5 faglige minutter: Mor, kan en regnorm hoste?

”Respekt for de stærke enere, som altid har patienternes ve og vel i tankerne og ihærdigt arbejder på, at sygeplejersker bliver magtfulde med baggrund i deres faglighed. De findes,” skriver fagredaktør Jette Bagh.

Mette ringede til mig for at tale om et artikelforslag. Hun ville gerne i gang med at skrive og skulle lige høre ... Hvordan hun endte med at fortælle om sin søn og hans kryptiske spørgsmål, kan jeg ikke huske længere, men sådan er der så meget.

Når man taler artikler med sygeplejersker rundt om i landet, får man ofte nogle andre historier med i købet – og godt for det. Mange sygeplejersker ringer til redaktionen for at drøfte deres artikelforslag, og generelt bliver kvaliteten af de artikler, vi modtager til den faglige sektion, bedre og bedre. Videnskaben er kommet til sygeplejen, det ses, og filosofi som belæg for hvad som helst glider ud og erstattes af konkrete forskningsresultater fra ind- og udland.

Sygeplejersker tager litteratursøgningskurser, der etableres journal clubs, hvor man lærer at læse forskningsartikler med et kritisk blik og at anvende indholdet i egen praksis. Kliniske retningslinjer ser dagens lys og finder anvendelse ikke bare lokalt, men efter høring og godkendelse nationalt.

Mange sygeplejersker går i gang med mindre undersøgelser og projekter, men desværre er der også en del, som gør det uden så meget som at have skyggen af en vejleder i baghånden. Det er en skam, for det sætter sit præg på resultaterne og på den artikel, der skal formidle ny viden eller inspirere andre til at gå i gang med et projekt. Manglen på vejledning betyder, at menneskelige og økonomiske ressourcer kastes ind i projekter, der i bedste fald er nytteløse, i værste fald skadelige både for patienter, borgere og for sygeplejerskernes agtelse.

Det er fint at have vilje til at udvikle, men har man ikke forudsætningerne, skal der vejledning til – ja, nye øjne kan vel i det hele taget altid pirke til den indforståethed, der rammer dedikerede projektmagere.

Den mindst skrivende gruppe må være hjemmesygeplejerskerne, og jeg fornærmer vel ingen ved at sige, at kommunerne er lysår bagefter universitetshospitalerne, når det handler om at efter- og videreuddanne sygeplejersker og støtte forskning og udvikling i faget.

”Jo vigtigere en faggruppes viden er for samfundet som helhed, jo større dens magt, og derfor hører professioner som læger, jurister, økonomer og dataloger til blandt de mest magtfulde faggrupper.” Sådan skrev Leif Becker Jensen i bogen ”Den sproglige dåseåbner – om at formidle faglig viden forståeligt” for syv år siden, men bemærk, at sygeplejersker ikke indgår i opremsningen. Deres viden er vigtig, men i stort omfang ukendt for samfundet. Det er ikke mange mennesker, som ved, at der forskes i sygepleje, at der findes fire professorer på feltet, at der er afdelinger på universiteterne, der tager sig af undervisning, forskning og formidling af sygepleje, og at sygeplejersker i stadigt større omfang har en akademisk titel på visitkortet. Men sådan er det. Og det skal vi alle sammen bakke op om.

Respekt for de stærke enere, som altid har patienternes ve og vel i tankerne og ihærdigt arbejder på, at sygeplejersker bliver magtfulde med baggrund i deres faglighed. De findes.

Og den moderne sygeplejerske, hun er ikke bare sød og rar og varmt klædt på. Hun er kvalitetsbevidst og nysgerrig og transformerer undren og refleksion til andet og mere end billige papirord.

By the way: Jeg tvivler på, at en regnorm kan hoste. Men spørgsmålet afslører et barn, der undrer sig og reflekterer, for med til historien hører, at barnet mente, at en regnorms hosten ville kunne ses på jordens overflade som små bobler.

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.

Emneord: 
Patient
Sygeplejefaget
Forskning