Finanskrisens hvidkitlede vindere

Illustration: Lars Andersen

Massefyringer, aktiefald og butiksejere, der må dreje nøglen om. Der går ikke en dag, uden at medierne fortæller om krisen. Alene i februar bragte danske medier ifølge en optælling i databasen Infomedia mere end 5.000 indslag og artikler om finanskrisen.

For tusinder af privatansatte ingeniører, bygningsarbejdere, fabriksansatte og bankfolk er forbrugsfesten forbi. Nogle har allerede fået fyresedlen. Andre frygter næste prikkerunde, og mange privatansatte går ned i løn.

Helt anderledes er billedet for sygeplejersker. De kan i kraft af deres jobsikkerhed sove trygt om natten. Ja, faktisk har sygeplejersker i mange tilfælde flere penge mellem hænderne i dag end for to år siden.

Sådan lyder meldingen fra en række økonomer, som Sygeplejersken har talt med.

"Medmindre en sygeplejerske skal skilles og er tvunget til at sælge sin bolig, eller ægtefællen bliver fyret, så er det relativt begrænset, hvor meget sygeplejersker bliver påvirket af krisen. Priserne falder generelt, renten falder, og via overenskomsterne er de offentligt ansatte sikret deres lønstigninger, så der er mange ting, som gør, at deres økonomi bliver bedre," lyder vurderingen fra økonom i FTF Lisbeth Baastrup.

Økonom i Forbrugerrådet Carsten Holdum er enig: "Som krisen ser ud nu, er den største trussel at blive ramt af arbejdsløshed, og den risiko er ikke så aktuel for sygeplejersker," siger Carsten Holdum og henviser til, at priserne på mad, rejser, tøj og energi er raslet ned i 2009.

"Vi betaler det for varerne, som kunderne er villige til at betale. Og da forbrugerne er tilbageholdende, så påvirker det priserne, og det nyder folk med sikre job godt af."

Til gengæld lover de faldende aktiekurser ikke godt for opsparingen til alderdommen. Ifølge Carsten Holdum holder sygeplejerskernes pension dog indtil videre til uvejret. "Hvis krisen bliver dobbelt så slem som i dag, så vil nogle sygeplejersker måske skulle genoverveje, om de indbetaler det rigtige beløb til deres pension. Men det er slet ikke tilfældet i dag," siger Carsten Holdum.

Samme melding kommer fra sygeplejerskernes pensionskasse PKA, der har 80.000 sygeplejersker som medlemmer. "Det er lige netop i kriseår, det er dejligt at være del af en kollektiv pensionsordning. Derfor mærker det enkelte medlem ikke krisen på sin pension, men hvis den bliver langvarig, så vil medlemmerne ikke opleve samme stigning i pensionen som under en højkonjunktur," siger ansvarshavende aktuar i PKA Vibeke Thinggaard.

Faldende friværdier

På ét punkt er sygeplejersker ramt lige så hårdt af krisen som alle andre. Sygeplejersker med hus eller ejerlejlighed er mærker de faldende friværdier ligesom de 51 pct. af danskerne, der kan skrive boligejer på visitkortet. De lavere boligpriser har betydet, at det er blevet sværere at låne penge i banken, og det har stor psykologisk effekt.

"For to år siden kunne de fleste husejere glæde sig over en stor solid friværdi, og man skulle ikke bekymre sig om at tage tillægslån for at bygge køkkenet om. Den fest er forbi," siger Carsten Holdum og henviser til, at boligejere optog store lån under højkonjunkturen og på den måde finansierede rejser og ombygninger.

"Vinderen er især den sygeplejerske, der bor til leje. Hun vil opleve at have mere til forbrug," siger Carsten Holdum og fortsætter: "Forbrug er jo meget relativt. Er en 28 tommers fladskærm god nok, eller skal der en 42 tommers skærm til" Det afhænger meget af, hvad de andre gør. På den måde er mennesket et socialt væsen. Mens mange privatansatte vil blive tvunget til at træde på bremsen, så vil mange sygeplejersker opleve, at det ikke er så nødvendigt at træde hårdt på bremsen, og derfor vil de opleve et større økonomisk råderum end andre grupper," lyder det fra Carsten Holdum.

Fra bankmand til sygeplejerske

Ingen økonomer tør i dag gætte på, hvor længe krisen vil vare. Men ifølge professor i økonomistyring, Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet, kan nedturen vare flere år.

"Økonomer taler om V-formede kriser, der hurtigt går over, og U-formede kriser, hvor det tager tid at vende udviklingen. I modsætning til den økonomiske krise i 80'erne, der var en dansk krise, så er der tale om en international krise, hvor Danmark rider på andres ulykke og er afhængig af omverdenen. Vi kan først rejse os, når der kommer et internationalt opsving," forklarer Per Nikolaj Bukh.

Professoren fra Aalborg fremhæver, at finanskrisen giver politikerne en fantastisk mulighed for at løse manglen på arbejdskraft i skoler, børnehaver og på sygehuse. I tråd med et forslag fra FTF, der er paraplyorganisation for bl.a. skolelærere, pædagoger og sygeplejersker, mener Per Nikolaj Bukh, at de fyrede skal have mulighed for at blive omskolet til skolelærere og sygeplejersker.

"Hvis politikerne virkelig var modige, så indførte de en ordning med mere i SU til den fyrede bankmand, der ønsker at uddanne sig til sygeplejerske. For ét er helt sikkert: Der mangler folk i den offentlige sektor, og der bliver stadigt flere ældre. Derfor er der brug for flere ansatte på hospitaler og i ældreplejen," lyder det fra Per Nikolaj Bukh.

En anden positiv sidegevinst ved krisen kan ifølge Per Nikolaj Bukh være, at unge igen får øjnene op for værdier som tryghed i jobbet, så det offentliges image bliver styrket efter en årrække med en voldsom eksponering af alle fordelene i det private.

"De seneste år har vi næsten glemt arbejdsløsheden og risikoen ved at være privatansat. Men når en byggesektor bremser op, så går det for alvor galt for håndværkere, arkitekter og ingeniører. Lige pludselig er 20 pct. af dem arbejdsløse. Man kan sige, at der er en stor risiko ved nogle private job, og at de høje lønninger i gode tider udgør en slags risikopræmie," siger Per Nikolaj Bukh og fortsætter: "I de senere år har det været meget in at være privatansat. Men det billede kan meget hurtigt vende. Lærer, pædagog og sygeplejerske er jo spændende job, som giver mening."

Eller som økonom i Forbrugerrådet Carsten Holdum udtrykker det: "Krisen kan betyde, at offentligt ansatte begynder at værdsætte den sikkerhed, de har, på en helt anden måde end tidligere. De kommende år vil vi nok også se, at unge vil fokusere mere på værdier som tryghed og sikkerhed."