Plejehjemsbeboeres oplevelse af livet på plejehjem

Arkivfoto: Simon Knudsen

Hverdagen på plejehjem har gennem de seneste år påkaldt sig stor opmærksomhed. I medierne optræder gang på gang beskæmmende udsagn som "Plejehjemsbeboere vaskes i nattevagten og lægges i seng igen," "Livet på plejehjemmet er ensomt" og "Beboerne forbliver i sengen en hel dag grundet travlhed."

Negative billeder af beboernes hverdag i form af beretninger om mangelfuld pleje og omsorg er trist og provokerende. Igen og igen må plejepersonalet forholde sig til kritik og sætte spørgsmålstegn ved egen formåen. Meget kan være på spil, og typisk retter opmærksomheden sig mod økonomiske ressourcer, ledelse og faglig kvalitet.

En litteratursøgning viser, at plejehjemsbeboernes hverdagsoplevelser er et underbelyst område i dansk sygeplejefaglig forskning og i publicerede faglige artikler generelt. Imidlertid er der en række internationale undersøgelser til rådighed. Flere af dem er udført i andre nordiske lande og gennemført inden for de senere år. I denne artikel ser vi nærmere på disse videnskabelige undersøgelser om plejehjemsbeboeres oplevelse af hverdagen og konstruerer en model, der dels synliggør denne viden, dels forventes at kunne fungere som ramme for plejepersonalets fremtidige indsats.

Artiklen bygger på fund fra et kandidatspeciale (1), og modellen er udarbejdet ved hjælp af en systematisk analyse af fundene i seks kvalitative forskningsartikler. Alle seks forskningsartikler omhandler plejehjemsbeboeres hverdagsoplevelser og er gennemført i lande, hvor forholdene på plejehjem vurderes at være sammenlignelige med danske plejehjem.
 

Tryghed trods relationelle brist

På tværs af de seks artikler trådte det tydeligt frem, at plejehjemsbeboerne i undersøgelserne oplevede daglig tryghed trods relationelle brist i form af manglende social kontakt og manglende følelse af egen kontrol.

Hverdagen på plejehjem opleves ikke kun som en ren skyggetilværelse, sådan som medierne i Danmark ofte skildrer det. Undersøgelserne viser, at en grundlæggende oplevelse blandt plejehjemsbeboere er daglig tryghed. Denne oplevelse udspringer særligt af, at beboerne bor et bekvemt sted, de får hjælp til daglige gøremål og er omgivet af personale hele døgnet (2).

Trygheden hænger sammen med, at beboerne ikke er ene om hverdagens besværligheder længere, idet de får hjælp til at få dækket de daglige basale behov som personlig hygiejne, husholdning, pleje og behandling af sygdomsmæssige anliggender (3). I tilfælde af problemer i hverdagen er muligheden for at få hjælp altid til stede, og bl.a. opleves alarm- og kaldesystemet på plejehjemmet særligt trygt (4). Da plejehjemsbeboerne boede i eget hjem, følte nogle af dem sig utrygge, men på plejehjemmet er de ikke alene, når behovet for hjælp er presserende (2). Beboerne oplever ydermere tryghed ved ikke at skulle dø alene (5).

Oplevelsen af daglig tryghed er således både en betydende og befordrende følelse, der er forbundet med livskvalitet og trivsel (6). Imidlertid er oplevelsen af tryghed kun én del af det levede liv på plejehjem. I hverdagen er der tydelige relationelle brist, som påvirkes af flere indre og ydre betingelser.
 

Forskningsbaseret modelbygning

Det er en udfordring at konstruere en forskningsbaseret model. Imidlertid lå det ligefor at konstruere en detaljeret model som afsluttende led i den metasyntese, som er beskrevet i kandidatspecialet, ligesom vi vurderer, at flere af de identificerede betingelser med markant indflydelse på beboernes oplevelse af hverdagen er påvirkelige forhold, som både personale og politikere kan sætte ind over for.

Modellen (se figur 1) udgør således summen af den foreliggende viden og præsenterer beboernes oplevelser af hverdagen på en måde, der forbinder de mest dominerende følelser med betingelser af både indre og ydre karakter, som skaber beboernes oplevelser. Hverdagens betingelser er i modellen skildret som indre betingelser, der udgøres af forhold som funktionsnedsættelse og sygdom samt ydre betingelser, der udgøres af relationer til andre og øvrige vilkår på plejehjem. Modellens pile udspringer af de eksisterende betingelser og forbinder dem med beboernes dominerende hverdagsoplevelser.

Modellen kan ses som en faglig arbejdsmodel, der både forklarer, hvad der sker, og kan fungere som afsæt for en indsats. Modellen kan bl.a. inddrages på sygeplejefaglige møder og danne udgangspunkt for drøftelse af nuværende plejeindsats. Den kan således udgøre en fælles ramme, der fastholder personalets opmærksomhed på betydende elementer og sammenhænge og fungerer som afsæt for målrettet udvikling af den aktuelle praksis.

En forskningsbaseret arbejdsmodel som denne udpeger tillige områder, man kan opsøge ny viden om, og den kan inspirere til gennemførelse af nye teoretiske og kliniske undersøgelser med henblik på at skabe hensigtsmæssige betingelser for plejehjemsbeboernes hverdagsliv.
 

Alene og omgivet af travlhed

Social kontakt giver synlighed, en følelse af at være et unikt menneske, der kan bidrage med noget, og en oplevelse af samhørighed med andre. De eksisterende undersøgelser viser dog, at en dominerende oplevelse i plejehjemsbeboernes hverdag er manglende social kontakt i hverdagen. Relationer til og kommunikation med plejehjemmets øvrige beboere, personale og pårørende opleves som begrænset, og beboerne føler sig ofte overladt til sig selv med hverdagens tanker og bekymringer.

Undersøgelserne skildrer, at den manglende kontakt bl.a. udspringer af betingelser som beboernes varierende grad af fysiske, psykiske og sociale begrænsninger. Sygdomme, reduceret energiniveau og aldersrelaterede funktionsindskrænkninger, herunder mental forringelse og syns- og hørenedsættelse, er i høj grad med til at reducere de sociale handlemuligheder (3,4).

Evnen til at iscenesætte sig selv socialt og dermed etablere og vedligeholde sociale kontakter med øvrige beboere er derfor vanskelig. Manglende socialt overskud til at tale sammen er således gældende blandt beboerne, og de er afhængige af personalet til at tage initiativ til samtale og til at holde den i gang. Hertil kommer, at beboernes sociale netværk uden for plejehjemmet desuden ofte er reduceret, idet venner ligeledes er svækkede eller døde (4).

Beboernes manglende sociale kompetencer og svækkelse medfører, at den sociale kontakt i hverdagen i høj grad styres af andre menneskers vilje. Personalet spiller således en afgørende rolle i at etablere relationer og kommunikere med beboerne. Undersøgelsernes fund vidner om, at den begrænsede sociale kontakt ikke kun opleves i forhold til de øvrige beboere og egen omgangskreds, men også i forhold til personalet.

På trods af at beboerne finder personalet venlige og hjælpsomme, oplever de, at personalets arbejdsbyrde er stor, og at der mangler personale (2,6). Beboerne oplever, at personalet ikke har tid til at tale om betydende forhold i hverdagen, fra et forringet helbred og til den forestående livsafslutning (5). De tumler således selv med hverdagens anliggender og bruger megen tid alene på bekymringer, erindring om fortidens hændelser og tanker om døden (3,4).

Eksisterende viden peger således på, at manglende etablering af relationer og kommunikation på plejehjemmene har en pris. Ringe social kontakt kan resultere i uheldige oplevelser som reduceret synlighed og følelse af at høre til, og en manglende følelse af at være et menneske, der kan bidrage med noget (3,4). Selvom nogle beboere værdsætter at være alene indimellem, kan den manglende sociale kontakt give sig udslag i kedsomhed og lange indholdsløse dage (2,3).
 

Ikke herre i eget hus

De foreliggende undersøgelser tydeliggør alle, at beboerne oplever manglende kontrol i hverdagen. De er ikke herre i eget hus.

Oplevelsen af manglende kontrol er særligt kendetegnet ved, at beboerne føler, at medbestemmelsen er sat på standby i forhold til hverdagens foretagender og rutiner. Et gennemgående fund fra undersøgelserne er, at en stor del af beboernes hverdag består i at vente. Beboerne oplever, at de må vente længe, inden de får hjælp af personalet til daglige gøremål, og denne venten giver en følelse af bekymring og magtesløshed (3). Beboerne venter bl.a. på hjælp til toiletbesøg, påklædning, medicinadministration eller på at komme i seng (3,5,6). Beboerne må indordne sig, da personalet også må tage hensyn til de øvrige plejekrævende beboere (4,7).

Denne venten og indordning udgør en central del af hverdagsbetingelserne og medvirker til oplevelsen af manglende kontrol. En undersøgelse konkluderer ligefrem, at beboerne oplever, at de må være underdanige og eftergivende samt indvilge i personalets dagsorden for at komme godt ud af det med personalet (7). Beboerne undlader derfor at stille krav, og egne beslutninger i hverdagen begrænses således.

De daglige rutiner på plejehjemmet kan i sig selv opleves som begrænsende for kontrollen. Imidlertid opleves rutinerne af nogle som mindre negative, idet de kan medvirke til at skabe en fast forudsigelig struktur i hverdagen (6,7).

Den manglende følelse af selv at have kontrol er også kendetegnet ved, at beboerne ikke ønsker at være til besvær og belemre personalet mere end højst nødvendigt. De venter i lang tid, før de spørger om hjælp, og stiller ikke krav om mere end højst nødvendigt (6,7). Indimellem opgiver beboerne at bede om hjælp for ikke at forstyrre og besvære (3).

Undersøgelserne skildrer således en hverdag, hvor beboernes medbestemmelse til at forme deres sidste del af tilværelsen er reduceret. De er indirekte nødsaget til at tilsidesætte egne behov trods ønsket om hjælp.
 

Modellen - en ramme for indsats?

At nedsætte eller helt fjerne de beskæmmende beretninger i medierne om oplevelser i beboernes hverdag på plejehjem er ikke et relevant mål i sig selv. Men beboernes oplevelse af socialt fællesskab og medbestemmelse må styrkes i fremtiden, og der er især brug for øget opmærksomhed på relationelle aspekter og initiativer i plejen.

Den præsenterede model, som synliggør videnskabelige fund, er konstrueret med henblik på at give viden til klinisk praksis og medvirke til at danne fundament for en forskningsbaseret praksis. Eftersom modellen ikke beror på danske undersøgelser, er det nødvendigt at arbejde videre med modellens anvendelighed. På trods af dette og på trods af at modellen ikke tilvejebringer et sæt konkrete handlingsanvisninger, sammenfatter den væsentlig viden om bekymrende beboeroplevelser og viden om de betingelser, der skaber disse.

Nogle betingelser er vanskelige at påvirke, f.eks. almen svækkelse, mens andre betingelser, som forhold ved omgivelserne, derimod er påvirkelige. De ansvarlige professionelle bliver nødt til at gennemgå og revurdere de påvirkelige betingelser. Det gælder ikke mindst personalets arbejdsforhold, der helt tydeligt medvirker til at præge beboernes hverdagsoplevelser.

De videnskabelige undersøgelser, som modellen bygger på, giver forskellige bud på anbefalinger for fremtidig indsats. Det anbefales bl.a., at en særlig indsats rettes mod sikring af et aktivt socialt liv på plejehjemmene. Dette indbefatter ikke kun at inkludere beboerne i sociale rammer, men også at sikre tilstrækkeligt personale til at varetage beboernes sociale behov, og at de sociale behov prioriteres på lige fod med den fysiske pleje (2). Fremtidig plejeindsats må bygge på beboernes ønsker og behov, således at disse vægtes særligt i diskussioner om plejens udformning og kvalitet (3). Eksisterende viden peger klart på, at der kræves en øget prioritering af tid til nærvær og samtale samt prioritering af beboernes ønsker som styrende i hverdagen.

Sygeplejersker har en professionel pligt til at arbejde på et forskningsbaseret grundlag og til at medvirke til fortsat opbygning af viden i forhold til plejehjemsbeboere og deres hverdag. Det er ingen i tvivl om i dag. Udfordringen er at skaffe tid og kræfter til at undersøge eksisterende international viden, forholde sig til den og om muligt bygge direkte på den i egen praksis. Men der er ingen vej uden om at vende blikket mod forskning i andre lande, når det gælder hverdagen på plejehjem. Der er behov for at supplere dansk viden og at synliggøre erfaringer med nyere forskning på området. For at det kan lade sig gøre er der behov for sundhedspolitisk og ledelsesmæssig vilje til at støtte denne udvikling af indsatsen på danske plejehjem.

Linda Kathrine Friis er ansat som hjemmesygeplejerske i Århus Kommune. Ingegerd Harder er lektor på Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.

Litteratur

1. Friis LK. Plejehjemsbeboeres oplevelse af hverdagen: en kvalitativ metasyntese. Kandidatspeciale. Aarhus Universitet, Afdeling for Sygeplejevidenskab; 2009. 
2. Sletterbø Å. Safe, but lonely: Living in a nursing home. Vard Nord 2008;28(1):22-5.
3. Carlsson L & Dahlberg K. Ha en bra dag! Att vara boende på servicehus. Vard Nord 2002;22(1):20-4.
4. Sainio J. & Hansebo G. Att flytta till sjukhem - en ny fas i livet. Vard Nord 2008;28(2):27-31.
5. Liukkonen A. Life in a nursing home for the frail elderly. Clin Nurs Res 1995;4(4):358-72.
6. Houg T. Hverdagen på sykehjem. Aldring & Eldre: Gerontologisk Magasin 1997;14(1):2-7.
7. Fiveash B. The experience of nursing home life, Int J Nurs Pract 1998;4(3): 166-74.