Uligelønnen skal væk - krisetider eller ej

Der var stort fremmøde, da Lønkommissionen afleverede sin redegørelse om lønforholdene på det danske arbejdsmarked. Her stiller FTF's formand Bente Sorgenfrey spørgsmål til kommissionens formand, Michael Christiansen. Foto: Søren Svendsen

Lønkommissionens længe imødesete redegørelse bekræfter, at det danske arbejdsmarked er stærkt kønsopdelt. Kvinder arbejder mest med mennesker, mænd mest med teknik. Kvinder er i overtal i den offentlige sektor, mænd i den private. Men redegørelsen viser samtidig, at det moderne ligelønsproblem i høj grad er et spørgsmål om prisen på arbejdskraft i de kvindedominerede fag.

Værdisætningen af store kvindegruppers arbejde - heriblandt sygeplejerskernes- kan samfundet ikke være bekendt. Det siger Dansk Sygeplejeråds - og Sundhedskartellets - formand, Grete Christensen:

"Lønniveauet for offentligt ansatte kvindegrupper er et klart udtryk for, hvilken værdi man sætter på de fagområder, kvinder beskæftiger sig med. Vi taler om et samfund i verdensklasse på mange områder, men de fagfolk, som udfører velfærdsstatens kerneydelser, er dem, vi lønner dårligst. Det er tankevækkende!"

Lønkommissionen blev nedsat for at belyse lønforholdene i den offentlige sektor forud for overenskomstforhandlingerne 2011. Kan den danske aftalemodel bruges til at fjerne en lønforskel mellem mænd og kvinder på gennemsnitligt 22 pct. i den offentlige sektor"

Grete Christensen: "Nej, det er præcis det, der er problemet. Hvis det havde været muligt at opnå ligeløn via forhandlingssystemet, havde vi gjort det for længst. Vi foreslog en særlig kvindepulje i 2002. Det var der ingen, som syntes var særlig interessant, og det viser, at der er en del træghed internt i forhandlingssystemet. Derfor er det nødvendigt, at vi nu bruger dokumentationen fra Lønkommissionen til at slå fast, at der er brug for, at der gøres noget særligt og specielt for kvindegrupperne med mellemlange videregående uddannelser rettet mod den offentlige sektor."

Gammel skade må rettes op

Grete Christensen konstaterer, at lønfastsættelsen er "en gammel skade", som formentlig er sket ved tjenestemandsreformen i 1969. En skade, som har udviklet sig mere og mere.

"Hvis vi ikke gør noget, vil arbejdsmarkedet bare blive endnu mere skævt. Det ser jeg som en alvorlig advarsel. Det kan ikke være rigtigt, at vi i et velfærdssamfund med velfærdsgoder til hele befolkningen lønner dem, som leverer disse velfærdsgoder, så dårligt. Vi skal tænke os om, så vi også i fremtiden kan rekruttere unge til et fag som sygeplejefaget. Det er ikke nok, at det er et fantastisk fag at være i. Der skal også være en anerkendelse på lønnen," siger hun og tilføjer:

"Riget fattes penge, men uanset krisetider så har vi fået konstateret, at vi har nogle store og urimelige lønforskelle. Derfor bliver man på den politiske bane nødt til at gøre noget for at fjerne disse lønforskelle. Politikerne må finde midler, så vi kan begynde at rette op på de skævheder, der er, og dermed gøre det mere attraktivt at tage mellemlange videregående uddannelser. Vi er fuldt ud klar over, at vi ikke løser hele problemet i 2011. Der skal nedfældes en langsigtet handleplan med hensyn til, hvordan vi kan løse den udfordring, som ligger foran os. Men vi skal i gang med at løse problemet med uligelønnen nu."