En guide til harmoni mellem faggrupper
Andy Højholdt
Den tværprofessionelle praktiker
Hans Reizels Forlag 2009
221 sider - 298 kr.
"Samarbejde er som juleaften" er overskriften på et af bogens afsnit. Hver familie har sin traditionsbundne opfattelse af, hvad en god juleaften er. Det er svært at give en entydig definition på en god juleaften, og det er svært at give et entydigt svar på, hvad der kendetegner et godt samarbejde.
Ligesom det kan give visse dønninger, når den ene families juletraditioner støder ind i den andens, kan forskellige samarbejdstraditioner faggrupper imellem give samme bølgegang.
Forskningen peger på, at det, der virker mest forebyggende på sociale problemer, er en helhedsorienteret og bredspektret indsats, der koordineret og målrettet sætter ind på flere niveauer af børnenes, de unges og familiernes liv - samtidig! Derfor er tværprofessionelt samarbejde nødvendigt, siger forfatteren og giver et inspirerende bud på en samarbejdsmodel. Tværprofessionelt samarbejde kan betyde en bedre indsats for målgruppen, men gør det ikke pr. automatik.
God kommunikation, tydelig ansvarsfordeling, faggruppernes særlige faglighed, deres indbyrdes relation og deres evne til at opbygge og organisere en samarbejdsramme er afgørende for resultatet. Udviklingskompasset præsenterer en ramme for udvikling af det tværprofessionelle arbejde. Kompasset består af fire delperspektiver:
1. Det sociologiske og kulturanalytiske udviklingsfelt med undertitlen indsigt og forståelse af det moderne børne- og ungdomsliv
2. Det pædagogiske udviklingsfelt
3. Det organisatoriske udviklingsfelt, som repræsenterer design og rammesætning
4. Det didaktiske udviklingsfelt, hvor konkrete aktiviteter udføres i dialog og samspil med andre professionelle.
De fire elementer gennemgås grundigt hver for sig underbygget af forskningsresultater og praksiserfaring. Faldgruberne er mange: ineffektivitet pga. uklare mål for arbejdet, manglende ligeværdighed i samarbejdet, forskelligt syn på målgruppen, dårlig kommunikation og dårlige relationer samarbejdsparterne imellem. Det kræver flid og tålmodighed at komme i havn med det tværprofessionelle projekt, hvilket beskrivelsen af den proces, Hillerød Kommune har gennemgået for at udvikle gode tværprofessionelle samarbejdsrelationer, illustrerer.
Det er en kompakt bog. Da jeg efter endt læsning bladrede igennem siderne, var de blevet kulørte, farvet af min overstregningspen, der rammede de vigtige sætninger og afsnit ind. Egentlig er målgruppen pædagogisk personale og studerende, men bogen har relevans for hvilken som helst faggruppe, der arbejder med børn, unge og familier.
En fyldig litteraturliste, overskuelig opbygning og oversigt før hvert kapitel over indhold skaber en god guide til harmoni ved julebordene i de forskellige faggrupper.
Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske i Furesø Kommune.
Ingen gødning til min egen praksis i løvelandet
Marianne Davidsen-Nielsen
Blandt løver
2. udgave
Hans Reitzels Forlag 2010
324 sider - 325 kr.
Det er 15 år siden, socialrådgiver og psykoterapeut Marianne Davidsen-Nielsen skrev Blandt løver, hvor hun formidlede sine erfaringer fra et mangeårigt terapeutisk arbejde med mennesker, der havde aids eller kræft. Bogen bidrog til, at jeg fik en ny tilgang til, hvordan man som professionel kunne støtte mennesker til at leve blandt løver. Leve med en livstruende sygdom, hvor dødsangsten ikke ødelægger livet før døden.
I bøgerne "Blandt løver" og "Den nødvendige smerte", som Marianne Davidsen-Nielsen er medforfatter til, kommer den katarsisorienterede sorg- og kriseopfattelse til udtryk. Den følelsesforløsende sorgteori anses i dag af mange for at ensrette menneskers sorgproces. I anden udgave af "Blandt løver" har forfatteren flere steder nedtonet denne tilgang og er mere eksistentielt inspireret.
Marianne Davidsen-Nielsen formidler sine erfaringer gennem patientfortællinger. Fortællingerne er i den nye udgave blevet tilpasset, men det gør dem ikke mere nutidige eller troværdige. Når Martin på 17 år er flov over, at hans mor er døende af aids, kan dette så blot omskrives til en mor med lungekræft i anden udgave" Jeg undrer mig også over, hvorfor Peter bliver til David, hospital til hospice og patienternes aidssygdom omskrives til kræft eller ALS.
Der er flere steder i bogen referencer til nyere litteratur, men de passer ikke ret godt sammen med gamle artikler fra 1992-93 fra Klinisk Sygepleje og Ugeskrift for Læger.
Forfatteren fremkommer flere steder med kritik af de professionelle, herunder sygeplejerskerne. På disse områder er der ikke foretaget ændringer fra første udgave, så jeg må formode, at Marianne Davidsen-Nielsen fastholder denne kritik. Forfatteren fremfører f.eks., at det for nogle professionelle hjælpere kan føles som et stilbrud, når man engagerer sig i den døende og dennes pårørende:
"Et stilbrud i forhold til det de har lært om professionel kontakt, eller tror at de har lært om professionel kontakt." Jeg kan til nød forstå, at Marianne Davidsen-Nielsen i 1994 kan have haft sådanne oplevelser, men provokeres og krænkes, når jeg genlæser den samme kritik 16 år efter! Der er sket rigtig meget i disse år inden for pleje og omsorg af mennesker med livstruende sygdomme. Forskning, specialuddannelser, masteruddannelser og supervision har i høj grad øget personalets relationskompetencer. Fra et enkelt dødshospital (Sankt Lukas Hospice, 1992) er hospicefilosofien og den palliative pleje og omsorg i dag udbredt i såvel primær som sekundær sektor herunder til landets nu 17 hospicer.
Bogens sidste kapitel er nyt og særlig tilegnet de læger, sygeplejersker m.fl., som arbejder i løveland. Afsnittet er generelt, og Marianne Davidsen-Nielsen bidrager desværre ikke med erfaringer fra sin supervisionspraksis. Jeg savner et perspektivskift fra patientens/pårørendes behov til den professionelles behov og finder ingen gødning til min egen praksis i løvelandet.
Af Susanne Ardahl, underviser, Social- og Sundhedsuddannelses Centret i Brøndby, og fast afløser på Sankt Lukas Hospice.
Om ledelsesforurening i forandringsprocesser
Forandringens vaner
Lederskab i tider med forandring
Søren Brandi
LR Business 2010
302 sider - 388,75 kr.
"Vi kan ikke løse problemerne med den logik, der har skabt dem." Søren Brandi lægger ud med Einstein som et bonmot til at gentænke den måde, vi leder på. "Forandringens vaner" er et modigt initiativ og bidrag til ledelseslitteraturen. Modigt, fordi der i de seneste år har været mange bud på ledelses- og managementlitteratur eller koncepter, der skal sikre, at forandringer, justeringer, fusioner eller revolutioner i virksomhederne styres sikkert i havn, og der kommer effektive organisationer ud på den anden side.
Søren Brandi gør noget andet. Han har produceret en bog, der både henviser til anden litteratur, erfaringer og inviterer til refleksion over egen ledelsespraksis. Det er særligt interessant, hvis man som leder står over for forandringer i sin virksomhed, og hvem gør ikke det"
Forandringens vaner kan beskrives som et paradoks, fordi hvordan kan det nye blive til en vane" Der gives forskellige bud på ledelse i forandringsprocesser. Bl.a. opmærksomhed på ledelsesforurening i forandringsprocesser pga. forkert prioritering af ledelsesindsatsen, manglende forståelse af kompleksiteten, utålmodighed, optimering af det forkerte og manglende læring og kompetenceudvikling. For at undgå ledelsesforurening er hjemmearbejdet bl.a. grundig analyse for at opnå forståelse for prioriteringer, inddragelse og for den proces, der skal iværksættes. Analysen er ikke en soloopgave, men en gruppeopgave, hvor bidragene tjener til at informere og forstå og forberede implementeringen af forandringsprocesser.
Hvad skal der til for at forandring kan blive en god vane" Den klassiske måde at tænke ledelse på har ofte omdrejningspunkt i retning, overskuelighed, ansvar, orden og administration. Det er der intet i vejen med, men det er blot ikke tilstrækkeligt i forandringsprocesser. Her må ledelseskonceptet udvides til at indeholde inspiration, udvikling, vækst, talent og tillid, fordi lederen medvirker til at forløse energi og udfolde potentiale. Det kan dreje sig om at åbne for den enkeltes forståelse af dele og helhed og den enkeltes bidrag til det, der helst skulle blive et forpligtende fællesskab.
Hensigten med forandring er at skabe stærke organisationer, der kan udvikle sig kontinuerligt, være økonomisk bæredygtige og frisætte medarbejdernes indre drivkraft til at blive bedre og gøre mere. Det drejer sig altså om at vække længslen efter potentialet, fordi det indeholder uanede mængder af energi. Ledelse i forandring drejer sig derfor om at skabe retning i usikkerhed, håb i frustration, tillid mellem medarbejdere, lederen og visionen.
Søren Brandi bidrager til, at ledere i virksomheder eller offentlige organisationer har mulighed for at reflektere over de udfordringer, der er i en forandringsproces. Det er ikke en bedstepraksis bog, men netop det, der behøves for at reflektere over ledelse og forandring, specielt hvis man står over for forandringer i organisationen. Layoutet kan virke som en slags hurtig lufthavns-managementbog, men indholdet giver bestemt stof til eftertanke.
Af Gete Bjerring, ældrechef i Lejre Kommune.