Prisdumping koster kommunerne kassen

Foto: Søren Svendsen

I 2008 brugte Sønderborg Kommune ca. 1,2 mio. kr. på overfladebehandlede engangskatetre til 88 borgere. Det beløb kunne med et fingerknips blive skåret ned til en brøkdel, hvis bare kommunen kunne indkøbe engangskatetrene til samme pris, som Sønderborg Sygehus kan, men sådan er virkeligheden ikke, fortæller kontinenssygeplejerske Annette Carstensen fra Sønderborg Kommune.

"Når borgerne bliver udskrevet fra sygehuset med et engangskateter, er der altid tale om det samme produkt, nemlig SpeediCath fra Coloplast, som vi skal betale ca. 15 kr. for pr. stk. her i kommunen, hvilket er langt mere, end sygehuset giver," siger Annette Carstensen, der skrev opgave om emnet på den sundhedsfaglige diplomuddannelse i klinisk kvalitetsudvikling i januar 2008.

Samme problemstilling står flere kommuner i hele landet også med, bl.a. Svendborg og Ikast-Brande Kommuner.

"Sygehusene bruger typisk de coatede (overfladebehandlede, red.) katetre, som er billige for dem, men meget dyre for kommunerne," siger kontinenssygeplejerske Inge Just fra Ikast-Brande Kommune.

Det billede tegner sig også i Svendborg Kommune, som ifølge myndighedschef Jytte Fonnesbæk Damsgaard giver ca. 15-18 kr. pr. coatet engangskateter, og problematikken forstærkes af, at mange af borgerne er afhængige af engangskatetrene resten af livet.

"Vi blev især opmærksomme på problemet, da udgifterne til inkontinenshjælpemidler steg kraftigt i forhold til det budgetterede i 2008. Vi kiggede nærmere på området og opdagede, at det især skyldtes prisen på de coatede engangskatetre, som borgerne bliver oplært i på sygehusene. Vi talte med sygehusene, som bekræftede, at det var de katetre, de oplærte dem i, og problematikken er, at borgerne på sygehusene bliver lært op i det produkt, der er det dyreste på markedet for kommunerne," siger Jytte Fonnesbæk Damsgaard, der dog ikke konkret ved, hvad sygehusene betaler for katetrene.

Og det er faktisk også svært at få et klart svar på. Flere kilder, der dog ikke ønsker at blive citeret, har til Fagbladet Sygeplejersken oplyst, at sygehusene ofte får de coatede katetre til indkøbspriser på omkring 1 kr., men sygehusene i f.eks. Sønderborg, Holstebro, Herning, Odense og på Frederiksberg afviser alle at oplyse deres indkøbspriser af hensyn til konkurrenceevne og leverandøraftaler.

For ukritiske

Klinikchef ved Gynækologisk-Obstetrisk Klinik Frederiksberg Hospital/Rigshospitalet Lars Alling Møller, der også er præsident for patientorganisationen Kontinensforeningen, kender heller ikke de eksakte priser, men han kan nikke genkendende til, at mange sygehuse primært introducerer patienterne for de coatede engangskatetre, frem for fra gang til gang fagligt at vurdere, om behandlingen kunne foregå med et andet f.eks. ucoatet kateter (ikke overfladebehandlet, red.), som er billigere i indkøb, i hvert fald for kommunerne.

"Den faglige begrundelse for at bruge coatede engangskatetre er givet for mænd, men ikke lige så givet for kvinder, hvor man ofte kan give en næsten lige så god behandling med ucoatede katetre. Men grunden til, at vi primært bruger de coatede engangskatetre, er nok, at vi ikke er tvunget til at tænke på kommunernes økonomi, når vi begynder en behandling. Vi har ikke nogen prisforskel på katetrene, og der er derfor ikke noget økonomisk incitament for os til at vælge det ene frem for det andet. Derfor vælger vi altid det bedste, de coatede engangskatetre, selvom forskellen for mange patienter er marginal," siger Lars Alling Møller og løfter dermed også sløret for, at der er en del diskussioner i inkontinenskredse, om de coatede engangskatetre er mere skånsomme end de ucoatede.

Mistanke om bevidst prisdumping

De store prisforskelle mellem kommuner og sygehuse kan skyldes flere ting, bl.a. at sygehusene via indkøbsordninger i regionerne køber katetrene direkte hos de to store producenter på det danske marked, Colo-plast og Astra Tech, mens kommunerne går gennem grossister, som bl.a. administrerer kommunernes aftaler med den enkelte borger, når først kommunen har bevilliget borgeren et givent hjælpemiddel. Det er en fordel for både producent og kommuner, fortæller Peter Jürgensen, administrerende direktør i Danpleje, som sammen med Abena og Mediq Danmark udgør de tre store grossister på bl.a. kateterområdet i Danmark.

"Producenterne kan have svært ved at byde på kommunernes udbud, da de ofte er sammensat af mange forskellige produkter og produktgrupper, og producenternes sortiment er ofte ikke bredt nok. Det er også nemmere for kommunerne at have en grossist, der tager sig af alle § 112-borgere, leverandører og produkter og derfor sender en samlet faktura til kommunen, frem for at kommunen modtager fakturaer fra hver enkelt leverandør på hver enkelt borger," siger Peter Jürgensen.

Priserne på katetrene kommunerne imellem afhænger desuden også af, hvilke indkøbsaftaler de forskellige kommuner har med grossisterne, men grossistleddet er stadig ikke nok til at forklare den store prisforskel, mener flere kilder, Fagbladet Sygeplejersken har talt med. For nogle, deriblandt kontinenssygeplejerske Lisbeth Freiberg fra Sønderborg Kommune, er mistanken om, at producenterne af markedsføringshensyn dumper priserne på de coatede katetre på sygehusene, ikke fjern.

"Vi hører rygter om, at nogle sygehuse betaler ned til 40 øre for de coatede katetre. Producenterne har jo en stor interesse i at få deres produkter ind på sygehusene, da det er her, folk bliver oplært i at bruge katetrene. Her bruges der måske op til fem katetre pr. patient, og det er jo peanuts i forhold til, at mange borgere skal bruge flere katetre dagligt år efter år i kommunerne til 15 kr. stykket," siger Lisbeth Freiberg, der også er formand for patientorganisationen Kontinensforeningen.

Velkendt problematik

Lisbeth Freibergs mistanke om bevidst prisdumping deles af flere kilder, der dog alle ønsker at være anonyme, men problematikken om den store prisforskel er langtfra ny. I 2000 undrede Odense Kommune sig over at skulle betale 16 kr. for de coatede engangskatetre, uanset om det var af mærket Coloplast eller Astra Tech, mens Odense Universitetshospital kun skulle give 4 kr. pr. kateter. Derfor gik kommunen til Konkurrencestyrelsen med den påstand, at firmaerne udnyttede deres monopollignende stilling på markedet. Klagen blev behandlet i Konkurrencerådet, som dog vurderede forskelsbehandlingen i orden med henvisning til, at hospitalerne kan købe direkte hos producenterne, mens kommunerne skal over grossistleddet. Konkurrencerådet anbefalede bl.a. i stedet, at Odense Kommune og det daværende amt etablerede fælles indkøb af coatede engangskatetre, men det blev aldrig til noget, fortæller konsulent i Ældre- og Handicapforvaltningen, Hans Ellekrog.

"Konkurrencestyrelsens afgørelse blåstemplede, at producenterne selv kunne bestemme, til hvem og hvordan de ville sælge deres produkter, bl.a. gennem et grossistled til kommunerne. Konkurrencestyrelsen fastslog, at producenterne var i deres gode ret til at sælge katetrene til den pris, de gjorde på sygehuset, selvom det var 12 kr. billigere end det, Odense Kommune skulle give. En fælles indkøbsaftale mellem Odense Kommune og det daværende amt ville alt andet lige betyde, at amtet kom til at betale mere for katetrene, og derfor havde amtet, og for den sags skyld regionerne i dag, ikke nogen økonomisk interesse i at indgå et indkøbsfællesskab med kommunen, og det kan man jo godt forstå," siger Hans Ellekrog, og bekræfter, at problematikken stadig er velkendt også i Odense Kommune.

Sønderborg Kommune har dog slået sig sammen med ni andre kommuner om indkøb af stomi- og kateterprodukter, men det får altså ikke kommunens indkøbspris længere ned end ca. 15 kr. pr. coatet kateter, hvis det skal være af samme mærke, som borgerne er blevet introduceret for på Sønderborg Sygehus.