Lang vej til ingeniørløn

Kønsopdeling. Bagsiden ved den danske velfærdsstat er et jobmarked, hvor kvinder arbejder på sygehuse og i børnehaver til lav løn, mens mændene er vellønnede privatansatte ingeniører og håndværkere. I Frankrig er arbejdsmarkedet ikke nær så kønsopdelt, fortæller ligestillingsforsker Karen Sjørup, som har siddet med i regeringens Lønkommission.

SY-2010-12-l%C3%B8n%20(1)”På nogle punkter begrænser den stærke velfærdstat i Danmark ligestillingen. Mænd arbejder i det private til høj løn, kvinder arbejder i det offentlige til en lavere løn. I lande som Frankrig og Italien arbejder forholdsvis flere kvinder i det private erhvervsliv,” siger ligestillingsforsker Karen Sjørup. Privatfoto

Hvorfor er det danske arbejdsmarked et af de mest kønsopdelte i Europa?

"I de lande, hvor der er mindst velfærdsstat, er der også mindst kønsopdeling. Stærke velfærdsstater som Norge, Sverige og Danmark har alle en stor offentlig sektor med tradition for at ansætte mange kvinder på sygehuse, skoler og i børnehaver, hvor der ikke er konkurrence om lønnen.

I lande som Frankrig, Spanien og Italien er der en mindre offentlig sektor, og derfor arbejder forholdsvis flere kvinder i det private erhvervsliv, og vi ser flere højtlønnede kvinder og flere kvinder på topposter. Til gengæld er der også langt flere hjemmegående kvinder.

Hvor en kvindelig jurist i Danmark ofte arbejder i det offentlige, så bliver en kvindelig fransk jurist ansat som advokat i det private til en højere løn. Så på nogle punkter begrænser vores stærke velfærdsstat en mere ligelig kønsfordeling inden for bl.a. sygeplejen."

Hvordan påvirker kvinders deltidsarbejde og husarbejde deres løn?

"Lønkommissionen fastslår, at kvinder har mere fravær end mænd, og at flere kvinder er på deltid. Rapporten peger på, at det kan være en af årsagerne til den ulige løn. Men halvdelen af kvindernes fravær skyldes deres børn. Hvis man trækker børnene fra, er der ikke den store forskel på mænds og kvinders fravær.

Mange sygeplejersker går på deltid for at få livet til at hænge bedre sammen. I den forbindelse er man nødt til at se på de arbejdsvilkår, man tilbyder sygeplejersker. Som universitetslærer har jeg omkring 10 "konfrontations"-timer om ugen, og resten er forberedelse. Mange sygeplejersker har konstant konfrontationstid, og det er sværere at have nogle tidslommer i arbejdslivet. Derfor bliver deltidsarbejde en måde at klare sig på."

Tålmodighed med Christiansborg

Er det en god idé at få flere mænd ind i kvindefag?

"Det er udmærket at have nogle mål. Men vi bliver nødt til at have nogle værktøjer for at lokke mændene til. Og et af værktøjerne er at give sygeplejersker en højere løn. Der er også nogle kulturelle barrierer. I dag er der så mange kvinder i sygeplejen, at mandlige sygeplejersker ofte vil være alene. Derfor gælder det også om at skabe nogle miljøer, hvor mandlige sygeplejersker kan arbejde sammen med andre mænd."

Nu er der kommet officielle tal på den store lønforskel mellem mandefag og kvindefag. Hvad tror du, der vil komme ud af Lønkommissionens rapport?

"Jeg er ikke særlig optimistisk. I øjeblikket taler finansministeren om økonomisk genopretning, og diskussionen kommer hurtigt til at handle om, at danskerne ikke skal gå ned i løn. Man må håbe, at der i løbet af de kommende år kan laves en reguleringsordning, så lønforskellene mellem kønnene kan indhentes. Men i den nuværende situation kan man ikke være alt for utålmodig. Det er nødvendigt, at politikerne på Christiansborg bevilger penge til ligeløn, men det sker ikke lige nu."

FAKTA:


Lønkommissionen fastslår, at mandsdominerede fag tjener 22 pct. mere end kvindedominerede fag. Kvinder arbejder typisk i det offentlige, mens mænd arbejder i det private.

Emneord: 
Løn
Køn
Arbejdsmarked