over for deres homoseksualitet.

I en interviewundersøgelse med unge minoritets-etniske homoseksuelle (2) viste resultaterne, at flere af disse unge i deres erkendelsesproces har haft en manglende viden om, at homoseksualitet er mere end en seksualpraksis som kærlighed og parforhold, ligesom de havde en manglende viden om sikker sex, hvorfor f.eks. risikoen for hiv-smitte stiger.

Finde en slags fred

En første mulighed for identifikation og dermed støtte er mulig gennem antologien "Den forbandede kærlighed" (3), der præsenterer 14 historier om unge, der er homo- eller biseksuelle og tilhører en etnisk minoritet.

De har det til fælles, at de har oplevet modstand mod homoseksualiteten og været igennem store overvejelser over, hvem de er, og hvordan de vil leve deres liv. Mens nogle er sprunget ud for familie og venner, holder andre deres seksualitet skjult. Nogle er både religiøse og homoseksuelle og har fundet en slags fred med sig selv og Gud, mens andre har mistet deres tro undervejs.

Forskellige tolkninger af Koranen

Et eksempel på en, som har bibeholdt troen, er Eren, der er 17 år og har kurdisk baggrund. Han mener godt, at man kan være muslim og homoseksuel. Men mange muslimer er uenige med Eren og mener, at homoseksualitet er en unaturlig ting, som den enkelte og samfundet skal undertrykke.

De mener ikke, at homoseksuelle er rigtige muslimer. De henviser til Koranen, når de skal forklare, hvorfor homoseksualitet er forbudt. Her er der flere steder eksempler på mænd, der forlader deres koner og har sex med andre mænd, og som derefter bliver straffet af Allah. Et eksempel på dette er i fortællingen om Lot i sura 7 (vers), som mange muslimske lærde har tolket som et budskab om, at Allah opfatter homoseksualitet som en synd:

"Og Lot! Da han sagde til sit folk: "Vil I bedrive skamløshed som intet menneske i verden før jer" I går til mænd med jeres begær, i stedet for til kvinder. Nej, I er folk, der går for vidt!" Det eneste svar fra hans folk var, at de sagde: "Driv dem ud af jeres by! De er mennesker, der holder sig rene." Derpå frelste Vi ham og hans folk, dog med undtagelse af hans hustru. Hun var en af dem, der sakker bagud. Vi lod en regn falde ned over dem. Se, hvilken ende det tog med dem, der forbrød sig!" (4).

Det er dog ikke alle muslimer, der tolker denne passage i Koranen på samme måde. Nogle mener, at de vers, hvor sex mellem mænd nævnes som negativt, kun må ses som et eksempel på, at mennesket sætter sig op imod Allahs ord. Det handler derfor ikke om homoseksualitet, men om at gå imod Allahs ord. De argumenterer for, at ordet homoseksualitet overhovedet ikke nævnes i Koranen, men at der blot nævnes sex mellem mænd. Med dette mener de altså, at Allah ikke vil straffe homoseksuel kærlighed, men en alt for løssluppen seksuel adfærd generelt.

"A Jihad for Love"

Dilemmaet i både at være homoseksuel og muslim rummer et tabu, der er så stort, at der nærmest intet er skrevet om det. Derfor kan det opleves som en støtte i ens identitetsdannelse at se den kontroversielle dokumentarfilm "A Jihad for Love" (5). Filmen kaster lys over muslimer, der kæmper for en kærlighed, som sætter dem i en konflikt med både samfund, familie og deres tro. Med titlen ønsker instruktøren at fortælle, at ordet "Jihad" ikke dækker over den snævre betydning "Hellig krig", men refererer til at "følge Guds spor", og han ønsker at starte en kulturkamp for retten til at fortolke islam på en anden måde end den traditionelt fundamentalistiske. Filmens fokus er homoseksuelle muslimer, der mener, at de har lige så meget ret til at være muslimer som alle andre.

Fælles for personerne er, at de alle har kæmpet med en skyldfølelse over at være homoseksuelle. En skyld, som den sydafrikanske imam Muhsin Hendricks mener har rod i en misvisende fortolkning af Koranen, og han argumenterer for, at homoseksualitet og islam kan hænge sammen.

En af dem, der opponerer mod dette i filmen, er den lærde muslim Moez Masoud, der argumenterer for, at "Jihad" er kampen for sandheden og ikke indbefatter en homoerotisk aktivitet, idet det ikke er i overensstemmelse med de universelle principper. For Masoud betyder Jihad altså et bolværk imod ekstremisme i samfundet, hvilket for ham også indbefatter homoseksualitet.

Ikke kun i islamiske kredse

En anden mere indirekte støtte til homoseksuelle muslimer kan være en viden om, at problematikken omkring homoseksualitet og religion ikke kun findes i islamiske kredse. Svenskeren Elisabet Nidsjö forsker i æresrelateret vold mod homoseksuelle unge i Sverige, og hun argumenterer for, at man skal være varsom med at udpege etnicitet som årsagsforklaring på undertrykkelse af homoseksuelle, idet alle - uanset tilhørsforhold - kan opleve diskrimination som æresrelateret vold. Desuden er det heller ikke alle unge homoseksuelle med minoritetsetnisk baggrund, der oplever at blive udstødt, når de springer ud. Der findes ca. 1,3 mia. muslimer verden over, heraf lever ca. 170.000 i Danmark (3 pct. af befolkningen). De fleste er indvandrere fra Tyrkiet og de arabiske lande, men også ca. 6.000 etniske danskere er konverteret til islam (6). Nogle homoseksuelle i de muslimske miljøer får deres familiers accept og mener selv, at det, der er svært ved at være homoseksuel, hænger sammen med ens egen identitet eller med samfundets holdning til homoseksualitet (6).

Støtte gennem interesseorganisationer

Fælles for homoseksuelle med etnisk minoritetsbaggrund er altså, at de etnisk, seksuelt og ofte religiøst tilhører en minoritet i det danske samfund, hvilket betyder, at de kan være udsatte for fordomme og fordømmelser fra familien, det religiøse miljø, det homoseksuelle miljø såvel som det danske samfund. Mange lever i en kollektivistisk kultur, hvor den enkeltes handlinger er afgørende for gruppens anseelse, hvorfor det selv for de allerstærkeste unge kan være svært at stå frem med sin seksualitet.

De fleste af disse unge ønsker derfor ikke nødvendigvis at springe ud for familien, da deres familie kan være afhængig af andre slægtninge og bekendte, der, hvis sandheden kommer frem, måske slår hånden af familien. En risiko de unge er meget bange for, og dette hensyn til forældrene mødes ofte af uforståenhed hos de unges etnisk danske venner. Disse oplever det vigtigere at være åben og springe ud for alle (3). Et andet problem er, at de etniske grupper i Danmark er små, hvilket er medvirkende til, at man ikke bare kan flytte til en anden by og så tro, at man ikke er i søgelyset mere. De etniske miljøer er derfor sårbare, og der kan blive slået hårdt ned på dem, der kaster skam over dem

At finde sin identitet i krydsfeltet mellem religion, seksualitet og kultur kan selvklart opleves svært, men netop oplevelsen af at være minoritet betyder også, at man har fælles udfordringer og oplevelser, som man kan have brug for at tale med hinanden om. Det kan være en stor lettelse at erfare, at der findes andre som en selv, men på trods af det store antal muslimer verden over findes der ikke mange organisationer, der aktivt arbejder med problematikken omkring homoseksuelle med dobbelt minoritetsstatus. Der findes dog forskellige interessegrupper, der er vist i boks 1 side 58, og når man som sygeplejerske møder nogle af de muslimer, der føler sig alene i kampen for accept af deres homoseksualitet, kan man med fordel henvise til en eller flere af de interessegrupper.

Ben Nielsen er ansat som adjunkt på Sygeplejerskeuddannelsen Herlev, Professionshøjskolen Metropol;

Litteratur

1. Nielsen B. Etniske homoseksuelle med dobbelt minoritetsstatus. Sygeplejersken 7/2007.
2. Osander C. Københavnerliv. En interviewundersøgelse med homoseksuelle med etnisk minoritetsbaggrund. 2005. Udgivet af LBL med støtte fra Københavns Kommune.
3. Larsen M, Fenger-Grøndahl M (red.). Den forbandede kærlighed. CDR. Forlag 2007. Se http://www.denforbandedekaerlighed.dk (opslag december 2008).
4. Wulf E. Koranen i ny dansk oversættelse. 2006. 1. udgave, 1. oplag. Forlaget vandkunsten.
5. ajihadforlove.com (opslag december 2008).
6. www.rfsl.se/orebro (opslag december 2008).